Dag ud og dag ind aflyses retsmøder på Frederiksberg: Forbrydere udskyder deres dom ved at melde sig syge eller begå ny kriminalitet

Aflyste og udsatte retsmøder er et problem ved Byretten på Frederiksberg. Tiltalte melder sig syge eller begår ny kriminalitet, så sagerne vokser sig større og større og derfor må udsættes, siger retspræsident Christian Lundblad. Andre retskredse genkender problemet, men i forskellig grad.

Systemet fungerer ikke efter hensigten, mener Christian Lundblad, retspræsident ved Byretten på Frederiksberg, om det faktum, at flere og flere retsmøder bliver udsat. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

Frustrationen har efterhånden hobet sig op. For som det er i dag, fungerer systemet ikke efter hensigten.

Hver dag oplever retspræsident Christian Lundblad, at vidner møder forgæves op i retten, fordi retsmøder bliver udskudt. Tiltalte dukker ikke op, og tilbage står de involverede og kan se langt efter sagens afgørelse.

»En tiltalt, som ikke er varetægtsfængslet, kan i realiteten selv bestemme, om vedkommende vil have sin sag afgjort eller ej,« siger Christian Lundblad.

Det er opråbet fra retspræsident ved Byretten på Frederiksberg. Christian Lundblad kalder det »et betydeligt problem«, at mange retsmøder bliver aflyst, fordi tiltalte melder sig syge eller begår ny kriminalitet, efter at en sag er indledt ved retten.

»Domstolene – og gerne i dialog med politikerne – bør finde ud af, hvordan vi undgår de mange aflyste retsmøder,« siger han.

For konsekvenserne er ifølge Lundblad alvorlige:

Retssikkerheden svækkes, fordi sagsbehandlingstiderne bliver længere. Beviserne bliver vanskeligere at føre, fordi tiden eksempelvis udvisker vidners hukommelse. Derudover skal hele planlægningen, som Christian Lundblad formulerer det, gøres forfra. Og det kan være en logistisk udfordring, for en retssag involverer mange forskellige personer: en eller flere tiltalte, forsvarer, vidner, dommer, domsmænd og anklager.

Og i ventetiden står ofrene tilbage. Berlingske skrev i forrige uge om tidligere restaurantejer Thomas Lindblads oplevelse med problemet. For snart tre år siden blev hans restaurant røvet af en maskeret mand med en kniv. Men sagen er endnu ikke afsluttet på grund af udsatte retsmøder.

Handler om retssikkerhed

Problemet består ifølge Christian Lundblad af to dele, som er en anelse tekniske, men afgørende for at forstå retspræsidentens budskab:

Den første del af problemet er, at retten ifølge retsplejeloven bør tage stilling til samtlige af de forhold, en tiltalt har begået, når vedkommende møder i retten. Og den model er ifølge Lundblad ikke altid holdbar.

»Hvis en tiltalt begår noget strafbart inden et planlagt retsmøde, bør de nye forhold inddrages i sagen, og praksis er, at det er sådan, det fungerer. Det betyder, at sagerne vokser konstant i takt med de nye forhold. Det er en snebold, der bliver større og større og endnu sværere at slutte. Det går ud over sagsbehandlingstiderne, som påvirker retssikkerheden.«

Hvis en person eksempelvis er tiltalt for vold, har retten måske afsat en halv dag til retsmødet. Og hvis vedkommende i mellemtiden begår ny kriminalitet, skal retten muligvis afsætte mere tid, og derved vil retsmødet blive udskudt. Derudover skal politiet og anklagemyndigheden også til bunds i den nye efterforskning, hvilket også kan trække forløbet ud, forklarer Christian Lundblad.

»En tiltalt, som ikke er varetægtsfængslet, kan i realiteten selv bestemme, om vedkommende vil have sin sag afgjort eller ej,« siger retspræsident ved Frederiksberg Byret, Christian Lundblad. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Den anden del af problemet er ifølge Lundblad, at tiltalte kan melde sig syg inden et retsmøde. Vedkommende skal blot aflevere en lægeerklæring, og så skal retten indkalde til et nyt retsmøde.

