Vanvittigt år spiser vores formue – »altafgørende at vi fortsat sætter pensionsalderen op«

Med en gigantisk nettoformue på 143 mia. kr. på de offentlige finanser er den danske økonomi godt polstret til at klare coronakrisen. Men der er en udvikling på det danske arbejdsmarked, som coronakrisen ikke må bremse.

Den danske økonomi er godt gearet til at klare det voldsomme tilbageslag, som coronakrisen har givet. Ved begyndelsen af 2020 havde vi en nettoformue på de offentlige finanser på over 140 mia. kr. Overskuddet på de offentlige finanser kom i 2019 op på 88 mia. kr. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Coronakrisen giver en milliardregning til danskerne på grund af underskud på de offentlige finanser, men den har vi råd til at betale. Det stiller bare ét krav til os allesammen: At vi fortsætter udviklingen med at trække os senere og senere tilbage fra arbejdsmarkedet.

Helt nye tal fra Danmarks Statistik kan illustrere problemet. Tallene viser, at de offentlige finanser i 2019 endte med et overskud på 88 mia. kr. Det var mere end ventet og bragte vores offentlige nettoformue op på 143 mia. kr. Den formue kommer coronakrisen til at spise, og de bedste estimater går på, at vi ender 2020 med en nettogæld på omkring 20 mia. kr.

Las Olsen, Cheføkonom i Danske Bank

»Coronakrisen snupper formuen og lidt til. Men vi står stadig tilbage med næsten nul i forhold til gælden. Vi kommer gennem det her helt vanvittige år med kun en meget lille nettogæld.«


»Coronakrisen snupper hele formuen og lidt til. Men vi står stadig tilbage med næsten nul i forhold til gælden. Vi kommer gennem det her helt vanvittige år med kun en meget lille nettogæld og en gæld, der er langt mindre, end vi for få år siden havde regnet med. Det kan vi godt klare, fordi der bare er tale om et enkelt år,« siger cheføkonom i Danske Bank Las Olsen.

Han fremhæver, at gælden efter coronakrisen ikke umiddelbart vil medføre, at vi skal sætte skatterne i vejret eller lave offentlige besparelser. Han understreger dog, at det naturligt nok afhænger af, hvor dyb krisen bliver.

»Det trækker i den gale retning, men behøver ikke at være så meget, at det ødelægger noget. I forhold til hvad vi har råd til fremover, er det afgørende, at vi fortsætter med at sætte pensionsalderen op, og at vi fortsætter udviklingen med at blive længere på arbejdsmarkedet. Det betyder rigtig meget,« siger Las Olsen, der påpeger, at en række reformer har hævet danskernes pensionsalder, og det gør, at danskerne over en bred kam er begyndt at trække sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet.

GRAFIK

Sådan ser de offentlige finanser ud

Kommer med stor formue

I en kommentar til tallene for de offentlige finanser skriver Danmarks Statistik, at den danske økonomi er relativt godt rustet til at finansiere hjælpepakkerne, der naturligt nok vil give øgede udgifter for statskassen. Herudover betyder krisen, at der vil komme færre skatteindtægter og flere udgifter til eksempelvis dagpenge og lignende.

Begge dele vil påvirke den offentlige saldo negativt i 2020, skriver Danmarks Statistik. Ifølge Økonomisk Prognose, der kom fra regeringen i sidste uge, vil coronakrisen medføre underskud på de offentlige finanser i år på 160 mia. kr. Det er inklusive nettoudgiften til de meget store hjælpepakker. Nettoudgiften kommer ved, at man indregner de besparelser, som hjælpepakkerne kan give ved at holde hånden under arbejdsmarkedet.

Cheføkonom i fagforeningen 3F Frederik I. Pedersen påpeger, at de offentlige finanser har overrasket positivt flere gange gennem de senere år. Blandt andet på grund af indtægter fra skatten på danskernes pensionsafkast, der var højere end beregnet. For tre år siden regnede Finansministeriet med, at vi sidste år ville ende med at have en nettogæld på 160 mia. kr. De nye tal fra Danmarks Statistik viser, at det gik noget anderledes.

GRAFIK

Den offentlige nettoformue

Frederik I. Pedersen fremhæver, at coronakrisen gør, at vi bliver slået tilbage gældsmæssigt, men ikke mere end cirka halvandet år.

»Så nok slår coronakrisen et kæmpe hul i kassen. Men vi kommer fra en situation med uventet pæn formue, og vi har derfor noget at trække på. Det er noget vrøvl, når der tales om store regninger, der skal betales efter coronakrisen. De store midlertidige underskud betyder, at vi igen får gæld. Men vi kommer fra en stor formue, og faktisk står vi gældsmæssigt ved udgangen af 2021 ikke meget dårligere end det, Finansministeriet forventede for bare et år siden,« siger Frederik I. Pedersen, der mener, at der trods coronakrisen fortsat er manøvrerum til at prioritere at øge de offentlige udgifter, give skattelettelser eller ændre lidt på tidspunktet for tilbagetrækning.

»Det er klart, at det er en politisk prioritering, hvad man ønsker at gøre. Det farlige er, hvis der er nogle strukturelle ændringer, som sætter sig fast. Hvis eksempelvis langtidsledigheden stiger, og stigningen fortsætter. Hvis vi permanent får et lavere produktionsniveau efter krisen, kan det blive dyrt,« siger Frederik I. Pedersen.

GRAFIK

Milliarder i formue

Gigantisk regnefejl

Cheføkonom i Dansk Byggeri Bo Sandberg har tidligere fremhævet, at skiftende regeringer har undervurderet de offentlige finanser med hele 453 mia. kr. i årene fra 2010 til 2019. Han mener derfor, at regeringen har nok af penge at tage af, hvis den vil sætte mere gang i den danske økonomi med en ekspansiv finanspolitik her i coronakrisen.

Flere økonomiske professorer, blandt andre Torben M. Andersen, har tidligere sagt, at han mener, at det er meget sandsynligt, at der vil blive brug for en ekspansiv finanspolitik for at sparke mere gang i økonomien. Men Torben M. Andersen mener, at det er for tidligt at lægge sig fast på, hvordan man skal strikke en økonomisk politik sammen for at hjælpe os ud af coronakrisen.