Her er tre former for svindel med hjælpepakker, der bekymrer bankerne

Efter at have foretaget 100 underretninger om mistænkelige transaktioner fortæller bankerne nu om, hvilke former for svindel med hjælpepakker de støder på.

»Der er sager, hvor man tænker, at det er godt nok fantastisk, at uden der overhovedet er noget belæg for at kræve penge af det offentlige, går man ind og ansøger tilsyneladende med et falsk grundlag, får pengene og prøver på at stikke af med dem,« siger Kjeld Gosvig-Jensen, juridisk direktør i Finans Danmark. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix

For bankerne er det en hed drøm at få adgang til at udveksle oplysninger med myndigheder om mistænkelige sager om økonomisk kriminalitet.

I øjeblikket oplever bankerne, at kontrollen af snyd med hjælpepakker ofte sker på bagkant, altså efter pengene er udbetalt. Derefter vil pengene oftest være forsvundet.

Hvis myndighederne i stedet kunne bede bankerne om at se på mistænkelige sager og forklare, om de ser noget mistænkeligt, ville man »helt sikkert kunne sikre, at rigtig mange udbetalinger kunne undgås«, lyder argumentet fra bankernes brancheorganisation, Finans Danmark.

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) oplyste tirsdag, at myndigheden foreløbigt havde modtaget 34 politianmeldelser fra henholdsvis Erhvervsstyrelsen og Hvidvasksekretariatet om forhold i relation til hjælpepakkerne.

Sammenlagt har de danske banker foretaget omkring 100 underretninger til Hvidvasksekretariatet. Berlingske har bedt Kjeld Gosvig-Jensen, juridisk direktør i Finans Danmark, om at give eksempler på, hvilke former for svindel med hjælpepakker, som bankerne støder på ude i filialerne:

1. De åbenlyse

»Der er sager, hvor man tænker, at det er godt nok fantastisk, at uden der overhovedet er noget belæg for at kræve penge af det offentlige, går man ind og ansøger tilsyneladende med et falsk grundlag, får pengene og prøver på at stikke af med dem. Vi ser netop, at når pengene er gået ind, så skynder man sig at fjerne dem. Det er selvfølgelig, fordi man er bange for at blive opdaget.

Udfordringen er her, at bankerne ikke kan gøre noget, før myndighederne kommer med en kendelse og beder om beslaglæggelse, og det er nok mere undtagelsen end hovedreglen, fordi det jo alt andet lige tager noget tid, før en underretning fra bankerne når at blive behandlet og komme igennem systemet.«

2. De mistænkelige

»Vi må også konstatere, at der er situationer, hvor normalbilledet på kunden nærmest viser ingen omsætning, og pludselig går der en masse penge ind via støtteordningen. Dér vil vi jo typisk som pengeinstitut spørge en kunde: »Normalt har du ikke noget, men nu har det noget – hvad er forklaringen på det?« Hvis der så ikke kommer en ordentlig forklaring, underretter vi myndighederne.«

3. De organiserede

»Så har vi også kunnet konstatere, at den tilsyneladende mere organiserede kriminalitet kan bindes op på flere kompensationsordninger. Så det ikke kun er én enkelt virksomhed, der søges kompensation på, men flere sammenhængende.«

GRAFIK

Antal anmeldelser hos SØIK i relation til hjælpepakkerne