Sundhedsstyrelsen: 5.600 danskere kan dø af ny coronavirus

I en opsigtsvækkende risikovurdering for den nye coronavirus vurderer de danske sundhedsmyndigheder, at 580.000 danskere bliver smittet, og at mellem 1.680 og 5.600 danskere dør. Samtidig kan sygdommen vende tilbage til efteråret – i to forskellige versioner.

 
Coronavirussen har ramt Danmark. Her er et overblik over situationen. Fold sammen
Læs mere

Ti procent af danskerne vil blive smittet med ny coronavirus, og op til 5.600 danskere vil dø.

Sådan lyder det sandsynlige scenarie for forløbet af den frygtede nye sygdom covid-19 i Danmark ifølge en dugfrisk risikovurdering udarbejdet af Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.

Samtidig anslår man i rapporten en dødelighed af sygdommen i dansk sammenhæng på mellem 0,3 procent og 1,0 procent. Det oversættes til »en overdødelighed i størrelsesordenen 1.680-5.600 patienter«.

Det er i den lave ende i forhold til den »rå« dødelighed, man hidtil har set bredt i Kina eller i det hårdt ramte Italien, hvorfra der i de seneste par uger er blevet »eksporteret« talrige smittetilfælde til en lang række lande, herunder Danmark.

I Italien er den rå dødelighed (antal døde divideret med kendte smittetilfælde) i skrivende stund 6,2 procent.

Dødeligheden under en almindelig influenzaepidemi ligger typisk på omkring 0,1 procent, svarende til omkring 1.000 ekstra døde herhjemme.

Men som det også hedder i rapporten:

»Risikoen for at vi i EU, og herunder Danmark, vil se smittekæder ligesom i Norditalien (...) er vurderet til at være høj.«

580.000 syge danskere

Men ti procent svarende til 580.000 danske smittede indebærer ifølge risikovurderingen, at omkring 60.000 danske patienter vil skulle håndteres i sundhedsvæsnet over en tre måneders periode med flest smittede i den midterste måned.

Men »kun« omkring 11.200 af disse forventes over hele tre måneders perioden at få behov for hospitalsindlæggelse, skriver man. Af disse ventes ca. 2.800 at få behov for intensiv behandling.

Det vil være i denne gruppe, at risikoen for at dø vil være absolut mest overhængende. Men rapporten forsøger at berolige, for som man skriver:

»Det er dog forventningen, at det danske sundhedsvæsen vil kunne iværksætte særdeles effektive tiltag, der gør, at dødeligheden forventes at være i den lave ende af spektret.«

Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Instituts risikovurdering

»Det vil reelt betyde, at udrednings- og behandlingsretten bliver ophævet i en periode. Samtidig vil der ske en flytning af andre akutte patienter, fx fødende kvinder, til sygehuse, der ikke modtager smittede patienter.«


Samtidig afviser man i risikovurderingen et scenarie som det, der er blevet skildret i en tilsvarende rapport fra de norske sundhedsmyndigheder, hvor man opererer med, at 25 procent af befolkningen kan blive smittet.

Som det hedder:

»Det er Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsens sundhedsfaglige vurdering, at de teoretiske betragtninger, der ligger til grund for den norske risikovurdering, ikke er gældende for covid-19.«

Tidligere direktør for Statens Serum Institut, Nils Strandberg Pedersen, har tidligere over for Berlingske vurderet det norske 25 procent-scenarie som »sandsynligt«.

Ny bølge til efteråret

Samtidig opererer man i den danske risikovurdering med, at den nye virussygdom vil ankomme i to bølger – én her i foråret samt en anden bølge i det kommende efterår.

Men her kan det udvikle sig i to sandsynlige retninger:

I det første scenarie har Nordeuropa held til at inddæmme spredningen af sygdommen, hvorefter udbruddet er overstået efter påske. Men til efteråret slår coronavirussen atter til, hvorefter op til en fjerdedel af befolkningen kan blive smittet over en 12-16 ugers periode.

I det andet scenarie får vi herhjemme et større forårsudbrud, der, som det hedder: »... rammer få procent af den danske befolkning, eller også udvikler det sig til en reel første bølge, som minder om epidemien i Wuhan og den igangværende epidemi i Norditalien.«

Også i det scenarie vender virussen tilbage til efteråret og hen over vinteren, men anden bølge vil sandsynligvis blive mindre end den første som følge af udbredt immunitet blandt danskerne.

Når alt dette er overstået, vil sygdommen formentlig forandre sig til en såkaldt endemisk en af slagsen. Det vil sige, at den vil blive en form for naturligt hjemmehørende sygdom på linje med almindelige forkølelsesvirus.

Over 11.000 danske coronasmittede ventes at få behov for indlæggelse. Her en situation fra Brasilien efter udbrud af ny coronavirus. Fold sammen
Læs mere
Foto: Adriano Machado/Reuters/Ritzau Scanpix.

Endelig beskriver de danske sundhedsmyndigheder i deres risikovurdering fire faser for håndtering af den truende epidemi af covid-19.

Fase 1: Fortsat inddæmning

Fase 2: Vedvarende men sporadisk smittespredning

Fase 3: Udbredt og vedvarende smittespredning med stigende pres på sundhedsvæsenet

Fase 4: Udbredt og vedvarende smittespredning med utilstrækkelig behandlingskapacitet

Rapporten nævner det ikke direkte, men Berlingske fik tirsdag oplyst af de danske sundhedsmyndigheder, at vi herhjemme aktuelt befinder os et sted mellem fase 2 og 3.

Det indebærer, at vi med hastige skridt nærmer os en situation med generel smittespredning i samfundet, og hvor det bliver alt for ressourcekrævende at fortsætte med kontaktopsporing af mulige smittede og efterfølgende karantænesætning.

Når vi når den for sundhedsvæsnet kritiske og yderst højspændte fase 3 eller 4, vil det blandt andet få følgende konsekvens:

»Sygehusene (må) forvente et betydeligt større patientvolumen, hvor indlæggelseskrævende patienter skal isoleres enten på enestue eller sammen med andre patienter ...«

Og videre hedder det:

»I en situation med udbredt smittespredning i samfundet er det primære fokus at sikre, at sygehusene kan håndtere antallet af smittede med behandlingskrævende sygdom. Dette vil betyde prioritering af aktiviteten på sygehusene, således at behandling af ikke-akutte tilstande udskydes.«

»Det vil reelt betyde, at udrednings- og behandlingsretten bliver ophævet i en periode. Samtidig vil der ske en flytning af andre akutte patienter, fx fødende kvinder, til sygehuse, der ikke modtager smittede patienter ...«

Med de aktuelt 262 smittede danskere efter eksplosive stigninger i antallet af nye tilfælde i de seneste dage, står Danmark over for en massiv opgave i de kommende uger.