»Selvfølgelig skal folk kunne melde sig syge. Men det kan stadig lade sig gøre at snyde systemet, fordi det at få en lægeerklæring jo også kan handle om ens forhold til sin læge,« siger han.

Hvis tiltalte udebliver fra retten uden forklaring, kan retten dømme op til seks måneders fængsel uden tiltaltes tilstedeværelse. Men ved en sygemelding regnes det ikke for, at vedkommende er udeblevet.

Hvis lægeerklæringen ikke kommer, eller hvis tiltalte blot udebliver, kan dommerne beslutte, at tiltalte skal anholdes og bringes til retten.

»Men sagen er jo bare den, at anholdelsesbeslutningen indebærer, at vi laver et nyt retsmøde og orienterer tiltaltes forsvarer, og så skal politiet hente tiltalte 24 timer inden retsmødet, og det sker jo bare ikke. Det har politiet ikke ressourcer til.«

Hvorfor er det afgørende, at retsmøder ikke bliver aflyst?

»Det er et spørgsmål om retssikkerhed. Jo længere tid der går, desto sværere er det for vidner at huske forløbet, og det samme gælder tiltalte. Endvidere kan lange sagsbehandlingstider føre til en nedsat straf, som det står skrevet i straffeloven. Desuden betyder det også spildte ressourcer for domstolene og alle andre aktører i straffesagerne.«

Christina Breinstrup, dommer ved Retten i Glostrup

»Det er legitimt at være syg og derfor melde fra til et retsmøde. Fokus skal være dér, hvor der ikke ligger reel sygdom bag.«


Christian Lundblad har været retspræsident ved Byretten på Frederiksberg i tre år. Forinden var han retspræsident ved byretten i Aalborg i ni år, og ifølge ham er tiltaltes respekt for at møde op i retten større i Jylland, end den er i København.

»Jeg oplever, at jeg har langt flere aflyste retsmøder her, end jeg havde i Jylland. Det må jeg erkende.«

Hvor ofte bliver retsmøder aflyst?

»Jeg vil skyde på, at vi har to-tre aflyste retsmøder om dagen.«

Hvor mange retsmøder kører Frederiksberg Byret igennem om dagen?

»Taler vi om domsmandssager, som vi gør her, har vi i gennemsnit 10 om dagen.«

Men er det ikke et lille antal retsmøder, der så bliver aflyst?

»Det kan man diskutere. Det er jo mellem 10 og 20 procent, hvis vi ikke sætter det højt.«

Ifølge Christian Lundblad er der »en underlig tilbøjelighed til«, at hvis en sag én gang er blevet udskudt, sker det typisk igen. Som oftest, fordi tiltalte ikke kommer, siger han.

»Jeg har ikke statistik på det, men jeg vil tro, at førstegangsforbrydere er mere tilbøjelige til at møde end personer, der gentagne gange begår kriminalitet og derved kender systemet bedre. Vi har eksperimenteret med, når det somme tider er muligt, at planlægge et aflyst retsmøde til for eksempel en uge senere. Fordi man derved lægger mere pres på, end hvis retsmødet først kan finde sted et halvt år senere.«

»Men det er svært at omberamme inden for en kort periode.«

Hvad er alternativet?

I forrige uge kom en række dommere i Berlingske med en advarsel om, at presset på domstolene er stigende, og i en nær fremtid kan presset øges så markant, at borgernes retsfølelse vil lide et knæk. Tal fra Domstolsstyrelsen viste nemlig, at antallet af sager hober sig op ved byretterne, mens sagsbehandlingstiderne bliver længere og længere. Og med styrkelsen af politiet – og senest anklagemyndigheden – vil presset stige yderligere, frygter dommerne.

Mikael Sjöberg, der er formand for Dommerforeningen, siger, at aflyste retsmøder er et problem for domstolene. Han siger samtidig, at den stigende sagsbehandlingstid ikke har noget at gøre med udeblivelserne – »i hvert fald kun for en mindre del«.

Ifølge Sjöberg er det dog sat skarpt op, at »en tiltalt, som ikke er varetægtsfængslet, i realiteten selv kan bestemme, om vedkommende vil have sin sag afgjort eller ej«, som Lundblad indledningsvist formulerede det.

Sjöberg påpeger, at der er gennemført en række initiativer, som har reduceret problemet. Eksempelvis nævner han, at retten kan dømme op til seks måneders fængsel, hvis tiltalte udebliver.

»Det er en meget anvendt regel. Senest kan man også udvise, selv om vedkommende er udeblevet. Der er heller ikke tvivl om, at siden domstolene overtog forkyndelsen, og den er blevet digitaliseret, møder langt flere.«

Men hvordan det resterende af problemet skal løses, er ifølge Sjöberg vanskeligt at tage stilling til. Hvis tiltalte er lovligt udeblevet på grund af sygdom, er det svært at afhøre vidner, mener han.

»Vi lever trods alt i en retsstat, og sygdom er enhver mands herre. Det er altid bedst, at tiltalte hører, hvad vidnerne siger i vedkommendes sag,« påpeger Mikael Sjöberg.

»Der findes nogle, som tager os ved næsen, men det er en svær diskussion, fordi alle kan blive syge. Der er ikke tvivl om, at det trods indførelsen af mere udførlige lægeerklæringer er muligt at løbe om hjørner med systemet. Men hvad skal alternativet være?«

Christian Lundblad, retspræsident ved Retten på Frederiksberg

»Der er ingen tvivl om, at det især for vidnerne, som møder forgæves, er en stor belastning. «


Berlingske har også talt med Søren Axelsen, der er retspræsident ved Københavns Byret. Han siger i lighed med Christian Lundblad, at aflyste og udsatte retsmøder er et benspænd i hverdagen.

Elisabet Michelsen, retspræsident ved Retten i Lyngby, fortæller, at hun ikke oplever noget stort problem med udsatte retsmøder. Samtidig siger hun, at der findes sager, som trækker længe ud netop på grund af udsættelser af forskellige grunde.

»Det er selvfølgelig meget uhensigtsmæssigt i de enkelte tilfælde. Men jeg tror, at demografien spiller en rolle, i forhold til hvor stort et problem det er i de forskellige retskredse. I vores kreds har vi forholdsmæssigt flere civile sager og færre straffesager end ved de andre storkøbenhavnske retter.«

Christina Breinstrup, dommer ved Retten i Glostrup, siger, at der er mange årsager til udsatte retsmøder, men at sygdom blandt tiltalte er en af dem.

»Det er legitimt at være syg og derfor melde fra til et retsmøde. Fokus skal være dér, hvor der ikke ligger reel sygdom bag.«

Hun fortæller, at det kan være et benspænd for sagsbehandlingen, hvilket det også er, når en tiltalt gentagne gange begår ny kriminalitet.

»Det er en udfordring for sagsbehandlingen, når nye forhold kommer til en sag, og det fører i nogle tilfælde til udsættelse af retsmødet.«

Domstolsstyrelsen oplyser til Berlingske, at den ikke har data, der belyser antallet af udsatte retsmøder eller årsagerne dertil. Men DR Nyheder lavede i efteråret 2017 en rundspørge hos landets 24 retskredse, hvor retspræsidenterne i kredsene oplyste, at »man jævnligt oplever, at retssager bliver udsat«.

Ulejlighed og bekymring

Ifølge Christian Lundblad er noget af det mest problematiske ved udsættelserne, at vidner møder forgæves i retten og skal komme igen efter flere måneder.

»For almindelige mennesker, der kun få gange i deres liv skal møde i retten, er den ulejlighed og bekymring, som de bliver udsat for, et kæmpe problem. Og så bliver vidneudsagnet som bevis jo ringere, som tiden går.«

Christian Lundblad foreslår, at retten i højere grad bør afgøre de forhold, som den kan på tidspunktet.

»Der er trods alt både ofre og vidner, som venter på afgørelse i sagen. Tiltalte må i mange tilfælde kunne leve med, at de andre forhold vil blive afgjort på et senere tidspunkt.«

»Skal tiltalte ikke kunne melde sig syg på samme måde, som det hidtil har været muligt? Skal vi bruge andre redskaber for at kunne fremme sagerne? Der er ingen tvivl om, at det især for vidnerne, som møder forgæves, er en stor belastning. Vi skal afhøre vidnerne, når de er kommet, således de ikke skal indkaldes til flere møder.«