Forsker: Nyt studie peger på, at stress kan få organer til at ældes hurtigere

Et amerikansk studie viser, at mus udsat for stress får grå hår. Ifølge en forsker fra KU muliggør studiet, at stress også kan få andre dele af kroppen såsom hjerte, lever, lunger og blodårer til at ældes hurtigere.

I en kommentar til det amerikanske studie nævner forfatterne bag, at stress kan påvirke håret på statsoverhoveder. Her ses den tidligere amerikanske præsident Barack Obama, der relativt hurtigt blev gråhåret. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ritzau Scanpix

Ja, stress kan føre til grå hår. Det fastslår forskere fra det amerikanske Harvard Stem Cell Institute i et nyt studie.

Studiet, der bygger på forsøg med mus, viser, at stress aktiverer det sympatiske nervesystem i hjernen – det nervesystem, som gør os kampberedt. Dette udløser stresshormonet noradrenalin, som skader de stamceller, der er ansvarlige for dannelsen af pigment i hårsækkene.

Studiet er vigtigt, mener Claus Desler, der er aldersforsker og lektor i molekylærbiologi ved Københavns Universitet. Han peger blandt andet på, at forskningsresultatet muliggør, at stress også kan have betydning for aldring af andre dele af kroppen.

»I dette forskningsprojekt har man konkluderet, at musenes hår bliver grå, når musene bliver akut stressede. Mekanismen har ikke været kendt tidligere. Man kan forestille sig, at det samme kan ske med leveren, hjertet, lungerne og blodårerne – at de ældes hurtigere, hvis de igen og igen bliver udsat for denne type af akut stress,« siger Claus Desler.

»Som dagene går, ældes vores krop, men man kan have dage, hvor kroppen ikke bliver en dag ældre, men en måned ældre. Der sker nogle spring, og denne mekanisme kan være noget af det, der har den effekt på kroppen.«

Claus Desler, aldersforsker og lektor i molekylærbiologi ved Københavns Universitet

»Man kan forestille sig, at det samme kan ske med leveren, hjertet, lungerne og blodårerne. At de ældes hurtigere, hvis de igen og igen bliver udsat for denne type af akut stress.«


Claus Desler forklarer, at det er vigtigt at kende den mulige sammenhæng, fordi »vi lever i et samfund, hvor aldersrelaterede sygdomme slår de fleste af os ihjel«.

»Altså sygdomme, hvor risikogruppen er, hvor gammel man er. Har man et stressrespons, der har en effekt på dele af kroppen, som faktisk bliver ældre, så øger dette risikoen for, at man får en sygdom i den anden ende,« siger Claus Desler.

For at kunne beskytte mod denne form for stress, er det vigtigt, at man forstår mekanismen bag, siger Claus Desler.

»Når vi kender den biologiske mekanisme, kan vi påvirke den. Vi kan se, om man kan få et bedre resultat af stressreaktionen, hvis man giver noget bestemt medicin, dyrker motion eller spiser noget bestemt mad.«

Claus Desler understreger, at det ikke er sikkert, at studiet har samme effekt på mennesker, som det har på mus.