Fem stjerner til suveræn spiseguide: Madscenen i Rom er større end livet selv

BOGANMELDELSE: »Spis i Rom« er ikke bare en guide til Roms mave, men også en guide til byens hjerte. Har man efter endt læsning ikke lyst til prompte at flyve til Rom, må man have et hjerte af underkogte gnocchi. Der er dog enkelte hår i minestronen.

Sammen med brød er vin og olivenolie primære dele af den hellige italienske gastronomiske treenighed. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Damm

Det er en ærefrygtindgydende mængde research, der ligger til grund for Jesper Uhrup (chefredaktør for Gastro) og Jesper Storgaard Jensens (cand.ling.merc. i italiensk og bosiddende i Rom siden 1997) »Spis i Rom«.

Mere end 150 restauranter, barer og cafeer har de stakkels levemænd måttet frekventere for at kunne udfærdige denne skønne guide til den evige stads kulinariske glæder og hemmeligheder.

Vi takker dem ærbødigst for deres store offer, og samtidig kan man som læser glædes over, at de to levemænd ikke blot er evigt tørstigende og herligt forslugne, men samtidig udgør de en særdeles habil gastronomisk duo, som elsker Rom med hele deres olivenoliefyldte hjerter. Forfatterne evner med stor bravur at få kolporteret deres fælles passion for den evige stad ned på siderne i »Spis i Rom«.

Mens månen ser til, viser pilen vej til Trattoria Gino, som nok ikke er byens bedste trattoria, men som absolut er et af de hyggeliste og mest stemmingsmættede. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Damm.

Et øjebliksbillede af evigheden

Makkerparret skriver selv i indledningen, at det er en oplagt, men samtidig håbløs opgave at skrive den endegyldig spiseguide til Rom. Ingen aner reelt hvor mange spisesteder, der er i byen, og det endegyldige tal ændrer sig hele tiden i den levende og åndende storby. Så vi køber præmissen: Man kan aldrig opnå andet end et nogenlunde præcist øjebliksbillede af den kulinariske scene i Rom.

Men heldigvis kan man tilstræbe et kvalificeret øjebliksbillede.

Rom (og Italien i det hele taget) rummer myriader af oldgamle, ærkekonservative trattoriaer, osteriaer og ristoranter, der løber som rygraden igennem byens kulinariske skelet og sikrer et konstant højt bundniveau. Samtidig agerer traditionerne garant for, at man altid kan få det, man har brug for, når man for eksempel vil have en perfekt braiseret coda alla vaccinara (en oksehalegryde, red.) eller polpette al sugo (kødboller i tomatsovs, red.).

Undgå turistfælder!

Bogen starter med en kort introduktion til spiselivet i Rom. Her er mange informative og kloge råd, før man går løs på Roms kulinariske glæder. Særligt glad er jeg for afsnittet om, hvordan man undgår turistfælder, hvilket er en overordentligt kompliceret kunstart i Rom. Tingene er absolut ikke altid, hvad de ser ud til.

Tagliolini med trøfler på »Fiaschetteria Beltramme«, der optræder på side 74 i »Spis i Rom«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Damm.

Generelt er de mange anbefalinger kvalificerede og grundige. De mange gennemgange af byens bedste spisesteder og barer rummer desuden mange underfundige fortællinger om ikke bare gastronomien, men også om byens unikke karakter og særegne historie.

Hår i minestronen

Jeg har selv netop været på min årlige januartur til Rom, og jeg fik i den anledning testet et par af anbefalingerne. Med hensyn til de steder, der optræder i »Spis i Rom«, og som jeg selv jævnligt besøger, er jeg i det store hele enig med Uhrup og Jensens anbefalinger. Der er dog et par enkelte hår i minestronen.

Artiskokken er en af støvlelandets mest fejrede grøntsager, og særligt i vintermånederne er det en skøn, frisk spise oven på den danske julmad. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Damm.

Enkelte steder, som bogen anbefaler, som f.eks. Da Francesco på Piazza del Fico, synes jeg ikke har holdt niveau i en del år. Det samme gælder Ar Galletto på Piazza Farnese, der på trods af den vidunderlige beliggenhed ikke bør slippe af sted med at servere en påstået fritteret, men reelt olieslatten zucchiniblomst og en gang genopvarmet lam, som jeg fik serveret, sidst jeg var der.

Desuden har jeg hørt fra en romersk journalist, at de indfødte er begyndt at undgå den mondæne celebrity-restaurant Pierluigi på Piazza de’ Ricci, som også dronning Margrethe gerne besøger. Journalisten mente at vide, at bagmændende havde forbindelser til en gammel italiensk organisation fra Sicilien, der ikke er så gode til at overholde loven. Men romerne er ualmindeligt sladdervorne, så hvem ved?

Korrektion (indført 26/1): Journalist og bosiddende i Rom, Eva Ravnbøl, har efter anmeldelsen er blevet trykt gjort mig opmærksom på at rygterne om en forbindelse i mellem Restaurant Pierluigi og evt. kriminelle organisationer, blot er rygter og ikke har rod i virkeligheden. Jeg beklager misforståelsen.

Større end livet

Skulle jeg finde endnu et blødt punkt ved bogen, er det nok, at forfatterne måske slår et lidt større filone op, end de kan bage. Lidt færre steder, som blev lidt hårdere kurateret, ville måske opgradere det kvalificerede element ved bogen som guide.

Til gengæld ville man få et mindre komplet og mindre – antropologisk set – værdifuldt værk over Roms gastroscene. Jeg synes egentlig godt om, at man har valgt den ambitiøse vej. Desuden må man erkende, at Rom er større end livet selv, og det afspejles fint i denne umulige, men alligevel vellykkede og svært inspirerende guide.

Spis i Rom
Forfattere: Jesper Uhrup & Jesper Storgaard Jensen. Sider: 432. Pris: 250 kr.