Mette Frederiksen vil bruge barskt kasseeftersyn til at dæmpe vælgernes forventninger

Advarslen fra Morten Bødskov om, at der mangler milliarder til at sikre driften og genopretningen af Skat, er det første store signal om, at S-regeringens kasseeftersyn af dansk økonomi vil pege på flere ubetalte regninger.

Snart vil statsminister Mette Frederiksen og finansminister Nicolai Wammen kunne fremlægge resultatet af det økonomiske kasseeftersyn, som de har sat i gang. Det vil tvinge regeringen til at prioritere hårdere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen og hans VLAK-regering har efterladt regninger i milliardklassen, lyder anklagen fra skatteminister Morten Bødskov (S) i et interview i Berlingske.

Meget snart vil der også komme historier om ubetalte regninger og sorte huller fra de øvrige ministerier på Slotsholmen, for her er embedsmændene og de nye ministre i fuld gang med at gennemgå budgetterne med tættekam.

Kulegravningen indgår i det kasseeftersyn af dansk økonomi, som statsminister Mette Frederiksen og finansminister Nicolai Wammen har sat i gang, og som de snart vil lægge frem for offentligheden.

Når det sker, vil det fremgå, at der mangler kroner i kassen, og at det derfor bliver ekstra vigtigt for regeringen at passe på pengene og føre en ansvarlig økonomisk politik.

Med kasseeftersynet benytter den nye S-regering sig af en metode, som efterhånden er blevet en klassiker ved regeringsskift. Skruer vi tiden tilbage, var det den konservative statsminister, Poul Schlüter, som tilbage i 1982 introducerede »det uanmeldte kasseeftersyn«, da han sammen med sin nye finansminister, Henning Christophersen, gik i gang med at finde alle de ubetalte regninger fra Anker Jørgensens tidligere regering.

Resultatet af eftersynet blev præsenteret 1. oktober 1982 i en rapport med overskriften: »Situationen for den danske økonomi og de offentlige finanser ved Firkløverregeringens tiltræden september 1982«. I indledningen blev det fastslået, at der var »dystre perspektiver for de kommende års udvikling, hvis der ikke gribes ind med vidtgående foranstaltninger«.

Situationen var også alvorlig: Underskuddet over for udlandet var stigende, underskuddet på statsfinanserne var i stigning, hvilket også gjaldt for antallet af arbejdsløse.

Da kasseeftersynet blev lagt frem, var det med til at skærpe danskernes krisebevidsthed, og det blev en vigtig del af afsættet til Schlüters genopretningspolitik, som siden blev fulgt op af statsministre som Poul Nyrup Rasmussen, Anders Fogh Rasmussen, Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen.

I de seneste 35-40 år har skiftende regeringer således gjort dansk økonomi langt mere robust og fremtidssikret.

Den nye S-regerings kasseeftersyn vil selvsagt ikke rumme de dramatiske regnestykker, som Schlüter & Co. lagde frem i 1982. Dansk økonomi er grundlæggende i god form, og derfor er S-regeringens udgangspunkt positivt. Men det vil komme frem, at flere store planer fra den tidligere regering - herunder ønsket om at kunne sikre en forsvarlig drift og en nødvendig genopretning af Skat - mangler finansiering.

Det vil også blive sagt, at det af samme grund vil blive umuligt at gennemføre alle løfterne fra valgkampen, ligesom det vil være urealistisk her og nu at iværksætte alle planer fra det såkaldte forståelsespapir, som S, R, SF og Enhedslisten blev enige om i forsommeren. Det bliver nødvendigt at prioritere, og forbedringerne af velfærden indenfor vigtige områder som f.eks. sundhedssektoren, ældreplejen og børneinstitutionerne vil skulle ske gradvist.
Budskabet vil udløse hård debat.

De borgerlige partier vil anklage S-regeringen for at bruge »spin«, når den oplister VLAK-regeringens efterladte regninger. De vil også sige, at kasseeftersynet blot bruges til at dække over de løftebrud, som S-regeringen er tvunget at begå, fordi Socialdemokratiet udstak alt for mange løfter i valgkampen.

Blandt regeringens støttepartier vil man også se kritisk på kasseeftersynet. SF og Enhedslisten har krævet markante og hurtige løft af velfærden, og herfra vil man presse Mette Frederiksen hårdt for at levere varen.

Mange vil kort sagt have interesse i at skabe usikkerhed om kasseeftersynet, og der er også al mulig grund til at se på det med kritiske øjne på. Men det vil også blive klart, at VLAK-regeringen i slutningen af dens levetid begyndte at slække på disciplinen. I takt med at valget i forsommeren rykkede tættere på, blev det mere og mere fristende for ministrene at fremlægge grandiose planer uden at have finansieringen på plads.

Så selv om finansminister Nicolai Wammen nok vil trække billedet af den tidligere regerings efterladte regninger hårdt op, vil der være en alvor, som ikke kan negligeres. Samtidig er det et faktum, at udsigten for den globale økonomi tegner mere usikker: Handelskrigen mellem Kina og USA kan eskalere. Et stenhårdt Brexit er på vej til at blive en realitet. Der er indtruffet en markant afmatning af tysk økonomi, og Tyskland udgør som bekendt et uhyre vigtigt marked for dansk erhvervsliv. Oven i det stiger nervøsiteten over det italienske statsbudget.

Med udsigten til disse sorte skyer, som indgår i prognoserne for den globale økonomi, og som vil få betydning for dansk økonomi, bliver den nye S-regering nødt til at holde nøje kontrol med økonomien. Og det vil kun blive endnu mere påkrævet, når kasseeftersynet blotlægger flere af de »sorte huller«, som Morten Bødskov advarer om.