Advarsel fra IMF: Fortsat svag fremgang i verdensøkonomien

Verdensøkonomien er på vej lidt op i fart, mener Den Internationale Valutafond i sin seneste vækstprognose forud for det økonomiske topmøde i Davos. Men valutafonden advarer fortsat om store risici, og tonen i opdateringen er ikke overvældende positiv. Social uro er den vigtigste årsag til, at udsigterne er nedjusteret i forhold til oktober.

Den Internationale Valutafond, IMF, har endnu en gang nedvurderet forventningen til den økonomiske vækst. På trods af lidt højere forventet fart er det fortsat de mange risici, der er i fokus. Fold sammen
Læs mere
Foto: Andrew Caballero-Reynolds/AFP/Ritzau Scanpix

Det går trods alt fremad. Det er konklusionen i den netop offentliggjorte vækstprognose fra Den Internationale Valutafond, IMF, i Washington. Ifølge den globale vagthund ramte den globale vækst bunden i 2019, men der venter ikke en bragende højkonjunktur forude. IMF har faktisk nedjusteret sin prognose i forhold til i oktober, hvor handelskrigen mellem USA og Kina var på sit højeste.

Sidste år nåede væksten 2,9 procent, mens den i år forventes at nå 3,3 procent​ og 3,4 procent​ i 2021. Det er fortsat ret lavt i historisk sammenhæng, og IMF vurderer, at verdensvæksten ville være en halv procent lavere, hvis en lang række centralbanker ikke havde sat renterne ned.

Nedjusteringen af væksten i forhold til oktober var mest udpræget i de nye vækstøkonomier. Her er det især udsigterne for Indien, der har fået et stort hug. Det skyldes primært indenlandske forhold og altså ikke et negativt stød fra resten af verden. Også lande som Saudi-Arabien og Sydafrika har fået nedsat deres udsigter.

Omvendt er IMF blevet mindre negativ, hvad angår udsigterne for Kina, hvor organisationen nu forventer en vækst på 6,0 procent i år mod 5,8 procent i oktober. Selv om der er en markant overvægt af minustegn i rettelserne fra oktober fylder Kina så meget i det samlede regnskab, at det modvirker en stor del af de mindre optimistiske forudsigelser.

Det er dog fortsat de nye vækstøkonomier, der vurderes at stå bag udsigterne til en global vækstfremgang. IMF vurderer således, at væksten i verdens mindre udviklede lande vil tiltage fra 3,7 procent​ til 4,4 procent​ og dermed cementere, at hovedparten af væksten i den globale økonomi ligger langt fra den danske grænse. Det er dog en fordel for os, at der er udsigt til lidt mere vækst i Østeuropa, men ellers er det især Mellemøsten og Sydamerika, der kan se frem til mere medvind.

For de udviklede økonomier, som Danmark tilhører, er billedet derimod mindre gunstigt. Det skyldes især, at IMF – lidt overraskende – har nedjusteret sine forventninger til væksten i USA. IMF forventer, at væksten aftager fra 2,3 procent​ i  2019 til 2,0 procent​ i år.

Det er lidt svært at se, hvordan amerikansk vækst skal komme så langt ned, i betragtning af at rentenedsættelser allerede har haft en gavnlig effekt, finanspolitikken er blevet endnu mere lempelig, og den nye handelsaftale med Kina vil give et løft til amerikansk eksport i år.

Der er ikke så meget opmuntring at hente hos vores naboer. Væksten i euroområdet forventes at forblive på nuværende niveau på lidt over én procent. Væksten i Tyskland skulle tiltage, men det bliver modvirket af lavere vækst i Spanien. De to lande har de senere år stået for størstedelen af jobskabelsen i euroområdet. Brexit-ramte Storbritannien forventes også i 2020 at vokse hurtigere end Tyskland, men de seneste nøgletal understøtter ikke IMFs konklusion. IMF offentliggør kun tal for de store økonomier, men Danmark og de andre mindre lande i Nordeuropa vejer tungt i kategorien »andre udviklede økonomier«, hvor væksten forventes at tiltage i år.

Gråt i stedet for sort

På trods af de små tegn på bedring tegner IMF samlet set et dystert billede, og man er ikke i tvivl om, hvor pilen peger hen: »De nedadrettede risici er dog fortsat betydelige og inkluderer geopolitiske spændinger, især mellem USA og Iran, dybere social uro, forværring af handelsforholdene mellem USA og dets handelspartnere, samt flere økonomiske spændinger mellem andre lande.«

Det er således fortsat »Orkanen Donald«, der er på IMFs sigtekorn på trods af de afsluttede handelsaftaler med Kina og de nordamerikanske lande i NAFTA.

IMF har nedjusteret sine vækstudsigter i hele 2019 og altså nu også i begyndelsen af 2020. Spørgsmålet er, om man nu også har fået malet så meget med den sorte pensel, at der er behov for at spæde op med lidt hvidt i malingen.

Især nedjusteringerne af udsigterne for USA springer i øjnene, men IMF har, lige siden Donald Trump blev valgt til præsident, systematisk undervurderet amerikansk økonomi. Det skyldes nok en inderlig modvilje mod præsident Trumps handelspolitik og udfald mod det multinationale samfund, og ifølge IMF burde amerikanske husholdninger og virksomheder gemme sig under madrassen. Det er der bare ikke noget, der tyder på, at de gør.

IMF vurderer, at verdenshandlen er ved at vende, men det er fortsat i høj grad privatforbrug og tjenesteydelser, der vil drive væksten. Det er der for så vidt ikke noget mærkeligt i – man bruger flere tjenesteydelser, i takt med at velstanden stiger. Derfor skal man også være forsigtig med at bruge verdenshandlen som indikator for global vækst. Handlen siger mere noget om rammevilkår for shipping og logistik, der således vil blive ved med at opleve modvind.

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør