Formand for Lungeforeningen: »Mit gæt er, at der vil dø 200 eller 300 mennesker«

Det er dyrt at lukke store dele af samfundet ned. Kunne lungesyge mennesker få mere for pengene et andet sted? Ja, men regeringens strategi mod coronavirussen er alligevel den rigtige, siger formanden for Lungeforeningen.

Torben Mogensen, der er formand for Lungeforeningen, vurderer, at 200 til 300 personer vil dø som følge af coronavirussen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Mellem 1.680 og 5.600 personer vil dø af coronavirussen, har Sundhedsstyrelsen vurderet. Vurderingen blev gentaget i styrelsens coronarapport, der udkom mandag – samme dag, som regeringen besluttede at forlænge nedlukningen af store dele af landet.

Men tallet kan ende med at blive langt lavere. Det vurderer formand for Lungeforeningen, Torben Mogensen.

»Mit gæt er, at der vil dø 200 eller 300 mennesker,« siger han til Berlingske.

»Med den langsomme stigning, der er i landet, tror jeg simpelthen ikke, at vi kommer op på 1.600 døde. Men det er et gæt, og det er svært at spå,« siger Torben Mogensen.

Han mener, at det ville være interessant med tal for, hvor mange mennesker, der dør nu versus, hvor mange der ville dø, hvis vi ikke havde foretaget så indgribende indgreb.

Vi lukker store dele samfundet ned, og det er dyrt. Kunne vi få mere ud af at bruge pengene ved at at gøre noget andet?

»Jeg synes, at det er pengene værd, fordi det er den vej, vi bør gå som et velfærdssamfund, hvor vi er solidariske. Vi bør ofre de penge i en situation som nu, hvor det virkelig gælder,« siger Torben Mogensen.

Men regningen er sandsynligvis større end de beløb, vi er vant til, lyder hans vurdering.

»Om tre måneder skal vi diskutere en sygehusbehandling, der koster 500.000 kroner, så bliver beløbene underligt små i forhold til, hvad vi ofrer nu,« siger Torben Mogensen.

Men pengene kan kun bruges én gang, så kunne man ikke hjælpe dine medlemmer bedre ved at gøre noget ved for eksempel luftforurening?

»Jo, lige præcis. Men vi kan ikke ændre strategi i den situation, vi står i. Det kan og skal man selvfølgelig ikke.«

Fordi coronakrisen er en akut situation, der påvirker hele verden, mener han, at det er forventeligt, at regningen bliver højere for at redde menneskeliv end ellers.

»Men det er også klart, at det her kan ske igen. Vi skal lære af den situation, vi står i. Det er muligt, at de her tiltag er det eneste rigtige at gøre. Det er også muligt, at vi skulle have været endnu mere aggressive fra starten og lave udgangsforbud, hvad det så end havde kostet, men mit budskab er bare, at det her har enorme omkostninger for samfundet. Men man må også sige, at det er jo det, vi har valgt som velfærdssamfund, og det skal man være glad for, hvis man bliver syg,« siger han.

Han mener, at regeringens og sundhedsmyndighederne ser ud til at have valgt den rigtige strategi. Men i fremtiden kan man måske overveje i højere grad at isolere risikogrupperne, som også WHO har anbefalet.

»Det kan godt være, at man i fremtiden i højere grad skal isolere risikogrupperne hårdere og langt tidligere. Det er sådan nogle analyser, man må lave, når det her overstået. Men i øjeblikket ser det ud, som om det er den rigtige strategi, der er valgt,« siger Torben Mogensen.

Hvad bygger du det på?

Det bygger jeg på, at antallet af døde ikke er så højt. Men jeg bliver også nødt til at sige, at vi ikke har det rigtige svar, før det her er overstået. For det kan godt eksplodere om en til to uger. Det krydser vi allesammen fingre for, at det ikke gør. Men der er intet, der tyder på, at vi får situationer som Italien og Spanien,« siger Torben Mogensen.

Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, deler ikke vurderingen af antallet af døde.

»200 til 300 døde er meget lavt sat,« siger Jes Søgaard, der advarer mod at konkludere for meget på baggrund af de foreliggende tal.

Når Sundhedsstyrelsens interval spænder bredt fra 1.680 til 5.600 døde, er det udtryk for, at der er stor usikkerhed, mener han.

»Lige nu ser kurven for antallet af døde nogenlunde lineær ud, men man skal passe meget på. Det kan være, at antallet lige pludseligt om et par uger stiger eksponentielt,« siger Jes Søgaard.

Antallet af døde kommer naturligvis an på, hvordan vi som samfund tackler problemet.

»Under Den Spanske Syge, influenzaepidemien i 1918, var det under epidemiens anden bølge, at der skete rigtig mange dødsfald. Nogle mener, at det skyldes, at man lukkede op for samfundet for tidligt,« siger Jes Søgaard.