Radikal politiker blev »chokeret« over spørgsmål i nyt skilsmissekursus for forældre: »Det var rimelig nedslående«

De Radikales familieordfører, Anne Sophie Callesen, ønsker, at Folketingets partier skal drøfte det obligatoriske digitale kursus, som skilsmisseforældre skal igennem. Et spørgsmål i kurset kan nemlig forværre forældrenes skyldfølelse, frygter hun. Udviklerne af skilsmissekurset undrer sig. De har »aldrig fået en klage«, og forældrene efterspørger klart sprog, siger de.

Kurset »Samarbejde Efter Skilsmisse – for børnenes skyld« – også kaldet SES – blev i forbindelse med reformen af skilsmissesystemet blev gjort til en del af den nye, såkaldte refleksionsperiode på tre måneder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen

Forrige torsdag havde København Universitets juridiske fakultet inviteret til et seminar om det nye skilsmissesystem med undertitlen »hvordan går det?«.

Og det går på flere stræk ikke særlig godt, hvis man spørger aktører med indsigt i området, der i de seneste måneder har berettet om lange sagsbehandlingstider og lovregler, der øger konfliktniveauet i mange brudte familier.

»Det er jo, så nakkehårene rejser sig,« har det tidligere lydt fra de Radikales familieordfører, Anne Sophie Callesen, og på seminaret rejste de Radikale nakkehår sig tilsyneladende igen.

Anne Sophie Callesen deltog i konferencen og blev her præsenteret for dele af det nye, obligatoriske digitale læringsforløb, som ægtepar med fælles børn under 18 år skal igennem, før de kan få bevilget en skilsmisse.

»Samarbejde Efter Skilsmisse – for børnenes skyld« – også kaldet SES – blev i forbindelse med reformen af skilsmissesystemet gjort til en del af den nye, såkaldte refleksionsperiode på tre måneder.

»Jeg havde faktisk ikke set nogle af de der spørgsmål (i kurset, red.) før, og jeg blev ret chokeret,« siger Anne Sophie Callesen.

Særligt første spørgsmål gjorde indtryk på familieordføreren. Her bedes forældrene svare på, hvilke konsekvenser de tror, en skilsmisse kan have for børn. Syv svarmuligheder er listet op: Dårligere social trivsel, dårligere fysisk trivsel, dårligere psykisk trivsel, flere symptomer på angst og depression, flere adfærdsproblemer, at børnene klarer sig dårligere i skolen, og at de har mindre selvtillid.

I programmet understreges det, at der også kan være positive konsekvenser, men at man fokuserer på de ting, man skal være særligt opmærksom på. Efter en kort video er de rigtige svar ridset op. Her fremgår det, at alle svarmuligheder er rigtige.

»Altså, på generelt plan, og hvis man ikke får den støtte og hjælp, man får brug for«, tilføjer Anne Sophie Callesen.

Hun mener, at kurset dermed giver forældre i skilsmisse endnu mere skyldfølelse.

»Det var i hvert fald rimelig nedslående og ret ubehageligt at sætte sig ind i, hvordan det må være at være i den her situation og blive mødt at sådan en form for formynderi: At nu har du på forhånd svigtet dit barns fremtid,« siger Anne Sophie Callesen:

»Jeg tænker, at det forværrer den krise og sorg, man er i, og bidrager med rigtig meget skyld til forældrene – og den føler de givetvis i forvejen.«

Møde i ministeriet

Anne Sophie Callesen vil derfor tage en drøftelse af SES-kurset, når Folketingets partier i næste uge er inviteret til et møde om skilsmissesystemets problemer i Social- og Indenrigsministeriet.

De her forældre træffer en beslutning, som er meget indgribende i børnenes liv. Er det ikke fair nok at sige til dem, at de endnu en gang skal huske på, at der er en masse risikofaktorer, hvis ikke de tager sig ordentligt af børnene?

