En sag om en uskyldig mand, der blev sigtet for at rasere et værested for udsatte kvinder, rejser spørgsmålet: Kan vi stole på politiets DNA-beviser?

DNA-beviser er i flere tilfælde blevet brugt til at udpege uskyldige som gerningsmænd for forbrydelser, de ikke har begået. DNA-beviser er hidtil blevet betragtet som uangribelige, men troværdigheden har lidt et knæk, efter at to nyere sager har vist det modsatte.

På årets første dag i 2019 mødte Anders Sørensen og hans kolleger ind til et omfattende hærværk begået mod det sociale kvindeværested Reden i Aarhus. Da politiet undersøgte gerningsstedet, blev der fundet et DNA-spor, som rejste mistanke mod en uskyldig mand. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Få minutter før klokken slog 15.00 på årets første dag i 2019, mødte de ansatte på det sociale kvindeværested Reden i Aarhus ind til en dør, der var brudt op, og lokaler, der var fuldstændigt raserede.

Gulvene flød med kanyler og potteskår, møblerne var væltet omkuld, og vandet var fosset ud af brandhanen på 1. sal og havde ødelagt både inventar og bygningsværk.

Værestedets leder, Anders Sørensen, var en af de første, der ankom til gerningsstedet, nogenlunde samtidig med politiet.

»Alt så herrens ud. Vi kunne se, at der løb vand ud af luftventilerne på siden af huset og ud langs alle vinduer,« fortæller han.

Reden i Aarhus er et socialt være- og rådgivningstilbud for udsatte kvinder, særligt fra prostitutions- og misbrugsmiljøet. Stedet tilbyder kvinderne rådgivning, mad og tøj og udleverer kanyler og kondomer for at mindske kvindernes risiko for at blive syge.

Der var ingen gerningsmænd tilbage, da Anders Sørensen og politiet gennemgik bygningen. Til gengæld fandt politiet et DNA-spor på brandhanen.

Værestedet Redens personale mødte ind til hærgede lokaler 1. januar 2019. Politiet blev tilkaldt og indsamlede DNA-spor fra potentielle mistænkte. Privatfoto Fold sammen
Læs mere

Da politiet undersøgte sporet på brandhanen, matchede det med en mand, der allerede var i DNA-registret. Prøven viste, at det var en million gange mere sandsynligt, at DNAet stammede fra ham end fra en anden tilfældig person fra den danske befolkning.

Alligevel undrede Anders Sørensen sig. Han havde hele tiden følt sig overbevist om, at gerningsmanden skulle findes i det aarhusianske misbrugsmiljø. Blandt andet fordi der blev fundet flere brugte kanyler på gerningsstedet, fortæller han.

Hans undren viste sig at holde stik. Manden havde ikke begået forbrydelsen, og ifølge dennes advokat havde han aldrig været i Reden.

Hærværkssagen sætter således spørgsmålstegn ved den ubetingede tillid, som det danske retssystem førhen har haft til DNA-beviser. DNA-beviser, der tidligere er omtalt som »uangribelige«, har i mindst to sager vist sig måske ikke at være det alligevel.

Den erkendelse får forsvarsadvokater til at tale om »et knæk« i vores tillid til retssystemet og bliver samtidig et eksempel på den konflikt, der udspiller sig, når teknologi og menneskelige fornemmelser ikke er i tråd med hinanden.

»Tilliden til retssystemet lider et knæk. Vi er gået ud fra, at vi har kunnet regne med resultatet, når der er kommet en erklæring fra Retsgenetisk Institut, hvor det fremgår, at det med 1:1.000.000s sandsynlighed er klientens DNA. Det kommer bag på mig og mine kollegaer, at vi alligevel ikke kan regne med DNA-beviser,« siger forsvarsadvokat Mette Grith Stage.

De to sager, hvor der er blevet rejst fejlagtige sigtelser, åbner en problematisk dør på klem. For er det de to eneste sager, eller sidder der potentielt uskyldige personer, som fejlagtigt er blevet dømt? spørger forsvarsadvokaterne.

Anders Sørensen, leder af Reden, har hele tiden været overbevist om, gerningsmanden – eller -mændene – skal findes i det aarhusianske misbrugsmiljø. Blandt andet fordi der blev fundet flere brugte kanyler, fortæller han. Privatfoto Fold sammen
Læs mere

Den forkerte mand

Den sigtede mand i sagen fra Reden i Aarhus var 29 år, da han 4. juli 2019 kl. 9 – uden selv at være til stede i retten i Aarhus – fik tildelt advokat Niels Christian Strauss som beskikket forsvarer.

Hurtigt blev advokaten overbevist om, at hans klient umuligt kunne have begået det omfattende hærværk nytårsnat.

Blandt andet fordi han nytårsaften på gerningstidspunktet beviseligt befandt sig »et helt andet sted i landet«, fortæller advokaten om sin klient.

Berlingske kender ikke de konkrete beviser, der i efterforskningen slog fast, at manden befandt sig et andet sted i landet, men et opslag på Facebook 31. december 2018 bekræfter advokatens udlægning.

På et billede sidder den sigtede iført lyseblå skjorte, Hugo Boss-pullover og mørke jeans i en grå sofa med et glas champagne i hånden.

»Til alle mine bekendtskaber. Rigtig godt nytår. Håber alle får en skøn aften. Skål herfra og pas godt på hinanden«, står der skrevet over billedet, hvis lokation er angivet som en større dansk by mere end en times kørsel fra Aarhus.

Forsvarsadvokat Niels Christian Strauss blev hurtigt overbevist om, at hans klient var uskyldig i hærværkssagen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix.

»Et ufejlbarligt bevis«

I slutningen af oktober 2019 udsendte anklagemyndigheden en pressemeddelelse, som bekendtgjorde, at Rigspolitiet havde besluttet at skærpe retningslinjerne for politiets brug af DNA-beviser.

De nye retningslinjer blev til på baggrund af en konkret straffesag om blufærdighedskrænkelse, hvor der »på baggrund af et overordentligt stærkt match i DNA-profilregistret« var blevet rejst sigtelse mod en person, som efterfølgende blev renset for mistanke af en opdateret DNA-analyse.

Halvanden måned senere kom endnu en pressemeddelelse, hvoraf det fremgik, at Rigsadvokaten ville udarbejde nye, samlede retningslinjer for, hvordan DNA bliver brugt i straffesager.

Sagen, der i første omgang havde rettet politiets opmærksomhed på problemet, stammede fra København, men Rigspolitiet havde derudover fået kendskab til yderligere én sag fra Østjyllands Politi, hvor samme problemstilling gjorde sig gældende.

I et folketingssvar beskriver beskriver Rigsadvokaten og Rigspolitiet sagen som et »omfattende hærværk mod et socialt værested i Aarhus«. Advokat Niels Christian Strauss oplyser, at det er sagen om hærværket, der blev begået mod Reden.

»DNA er ikke som et vidneudsagn, hvor folk kan huske forkert. Det er et bevis, som vi normalt ikke kan argumentere imod. Så det er problematisk, når noget, som betragtes som et ufejlbarligt bevis, måske ikke er det alligevel,« siger han.

Politiets DNA-systemer

Så hvordan kunne Østjyllands Politi påvise et match mellem Strauss’ klient og brandhanen på gerningsstedet i det centrale Aarhus – hvis DNAet ikke stammede fra klienten?

Forklaringen er teknisk og indviklet, men hold fast:

Når politiet har indsamlet nyt DNA fra et gerningssted, undersøger man, om der er et match med DNA-profiler, som allerede er i politiets registre. Siden 2012 har politiet benyttet en mere præcis DNA-metode til både at analysere DNA-spor på gerningssteder og referenceprøver fra mistænkte, som måler efter 16 DNA-systemer.

Tidligere har man målt på 10 DNA-systemer, som ikke er upræcise. Men jo flere systemer, des mere præcist bliver resultatet.

I sager, hvor politiet allerede har haft én DNA-profil fra før 2012 baseret på 10 DNA-systemer, har politiet ikke i alle tilfælde opdateret den til 16 DNA-systemer, når politiet har søgt efter en potentiel gerningsmand. Det har politiet undladt, selv om teknologien har været til rådighed, og selv om Retsgenetisk Afdeling i november 2018 informerede om, at det »næsten altid« vil være relevant at gøre i sager, hvor der ikke er andre spor end DNA baseret på 10 DNA-systemer, et såkaldt »koldt hit«.

I folketingssvar på baggrund af sagen, hvor én person fejlagtigt blev sigtet i København, skriver Rigsadvokaten og Rigspolitiet, at der ikke har været fejl i politiets DNA-profilregister eller i DNA-erklæringer. De beskriver problemstillingen således:

»Ved søgning i DNA-profilregistret kan (der) opstå tilfældigt sammenfald mellem et spor og en DNA-personprofil fra en person, som ikke har afsat sporet, hvilket kan føre til, at en uskyldig person kommer under mistanke.«

Retsgenetisk Afdeling påpeger, at det er forventeligt, at der opstår sammenfald mellem spor og tilfældige personer, som er registreret, og at risikoen øges i takt med, at antallet af registrerede profiler i DNA-profilregistret stiger.

Nyere DNA-materiale baseret på 16 DNA-systemer – eksempelvis DNAet på brandhanen – har altså fejlagtigt matchet med eksisterende DNA-profiler baseret på 10 DNA-systemer og derfor påvist en forbindelse mellem en uskyldig og en forbrydelse.

DNA-sporet blev fundet på brandhanen her, fortæller blandt andre Anders Sørensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.

Manden, der blev sigtet for hærværk, var allerede registreret i politiets DNA-register, fordi han i sin ungdom har været anholdt for en ifølge forsvarsadvokat Niels Christian Strauss »mindre forseelse«.

Hans eksisterende DNA-profil blev ikke suppleret med en nyere og mere præcis test, før der blev rejst sigtelse.

For at forhindre sådanne fejl må politiet fremadrettet som udgangspunkt ikke rejse sigtelser af potentielle mistænkte, hvis der ikke er andre spor end et DNA-match baseret på 10 DNA-systemer. Der skal først foretages en analyse baseret på 16 DNA-systemer.

De første drab

Retsgenetiske beviser har revolutioneret politiarbejdet.

I dag bruges DNA-beviser verden over i sager, der omhandler alt fra indbrud til nogle af de mest uhyrlige forbrydelser, mennesker kan begå. Metoden blev opfundet i England, og ifølge museumsleder på Politimuseet Frederik Strand blev den for første gang brugt i en større kriminalsag i 1980erne.

For at forstå vigtigheden af DNA-metodens indtog, skruer vi tiden tilbage:

I 1983 var den 15-årige Lynda Mann forsvundet fra sit hjem i landsbyen Narborough uden for Leicester, og i 1986 forsvandt også den 15-årige Dawn Ashworth.

Begge blev de få dage efter deres forsvinden fundet voldtaget og kvalt.

Ligheden imellem de to forbrydelser var slående, og mistanken faldt på Richard Buckland. En 17-årig opvasker med en afvigende adfærd, som delvist tilstod.

På det lokale universitet havde genetiker Alec Jeffreys opdaget muligheden for at identificere et enkelt individ ud fra DNA. Efterforskere bad ham sammenligne sædpletter på de dræbte piger med en blodprøve fra sagens hovedmistænkte. Analysen slog fast, at det var den samme mand, der havde voldtaget og dræbt de to piger.

Den mand var bare ikke Richard Buckland.

Politiet bad derfor lokalområdets mænd i alderen 17 til 34 år om at aflevere en blodprøve for at udelukke sig selv som mistænkte. 5.000 mænd afleverede blod- eller spytprøver, men resultatet udeblev – der var intet DNA-match.

Gennembruddet kom måneder efter, da en bagerjomfru fra Leicester havde overhørt en kollega prale af at have fået 200 pund for at aflevere en blodprøve på vegne af en ven.

Vennen var den 27-årige Colin Pitchfork. Hans DNA matchede med sædpletterne fundet på de dræbte piger. Han tilstod drabene og blev i 1988 idømt fængsel på livstid. Pitchfork skrev sig dermed ind i historiebøgerne som den første morder, der på baggrund af DNA var blevet udpeget i mængden af potentielle gerningsmænd.

Og med modsat fortegn blev Richard Buckland den første hovedmistænkte, der fik renset sit navn ved hjælp af en DNA-profil.

