En ren tsunami: 32.000 nye ledige på ni dage, men der er et lille håb i rædslerne

Behovet for nye hjælpepakker fra regeringens side nærmer sig med stormskridt. Tirsdag blev en ny sort dag på det danske arbejdsmarked.

Ledigheden skyder i vejret her i coronakrisen. På ni dage har 32.000 danskere meldt sig ledige. Sådan en stigning er aldrig set tidligere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

De rigtigt grimme dage på det danske arbejdsmarked står i kø. Tirsdag var der 3.096 danskere, der meldte sig ledige. Det er 2,7 gange mere end normalt på en tirsdag på denne tid af året. Dermed er det tydeligt og forventeligt, at nedlukningen af Danmark på grund af coronavirus slår meget hårdt.

Men der er dog et lille håb for tilstrømningen af nytilmeldte er bremset lidt op i forhold til ugen før.

Tallene for ledigheden kommer fra Beskæftigelsesministeriet, og de er et led i, at regeringen har skærpet overvågningen af arbejdsmarkedet her i coronakrisen.

Økonomerne over en bred kam fremhæver, at de daglige tal er meget grim læsning, men alle krydser samtidig fingre for, at der er sket en lille opbremsning.

Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Byggeri

»Der er et vist håb om, at det, der efter dansk målestok må betegnes som en ledigheds-tsunami, nu er ved at klinge lidt af.«


Det lille lyspunkt er, at antallet af nytilmeldte ledige tirsdag, var 1.000 lavere end samme dag ugen før.

»Sidste uge kom der 22.800 nye ledige, og også den nye uge er startet med voldsomme 4-cifrede antal nye ledige dagligt. Men der er et vist håb om, at det, der efter dansk målestok må betegnes som en ledigheds-tsunami, nu er ved at klinge lidt af,« siger cheføkonom i Dansk Byggeri, Bo Sandberg, der mener, at vi skal glæde os over, at vi ikke har norske tilstande, hvor ledigheden på 14 dage er steget fra 2,8 pct. til 10,9 pct.

»Allerede nu står det klart, at det kortsigtede, corona-relaterede styrtdyk i dansk økonomi og på arbejdsmarkedet, bliver voldsommere end under finanskrisen. Forventningen er dog fortsat, at krisen bliver mere kortvarig,« siger Bo Sandberg.

Risikoen vokser

Bo Sandberg regner med, at ledigheden i Danmark med udgangen af marts vil have taget et hop fra 3,7 pct. til et sted mellem fem pct. og seks pct. I hvilket omfang antallet af nytilmeldte ledige giver en stigning i de officielle ledighedstal fra Danmarks Statistik er usikkert.

Det afhænger af, hvor stor en del af måneden de nytilmeldte ledige ender med at gå arbejdsløse, da Danmarks Statistik regner i fuldtidsledige for hele måneden.

Cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Erik Bjørsted fremhæver, at over de seneste ni dage, er der 32.000 personer, som har meldt sig ledige. Det er regnet fra mandag den 16. marts og til tirsdag den 23. marts.

»Der er selvfølgelig også nogle, der kommer ud af arbejdsløshedskøen, men antallet, der forlader arbejdsløshedskøen, er meget lavere end antallet af nye ledige. Ud af ti, der forlader arbejdsløshedskøen, er det også kun fire, som kommer i arbejde. Resten er ikke længere en del af arbejdsmarkedet eller får ikke understøttelse,« siger Erik Bjørsted, der fremhæver, at krisen let kan trække ud.

»Jo mere arbejdsløsheden vokser, jo større er risikoen for, at forbrugerne og virksomhederne ikke tør bruge penge, når virusudbruddet er overstået. For at få pulsen op i det økonomiske kredsløb, bør vi derfor lægge en investeringsplan,« siger Erik Bjørsted.

Cheføkonom i Dansk Erhverv Tore Stramer påpeger, at vi er vidne til en krise, der har ramt dansk erhvervsliv uhyggeligt hårdt og nærmest udvikler sig time for time.

»Hvis stigningen i ledigheden ikke bremser mere tydeligt op over de kommende dage, så bør regeringen hurtigt og resolut lancere nye hjælpepakker. I første omgang ser vi et behov for at udvide den eksisterende lønkompensationsordning,« siger Tore Stramer.

»Det kan ske ved at gøre ordningen mere fleksibel og øge loftet for lønkompensationen fra de nuværende 23.000 kr. Den fortsatte stigning i ledigheden betyder, at behovet for yderligere tiltag presser sig på,« siger Tore Stramer.