I coronakrisens epicenter er der igen fuld fart på fabrikkerne – nu mangler der kun én ting

Der er igen fuld fart på produktionen på de kinesiske fabrikker. Til gengæld begynder mange nu at opleve problemer med at fylde ordrebøgerne.

Mange kinesiske fabrikker kører nu igen på fuld kraft, men har problemer med at fylde ordrebøgerne. Fold sammen
Læs mere
Foto: AFP/Ritzau Scanpix

Mens der endnu var godt gang i verdensøkonomien i årets første uger, fik virksomheder i Danmark og andre lande pludselig problemer med at få varer hjem fra Kina. For at inddæmme spredningen af coronavirus lukkede mange kinesiske virksomheder nemlig ned for produktionen i januar.

Nu har Kina fået smittespredningen under kontrol, og landets fabrikker spytter igen varer ud i hastig fart. Men samtidig er udenlandske virksomheders interesse for at købe kinesiske varer faldet kraftigt.

Det viser en ny undersøgelse af erhvervstilliden i Kina.

Det såkaldte Caixin PMI-indeks, som udtrykker de kinesiske fremstillingsvirksomheders vurdering af den økonomiske situation, er steget fra 49,4 i april til 50,7 i maj.

Et tal under 50 indikerer faldende aktivitet, mens et tal over 50 indikerer indikerer stigende aktivitet.

Den seneste forbedring i det centrale nøgletal afspejler især, at produktionen atter er kommet op i omdrejninger efter nedlukningen tidligere på året. Faktisk er der tale om den kraftigste fremgang i produktionen siden 2011.

Samtidig kan de kinesiske virksomheder dog tydeligt mærke, at både coronavirussen og den økonomiske krise har spredt sig til resten af verden.

Ifølge den nye PMI-undersøgelse har de kinesiske virksomheder oplevet et kraftigt fald i antallet af nye eksportordrer, ligesom ordrebøgerne er blevet væsentligt tyndere den seneste måned.

Stor interesse for Kinas økonomi

Mange har med stor interesse fulgt den økonomiske udvikling i Kina de seneste måneder. For Kina er et par måneder længere fremme i genåbningen end mange vestlige lande.

Flere har især bidt mærke i, at de kinesiske forbrugere har været meget tilbageholdende, siden restauranter, butikker og storcentre igen slog dørene op. Både i marts og april var det kinesiske detailsalg markant lavere end i de samme to måneder året før.

Den fortsatte tilbageholdenhed efter genåbningen kan være den vigtigste lære af den økonomiske udvikling i Kina. Det har blandt andre chefanalytiker i Nordea Amy Y. Zhuang tidligere vurderet over for Berlingske.

»I lang tid sagde mange, at coronakrisen ikke ville ramme tilliden i samfundet på samme måde som finanskrisen i 2008. Men det passer ikke, kan vi nu se i Kina. Så længe den her sundhedskrise ikke er overstået, og virussen ikke er fuldstændig nedkæmpet, vil det påvirke psykologien hos forbrugerne og dermed forretningerne,« sagde Amy Y. Zhuang til Berlingske for en måned siden.

Laveste vækst i årtier

Som følge af coronakrisen skrumpede Kinas bruttonationalprodukt, BNP, i første kvartal med 6,8 procent i forhold til samme periode sidste år. Det er det største økonomiske tilbageslag, som Kinas økonomi har oplevet i flere årtier.

Den Internationale Valutafond, IMF, vurderer dog, at Kina er et af meget få lande, som vil komme ud af året med en lille fremgang i den økonomiske aktivitet.

Mere præcist forventer IMF, at den kinesiske BNP-vækst vil lande på 1,2 procent i år. Sidste år voksede den kinesiske økonomi med 6,1 procent, og indtil få år siden var årlige vækstrater på ti procent ikke uhørt højt i Kina.