Myndighederne ønsker adgang til mobildata – eksperter tager situationen med ro

Modtager de danske sundhedsmyndigheder udelukkende anonymiserede teleoplysninger over, hvor vi befinder os, er der ikke umiddelbart fare på færde juridisk set. Det vurderer eksperter i beskyttelse af personlige data.

Data fra landets mobilmaster kan med stor præcision oplyse, hvor vi befinder os. Disse data kan misbruges til overvågning, og derfor skal sundhedsmyndighederne udelukkende kunne få adgang til oplysningerne, efter at teleselskaberne har anonymiseret data i grupper, så enkeltpersoner ikke kan identificeres. Det fastslår eksperter og teleselskaberne selv. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Myndighederne ønsker at få adgang til oplysninger fra de danske mobilnet for at kortlægge, hvor vi befinder os, så de bedre kan sætte ind mod spredning af coronavirussen.

Ønsket følges nøje, men får ikke umiddelbart nogen til at trykke på den røde alarmknap.

Teleindustrien, som er brancheorganisation for de danske tele- og internetudbydere, modtog 19. marts en henvendelse fra Statens Serum Institut om at få adgang til teleoplysninger, som kan hjælpe i kampen mod coronavirus.

»Vi er nu i dialog med myndighederne og Rigspolitiet om, hvad de præcis ønsker at få udleveret. Som udgangspunkt ønsker vi selvfølgelig at assistere, hvor vi kan, hvis det giver værdi for myndighederne i bekæmpelse af sygdommen. Vi skal dog sikre os, at det sker på et solidt og juridisk forsvarligt grundlag med en klar hjemmel,« forklarer Jakob Willer, direktør i Teleindustrien.

Kan lade sig gøre relativt hurtigt

I Norge har Nordens to største teleselskaber, norske Telenor og svenske Telia, i nogle uger leveret oplysninger fra mobilnettene til myndighederne. Det sker i anonymiseret og aggregeret form, således at man ikke kan spore enkeltpersoner, men kan se bevægelsesmønstre – eller mangel på samme.

»Hvis det handler om anonymiserede og aggregerede data som i Norge, fornemmer jeg, at vi vil kunne levere dem relativt hurtigt, så længe der er juridisk grundlag for at behandle dataene hos teleselskaberne,« siger Jakob Willer.

Han tør dog ikke vurdere, hvornår en aftale kan være på plads, men fornemmer, at alle parter er interesseret i en afklaring hurtigst muligt.

Teleselskaberne har allerede bistået med at sende politiets SMS om coronavirus ud til samtlige mobiltelefoner i Danmark samt sende SMSer til udlandsdanskere.

»Vi assisterer med alt, hvad vi kan, og er meget tilfredse med, at nettene holder til den ekstra belastning. Vores primære opgave er at sikre stabil drift, og derfor er alle større udviklingsopgaver lagt på is,« tilføjer Jakob Willer.

Jakob Willer, direktør, Teleindustrien i Danmark

»Som udgangspunkt ønsker vi selvfølgelig at assistere, hvor vi kan, hvis det giver værdi for myndighederne i bekæmpelse af sygdommen. Vi skal dog sikre os, at det sker på et solidt og juridisk forsvarligt grundlagt med en klar hjemmel.«


Ingen sporing tilbage til enkeltpersoner

Flere eksperter i beskyttelsen af privatlivets fred, som Berlingske har talt med, ser ikke problemer i, at mobilnetdata udleveres til myndighederne, såfremt det sker efter norsk mønster.

»Så længe man gør som i Norge og holder sig til at anonymisere og aggregere data, er man ude over noget, der kan spores tilbage til enkeltpersoner. Blot rådata ikke forlader teleselskabet,« understreger Jesper Lund, formand for IT-Politisk Forening, som har fokus på beskyttelsen af privatlivets fred.

Der er tale om data, som teleselskaberne har i forvejen, nemlig de såkaldte signaleringsdata. Flere teleselskaber arbejder således på at kunne anvende lokationsdata fra mobilmasterne som en nicheforretning.

»Nogle selskaber har i Danmark pilotprojekter om, hvor i København man eksempelvis skal placere kaffebarer, hvis man vil have mange mennesker forbi. Nu videregiver man så data til folkesundhedsmyndighederne, som måske kan bruge disse data. Det får mig ikke til at sove uroligt om natten, så længe data er anonymiseret og aggregeret,« siger Jesper Lund.

»En verden til forskel«

Denne holdning deler Birgitte Arent Eiriksson, som er advokat og vicedirektør i tænketanken Justitia. Hun fokuserer ligeledes på respekten for de grundlæggende menneskerettigheder.

»Jeg finder det ikke særligt problematisk. Med anonymiserede data kan man se tendenser, som hvordan brugere bevæger sig, og hvor der opstår forsamlinger, som det kan være aktuelt for politiet at rykke ud til og opløse. Man kan ikke følge bestemte personer, men derimod se mønstre i brugernes bevægelser, så man kan sætte ind for at undgå yderligere smittespredning,« siger hun.

Derimod er der »en verden til forskel«, såfremt de data, som myndighederne har kik på, ikke bliver behandlet og anonymiseret af teleselskaberne, før de bliver udleveret.

»Det er noget helt, helt andet, hvis der er identitet på bevægelserne. Så overvåger og følger man enkeltpersoner i Danmark, og det er en meget intens form for overvågning, der som udgangspunkt vil være i strid med vores ret til privatliv,« forklarer Birgitte Arent Eiriksson.

Det mindst indgribende

Det er dog muligt at gøre undtagelser, såfremt særlige betingelser er opfyldt.

»Der skal være et legitimt formål, hvilket der helt klart er her. Derudover skal der være lovhjemmel, og den findes ikke lige nu. Det mest problematiske punkt er dog, at det skal være et nødvendigt og proportionalt indgreb i det demokratiske samfund, og findes der mindre indgribende metoder, har man pligt til at anvende disse,« forklarer vicedirektøren.

Birgitte Arent Eiriksson, advokat og vicedirektør, tænketanken Justitia

»Det er noget helt, helt andet, hvis der begynder at komme identitet på bevægelserne. Så overvåger og følger man enkeltpersoner rundt i Danmark, og det er en meget intens form for overvågning, der som udgangspunkt vil være i strid med vores ret til privatliv.«


Selv om politiet muligvis ville finde det belejliget at vide, hvem der deltager i en stor forsamling, så der kunne sendes bøder ud, ville dette være ude af proportioner, vurderer Birgitte Arent Eiriksson.

»Det mindst indgribende er, at politiet kører ud og opløser forsamlingen og på stedet stikker bøder ud. Det er ikke tilstrækkelig begrundelse, at man kan spare ressourcer,« siger Birgitte Arent Eiriksson.

Nægter en smittet person at gå i karantæne, kan myndighederne have brug for at finde personen og gribe ind.

»Her kan det være nødvendigt at få oplysninger på individniveau, men så skal man sikre sig, at oplysningerne ikke bruges til andre formål efterfølgende, at kun udvalgte personer får adgang til oplysningerne, og at de slettes, så snart de er anvendt. Det vil også være meget fornuftigt at kræve en retskendelse, som politiet skal have det, når politiet vil overvåge bestemte personer,« forklarer Birgitte Arent Eiriksson.