Ifølge museumsleder på Politimuseet, Frederik Strand, indførte dansk politi hurtigt DNA-metoden herhjemme efter Pitchfork-sagen. Herhjemme gjorde den sig for første gang gældende i en drabssag – »Susan-sagen« – i 1998, hvor den tiårige Susan Rasch-Ipsen blev misbrugt og dræbt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Tilliden til retssystemet

I sagen om hærværket i Reden bad forsvarer Niels Christian Strauss om at få foretaget en ny DNA-analyse baseret på 16 DNA-systemer af hans klient. Den rensede manden for mistanke og påviste, at det alligevel ikke var hans DNA på brandhanen.

DNA-beviset er ifølge flere forsvarsadvokater altid blevet betragtet som »uangribeligt«, og derfor skabte de fejlagtige sigtelser bekymring.

Vicedirektør i den juridiske tænketank Justitia, Birgitte Arent Eiriksson, finder det problematisk, at der »igen og igen« er problemer med politiets anvendelse af tekniske beviser som DNA og teledata.

»Hver for sig stiller sagerne spørgsmål ved retssikkerheden, men tilsammen rokker de ved vores tillid til retssystemet og retssikkerheden. Beviserne anvendes for blindt og får nogle gange nærmest objektiv karakter. Tilliden har lidt et alvorligt knæk, og der skal ske noget for at genoprette den,« vurderer hun og påpeger, at der burde være mere kontrol med politiets anvendelse af tekniske beviser.

Forsvarsadvokat Thorkild Høyer mener, at det bliver noget nær umuligt at opklare, om fejlen kan have gjort sig gældende i flere sager, da advokater grundet persondataloven skal slette sagsakter og personlige oplysninger om klienterne, når en sag er overstået.

Hvorfor skulle der to fejl til?

Når en dommer skal træffe afgørelse i en straffesag, er der en udpræget forståelse af, at DNA-beviser ikke alene kan få en mistænkt dømt. Der skal være andre beviser, der peger på, at personen har begået en forbrydelse. Det er fastslået i flere landsretsdomme, fortæller forsvarsadvokat Mette Grith Stage.

Flere forsvarsadvokater mener dog, at DNA-beviser efterhånden tillægges så stor værdi, at den præmis er en sandhed med modifikationer.

I praksis vejer DNA-beviser så tungt i skyldsspørgsmålet, at der herudover ikke behøver at være særligt stærke beviser, mener forsvarsadvokaterne.

Forsvarsadvokat Mette Grith Stage mener, at de fejlagtige sigtelser på baggrund af DNA-beviser svækker tilliden til retssystemet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix.

Statsadvokat Rasmus Kieffer-Kristensen oplyser i et skriftligt svar fra anklagemyndigheden, at et DNA-bevis er stærkt i mange sager, men at det også har sine begrænsninger.

»Derfor har vi også ­– bl.a. i dialog med forsvarsadvokaterne – igangsat et arbejde med at lave nye samlede retningslinjer for brug af DNA i straffesager,« står der i mailen, hvor statsadvokaten påpeger, at det i sidste ende er domstolene, der skal vurdere DNA-bevisers vægt i konkrete situationer.

»Det er vigtigt at holde fast i, at der ikke er tale om, at der har været fejl i DNA-erklæringer, eller at de har været fremlagt forkert,« mener statsadvokat Rasmus Kieffer-Kristensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bjarne Lüthcke/Ritzau Scanpix.

Anklagemyndigheden besvarer Berlingskes yderligere spørgsmål med en henvisning til folketingssvaret. Heraf fremgår det, at myndigheden ikke har grund til at antage, at DNA-beviser baseret på 10 DNA-systemer er blevet anvendt i straffesager, hvor det nu giver »anledning til retssikkerhedsmæssige betænkeligheder«.

Rigspolitiets kommunikationsdirektør, Anders Frandsen, oplyser, at Retsgenetisk Afdeling altid foretager en vurdering af DNA-bevisets styrke, og at Rigspolitiet tidligere har tilrådet, at DNA-profiler baseret på 10 DNA-systemer blev opdateret til 16 DNA-systemer i sager, hvor der ikke var andre spor. Det har dog ikke været et krav, som det er nu med de nye retningslinjer fra 2019.

Rigspolitiet vil ikke forklare, hvorfor der skulle to fejlagtige sigtelser til, før det blev obligatorisk.

I dag er renoveringen af Reden i Aarhus for længst overstået, og Østjyllands Politi oplyser til Berlingske, at der på nuværende tidspunkt er rejst tiltale for groft hærværk mod to personer i sagen.