»Pusher Street er en nødløsning på et problem, som landspolitikerne igen og igen afviser at gøre noget ved«

Med genåbningen af Christiania – og Pusher Street – har beboere på det øvrige Christianshavn tilsyneladende fået en hjælpende hånd.

Christiania er åbnet efter den længste lukning i fristadens historie, fra marts til maj. I Pusher Street er intet helt som før, og så alligevel... Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Med et trylleslag har Christiania tilsyneladende løst et anseeligt problem for naboerne på Christianshavn.

Søndag var der hverken på voldene eller i sidegaderne omkring fristaden åbenlyst salg af narkotika eller rivaliserende kriminelle, som »slås korporligt om territorier«, som det lød tidligere på måneden, da Christianshavns Lokaludvalg slog alarm:

»Christianitternes lukning af Christiania har betydet et forfald og en forråelse af miljøet« i bydelen.

Denne uge åbnede Christiania så igen sine porte, og hashkøbere finder igen vej til Pusher Street.

Som gruppen af teenagepiger, der søndag ved middagstid diskuterede ved indgangen:

»Hvor meget køber du for?«

»200.«

»Så skal vi bruge fire cones (papirhylstre til joints, red.).«

Det er ikke en nyhed, at man kan købe hash i Pusher Street. Men coronalukningen af Christiania fra 21. marts til 16. maj er den længste lukning i fristadens historie, og forråelsen af bydelen omkring er et billede på, hvad der ville ske uden hashgaden som lynafleder for »en komplet fejslagen narkotikapolitik«.

Det mener Ole Lykke, som har boet på Christiania i 35 år.

»Vores fornemmelse herude er, at både de lokale og politiet har glædet sig til, at det flyttede tilbage til os. Situationen på Christianshavn under coronalukningen viser med al tydelighed, at Pusher Street er en nødløsning på et problem, som landspolitikerne igen og igen afviser at gøre noget ved,« siger Ole Lykke og tilføjer, at det er forkert at tale om Christianias hashmarked.

Ole Lykke har boet på Christiania i 35 år og mener, at det efterhånden er på tide at evaluere de seneste årtiers narkotikapolitik. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix.

»Det er jo Københavns hashmarked, men det er os, der må leve med bivirkningerne af at have et så stort kriminelt marked koncentreret i vores bydel,« siger den 73-årige christianit.

Han mener at kunne ane et mønster og henviser blandt andet til udtalelser fra tidligere politiker Henrik Sass Larsen, forhenværende politidirektør Per Larsen og tidligere senioranklager Anne Birgitte Stürup.

»Som jeg ser det, er vi i den groteske situation, at vores politikere, jurister og politimænd godt ved, at narkotikapolitikken ikke virker og skaber flere problemer, end den løser. Men det er, som om de kun vil sige det højt, når det ikke længere kan skade deres karrierer,« siger Ole Lykke og drager parallel til amerikansk politik under krigen i Vietnam:

»Det minder om de tre-fire år, hvor USA vidste, at de ikke kunne vinde krigen i Vietnam, men fortsatte for at få »Peace with Honour«,« siger han om den »ærefulde fred« amerikanerne efter hans opfattelse jagtede i Vietnam.

Skal du have hjælp?

Det forlød for en uge siden, kort før genåbningen på Christiania, at hashsalget ville fortsætte. Men uden etablerede salgsboder i Pusher Street.

Ifølge talsperson for Christiania Hulda Mader er situationen nu, at »der er ikke noget åbenlyst hashmarked«.

»Det kan du jo også selv gå ud og se,« siger hun.

Talsperson for christianitterne, Hulda Mader, har boet på Christiania siden 1984 og er uddannet skolelærer og psykoterapeut. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Ganske rigtigt er der søndag ingen boder i Pusher Street. I stedet foregår salget tilsyneladende fra pushernes lommer.

Få meter nede ad gaden spørger en ung fyr med et sår ved næsen og et stift blik, om man »skal have hjælp med noget«.

»Skulle det være noget,« spørger et andet glat ansigt og vifter med en brun klump i en snaplukpose.

På det stenbelagte torv med bænkene på Pusher Street står flere unge mænd i grupper, men altså ingen hashboder.

»Alting er bedre end det, der foregik før (genåbningen af Christiania, red.) ude på Bådsmandsstræde,« siger Hulda Mader.

Hun forstår udmærket Christianias naboer.

»Det var forfærdeligt, og det var ikke nogen herfra, der stod derude,« siger hun og fortæller, hvad christianitterne håber for fremtiden:

»Hashmarkedet skal gerne blive ved med at være ikke-åbenlyst herude, og så håber vi, at folk og en del af turismen kommer tilbage hertil, så virksomhederne kommer igang igen.«

Som Amsterdam og Venedig

Christiania er da også så småt – som resten af samfundet omkring – ved at vende tilbage til noget, der ligner en mere normal situation. Og selvfølgelig også på Christiania, som indtil videre har været forskånet for virussen med coronaforanstaltninger.

Flere græsarealer er skærmet af, så besøgende ikke slår sig ned i for store grupper; der er håndsprit i butikker og cafeer og skilte på de udendørs bænke om, at der skal holdes afstand for at begrænse spredningen af den ny coronavirus.

»Vi har jo afmærket, hvor folk må være, og vi håber, det bliver overholdt, så vi ikke bliver nødt til at lukke igen. Men vi christianitter er jo ikke ansat som noget coronapoliti, og folk har ikke specielt meget lyst til at gå rundt og være bussemænd. Der er jo nogle, som ikke mener, de skal rette sig efter reglerne,« siger Hulda Mader og fortæller, at genåbningen ellers er gået »stille og roligt«.

Christiania åbner efter coronalukning, men – som alle andre steder i samfundet – med foranstaltninger for at begrænse smittespredning. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix.

Der er kommet en del mennesker allerede, men de væltede ikke ind, så snart vi åbnede porten,« siger hun.

Før nedlukningen var antallet af krydstogtturister og store rejsegrupper på lejede cykler ved at tage overhånd, siger hun.

»Vi var ved at knække sammen, så vi var lykkelige for et pusterum til ikke at kæmpe sig igennem menneskemasser. Jeg tror, vi har det lidt som Amsterdam og Venedig. Vi vil gerne have, at turismen vender tilbage, men på en anden måde. Man kan jo håbe, at nu hvor der ikke er så mange, der rejser i det hele taget, at det bliver lidt mindre belastende.«

Det samme mener Ole Lykke:

»Vi har nydt freden, og mange har brugt pausen til at forbedre hjem, fællesområder og virksomheder. Vi har det fint med igen at åbne op for Christianias gæster og brugere, som tager del i kulturlivet herude, men vi frygter at drukne i masseturismen, når den tager fart igen.«

Berlingske har søndag spurgt Københavns Politi om en vurdering af, hvad Christianias genåbning har haft for situationen på det øvrige Christianshavn og voldene omkring. Politikredsen har ved avisens deadline ikke svaret.