Forlænget nedlukning kan koste op til 30 milliarder kr. – »Det er nogle store brancher, der bliver ramt«

Pengene fosser ud af virksomhederne, og der er brug for nye tiltag og ekstra hjælp, efter at regeringen har forlænget nedlukningen af landet frem til efter påske.

Ledigheden breder sig, og brancher, der i første omgang ikke blev ramt, mærker nu for alvor coronakrisen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Det er bestemt ikke gratis at forlænge lukningen af vores grænser og Danmark til efter påske, som statsminister Mette Frederiksen (S) gjorde på et pressemøde mandag.

Det er otte ekstra hverdage, vi kommer til at være lukket ned, og den kontante pris for den forlængede nedlukning kan løbe helt op i 30 milliarder kroner.

Det er den umiddelbare pris, fordi store dele af det danske erhvervsliv kommer til at ligge stile i yderligere en periode. Vi bliver reddet en smule af, at påsken snart kommer med en række helligdage, hvor der under alle omstændigheder ikke vil være så meget produktion, og normalt kører den danske økonomi også på nedsat blus i de tre arbejdsdage op til påske.

Det er Danske Banks cheføkonom, Las Olsen, der har foretaget beregningen, som, han understreger, er forbundet med stor usikkerhed.

»Et meget groft skøn er, at den forlængede nedlukning koster 15 til 30 milliarder kroner i tabt produktion. Det er både direkte effekter i form af lavere produktion, men det er også de indirekte effekter. Det er eksempelvis, når man lukker en restaurant, kommer der en indirekte effekt med, at der heller ikke bliver gjort rent,« siger Las Olsen.

Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank

»Jo flere virksomheder, der når at lukke, jo sværere bliver det også at få gang i produktionen.«


»Tabet er lidt mindre end for de forudgående uger, fordi påsken alligevel er en stille tid, men det er stadig meget dyrt at have en stor del af erhvervslivet til at ligge stille og en endnu større del til at arbejde for stærkt nedsat kraft,« siger Las Olsen, der fremhæver, at jo længere, det varer, jo større er risikoen også for en langvarig krise oveni.

»Ansatte, ejere og selvstændige taber indkomst, og det gør det sværere at få gang i efterspørgslen bagefter. Jo flere virksomheder, der når at lukke, jo sværere bliver det også at få gang i produktionen,« siger Las Olsen.

Cheføkonom i Nordea Helge J. Pedersen mener, at det direkte tab af omsætning på en nedlukning af landet i tre uger nemt kan løbe op i 30 milliarder kroner.

»Når man ser nede i tallene er det rejsebranchen, catering, frisører, fitnesscentre og teatervirksomhed, der lukker ned. Det er nogle store brancher, der bliver ramt ud over hoteller og restauranter. Når vi ser på den tabte omsætning alene på den ekstra nedlukning, kommer vi ikke under ti milliarder kroner,« siger Helge J. Pedersen.

Der skal mere til

Den nedlukning af landet, der er i gang, kører frem til mandag i næste uge. Prisen for nedlukningen kan man allerede nu se ved en kraftig stigning i ledigheden.

På baggrund af den forlængede nedlukning har Berlingske foretaget en rundringning til Dansk Industri, Dansk Erhverv, Dansk Byggeri, SMVdanmark og Horesta for at spørge til behovet for nye hjælpepakker.

De kommer med forskellige bud på tiltag, men samlet set lyder meldingen, at der er brug for mere og at de, som er vedtaget, skal implementeres hurtigst muligt.

Hos Dansk Byggeri er man i første omgang glade for hjælpepakkerne, men udsigten til at samfundet vil være lukket ned i endnu længere tid, får cheføkonom hos Dansk Byggeri Bo Sandberg til at efterlyse flere tiltag.

»Der skal ikke være nogen tvivl om, at hjælpepakkerne er gode og velmente. Nu ser vi frem til en forlængelse af nedlukningen af det danske samfund, det betyder, at vi mener, at man bør give hjælpepakkerne et serviceeftersyn,« siger Bo Sandberg, der blandt andet mener, at regeringen kunne kigge på at give håndværkerfradraget et løft.

Han mener desuden, at man skal se på ordningen med lønkompensation til små og mellemstore virksomheder.

Den nuværende ordning tilbyder kompensation til små selvstændige erhvervsdrivende, som oplever mere end 30 procents nedgang i omsætningen. Som ordningen ser ud nu, dækker staten 75 procent af tabet op til 23.000 kroner. Det er dog et krav at virksomheden ikke har mere end ti ansatte. Det er et problem, mener Bo Sandberg.

»Vi så gerne, at man hævede grænsen, så det som minimum kommer til at dække virksomheder med 20 til 25 ansatte,« siger Bo Sandberg.

Hos brancheforeningen for hotel-, restaurant- og turisterhvervet, Horesta, efterlyser man også yderligere tiltag.

»Vi så gerne, at det blev muligt for virksomheder at afskedige medarbejdere, selv om de modtager lønkompensation. Det kan de ikke nu. Lige nu er situationen så usikker, at der er behov for fleksibilitet for arbejdsgiverne. Ellers kan det betyde, at endnu flere kan blive nødt til at lukke,« siger administrerende direktør hos Horesta Katia K. Østergaard.