Borgerløn, en ekstra milliardfond og åbne a-kasser: Sådan vil partierne redde erhvervslivet

Onsdag blev forhandlingerne om en milliardstor redningskrans til erhvervslivet kastet ud, og lige fra Enhedslisten til Liberal Alliance høster regeringen roser. Nogle foreslår en ekstra fond på 20 milliarder, andre en nemmere adgang til a-kasserne, mens flere er enige om, at hjælpepakken er lige lovlig afgrænsende. Regeringen håber på hurtig aftale.

Mens alle partier er enige om, at særligt små selvstændige erhvervsdrivende har brug for omgående hjælp, hvis ikke et utal af virksomheder skal bukke helt under, så er der dog mere delte meninger om, hvordan det skal gøres. Til højre finansminister Nicolai Wammen, til venstre erhvervsminister Simon Kollerup. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Coronavirussen har i sandhed manifesteret sig som en sygdom, der også rammer erhvervslivet hårdt, og onsdag gik den politiske jagt på en effektiv kur ind.

På et pressemøde i Finansministeriet slog finansminister Nicolai Wammen (S) og erhvervsminister Simon Kollerup (S) onsdag middag fast, at regeringen er klar til foreløbigt at bruge 40 milliarder kroner på at holde dansk erhvervsliv oven vande de næste tre måneder.

De 40 milliarder kroner kommer i form af en hjælpepakke til erhvervslivet, som primært får to ben at gå på, hvis det står til regeringen.

Først og fremmest får selvstændige og små virksomheder med færre end ti ansatte mulighed for en kompensation for tabt indtjening. Dernæst vil regeringen hjælpe virksomheder i nogle af de hårdest ramte brancher med at dække op til 80 procent af deres faste udgifter, uden at pengene senere skal betales tilbage.

Det er et krav fra regeringen, at en virksomhed ikke har flere end ti fuldtidsansatte, hvis den skal omfattes af hjælpepakken.

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen (V), havde ladet kravene blive derhjemme for i stedet at dukke op med et åbent sind til dagens forhandlinger, så politikerne sammen kan finde de bedste løsninger.

Venstre har tidligere efterlyst tiltag, som retter sig mod de mindre virksomheder og selvstændige, iværksættere og freelancere, og Venstre er positiv over for regeringens udspil.

»Det, regeringen har fremlagt, lader til at ramme i nogen grad,« sagde Jakob Ellemann-Jensen til Ritzau på vej ind til forhandlingerne med regeringen.

Fond på yderligere 20 milliarder

Dansk Folkeparti er også overordnet set tilfreds med regeringens udspil til en hjælpepakke, fordi de først og fremmest ønsker hurtig og effektiv hjælp til de mindre spillere i dansk erhvervsliv.

Peter Skaarup (DF) mener dog, at det er vigtigt, at man debatterer, hvordan man stiller krav til virksomheder, der skal have del i regeringens hjælpepakke. Som kravene ser ud lige nu, er der nemlig for mange virksomheder, der ikke vil kunne få del i den, mener han.

Alex Vanopslagh, formand for Liberal Alliance

»Det er politisk trufne beslutninger, der gør, at nogle virksomheder nu må lukke og slukke, så derfor er det rimeligt, at man politisk tager et ansvar og holder hånden under dem indtægtsmæssigt.«


»Hjælpepakken kan risikere at stille nogle krav til selvstændige, som nogle erhvervsdrivende ikke kan honorere, selvom de bliver hårdt ramt. Nogle brancher bliver meget indirekte ramt af omsætningsnedgang, men det er uklart, om de falder uden for den fremlagte model,« siger Peter Skaarup.

I stedet foreslår Dansk Folkeparti, at man ud over regeringens hjælpepakke på 40 milliarder kroner opretter det, han kalder en »solidaritetsfond«. Den skal være på 20 milliarder kroner og kunne uddeles til virksomheder og selvstændige, som ligeledes bliver ramt af coronakrisen, men som ikke opfylder kriterierne for at blive grebet af den foreslåede hjælpepakke.

Borgerlig borgerløn

SFs politiske ordfører, Karsten Hønge, synes overordnet set, at regeringens forslag er fornuftigt, men han undrer sig over, at både regeringen og den borgerlige fløj har gjort sig til fortalere for det, som han kalder »en slags borgerløn uden modkrav« til små virksomheder.

»Der kan jeg bedre lide, at man siger »noget for noget«, og at de selvstændige, som nu har det hårdt, blev en del af en forsikringsordning, hvor de kan få lov til at melde sig ind i en a-kasse og få dagpenge med det samme,« siger Karsten Hønge.

Han mener, at en sådan ordning vil sikre en mere ens behandling og sikkerhed for alle, der mister deres arbejde i stedet for kun de selvstændige.

»Jeg er overrasket over, hvordan man meget hurtigt forærer milliarder væk, og at det er de borgerliges tanker om, hvordan man omgår finanserne her i landet. For deres tanker er jo noget anderledes, når det handler om dagpenge og kontanthjælp,« siger han.

Enhedslisten slår fast, at de er også med på at redde de små virksomheder, men partiets erhvervsordfører, Victoria Velasquez, har også øjnene rettet stift mod dem, der måske ikke bliver dækket af en ny redningspakke.

»Vi er ved at undersøge, om der er nogen, der falder mellem to stole. Der mangler også nogle svar omkring lønkompensationen. Nogle af de små erhvervsdrivende er meget optagede af at finde ud af, om de er dækket af den ordning,« siger hun.

Politisk beslutning og politisk ansvar

I den anden ende af det politiske spektrum er der også ros at hente fra Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, selvom han også mener, at hjælpepakken bør dække flere virksomheder.

»Jeg synes, forslaget er godt, men jeg synes ikke, det er nok. Redningspakken gavner primært de helt små virksomheder, men man kan jo godt have mere end ti ansatte og stadig være hårdt ramt. Hvis man indfører de her to tiltag, bør det også omfatte virksomheder med for eksempel 15 eller 20 ansatte,« siger Alex Vanopslagh.

Men hvorfor synes I, at det er en god idé bare at give penge uden modkrav?

»Det er politisk trufne beslutninger, der gør, at nogle virksomheder nu må lukke og slukke, så derfor er det rimeligt, at man politisk tager et ansvar og holder hånden under dem indtægtsmæssigt.«

Regeringen håber, at et flertal i Folketinget hurtigst muligt kan nå til enighed om en hjælpepakke.