»Jo, som sagt synes jeg, det er godt, at man får noget viden om, hvad man skal gøre for at klare det så godt som muligt. Men man kan også sige om de svarmuligheder, at ja, man ser generelt en overrepræsentation af skilsmissebørn (med negativ trivsel, red.), men den bagvedliggende årsag kunne jo også være, at der i forvejen var rigtig meget dysfunktionalitet i familien, og at det er de familier, der bliver skilt,« siger Anne Sophie Callesen:

»De familier, der er sammen, er jo alt andet lige familier, der fungerer.«

Ida Helene Asmussen, lektor i konfliktmægling og familieret

»Jeg mener ikke, at måden at få folk til at være konstruktive og samarbejdende på er ved at starte med at minde dem om de negative konsekvenser af deres handlinger.«


Lektor i konfliktmægling og familieret Ida Helene Asmussen fra Københavns Universitet stod for oplægget om SES-kurset på seminaret. Hun har en fortid som ansat i Statsforvaltningens familieretlige afdeling og ved domstolene, og Ida Helene Asmussen er også skeptisk over for de åbningsspørgsmål, som skilsmisseforældrene bliver mødt med.

»For mange er skilsmisse den sidste løsning, netop fordi man ønsker at passe på sine børn. Man ved godt, at børnene vil blive kede af det, og at det ikke er det optimale for dem. Når man så alligevel gør det, er det formentlig i mange tilfælde, fordi man vurderer, at det faktisk er bedst for alle, at forældrene bor hver for sig« siger hun:

»Man sidder med dårlig samvittighed til langt op i halsen, og derfor synes jeg, det er uhensigtsmæssigt, at man skal igennem et kursus, som giver én yderligere dårlig samvittighed ved at udpensle samtlige negative konsekvenser for børnene.«

Ida Helene Asmussen understreger, at SES-kurset efter de første spørgsmål byder på »masser af fin viden« om, hvordan de nye familierelationer kan være og »konkrete opgaver« om håndteringen af fælles børn. Kurset bliver altså med hendes ord »mere konstruktivt«.

»Men jeg mener ikke, at måden at få folk til at være konstruktive og samarbejdende på er ved at starte med at minde dem om de negative konsekvenser af deres handlinger,« siger Ida Helene Asmussen:

»Man behøver ikke at rose dem for at være blevet skilt, men det er langt bedre at anlægge en attitude, som er i retning af, at »vi respekterer, at I mener, at det er bedst for jeres familie, at I bliver skilt – nu vil vi give nogle værktøjer til, hvordan I kommer videre.«

Bagmænd: Forældrene efterspørger det

Bag SES-kurset står psykolog Søren Sander og afdelingsleder og lektor i psykologi Gert Martin Hald fra Københavns Universitet.

De to SES-udviklere undrer sig over kritikken, når man ser på kurset i sin helhed.

»Vi har måske to til fem henvendelser om dagen, hvor borgere kontakter os i forskellige sammenhænge, og vi har aldrig fået en klage over det her. Som i aldrig nogensinde,« siger Søren Sander.

Han forklarer på baggrund af data fra 2.500 skilsmisseforældre, at forældrene mere end noget andet søger information om, hvordan familien bliver påvirket af skilsmisse.

»Vi ved, at det bliver efterspurgt af de fraskilte. Vi har fået deres feedback, som går på, at vi hellere må præsentere tingene lidt rene og rå end at pakke dem for meget ind og tale ned til dem – det oplever de nemlig som formynderisk.«

Gert Martin Hald, lektor i psykologi

»For os har det ikke været et spørgsmål om at få folk til at føle sig dårligt tilpas. Men virkeligheden er også sådan, at når forældre bliver skilt, sænker det midlertidigt trivslen for børnene.«


Både Søren Sander og Gert Martin Hald påpeger, at SES præsenterer et generaliseret billede og kun skriver, at konsekvensen af en skilsmisse kan blive dårlig trivsel for børnene.

»For os har det ikke været et spørgsmål om at få folk til at føle sig dårligt tilpas. Men virkeligheden er også sådan, at når forældre bliver skilt, sænker det midlertidigt trivslen for børnene. Den gode nyhed er, at det ser ud til, at meget er vundet tilbage efter det første år, hvis forældrene formår at samarbejde på god vis,« siger Gert Martin Hald.

Han tilføjer, at »vi stiller os altid åbne for at gå i dialog«:

»Der er mange, der har input – også gode input – og hvis der er nogen, der har en faglig begrundelse for, at vi fremmedgør nogen, er vi også åbne for at gå i dialog. Det er ikke sådan, at der ikke kan rykkes rundt, men det er et rationale for, at vi gør, som vi gør.«