Så superstjernen nøgen: 'Jeg var i chok i en uge'

Det var et syn, som Alexandra Cadantu havde svært ved at komme sig over.

»Jeg så hende nøgen, og jeg var i chok i en uge, fordi hun er så stor,« siger hun.

Det var såmænd en af tennissportens allerstørste stjerner, Serena Williams, som den unge rumænske tennisspiller pludselig stødte på i ganske afklædt tilstand. Hvilket hun har fortalt om til lokale medier, ifølge RT.

Det skete for otte år siden ved Australian Open, hvor den dengang kun 21-årige Alexandra Cadantu for alvor skulle prøve kræfter med de største stjerner.

Her var hun med i en Grand Slam-turnering for første gang - og mødet i omklædningsrummet var såmænd også hendes allerførste møde med Serena Williams.

Og synet gjorde altså indtryk.

»Det er utroligt, hvordan hun ser ud, hvordan kan spille og bevæge sig,« siger den i dag 30-årige Alexandra Cadantu, der dog ikke kunne formåede at lade sig inspirere på banen.

Rumæneren blev slået ud i første runde - og hun har faktisk kun formået at vinde én Grand Slam-kamp nogensinde. I dag gør hun sig mest på det lavere ITF-niveau og i double.

Serena Williams er til gengæld stadig aktiv på allehøjeste niveau.

Den 38-årige amerikaner har vundet 73 WTA-turneringer i sin karriere, heraf 23 i Grand Slam-regi, og hun jagter stadig den 24. titel., der er rekord.