SSI beklager fejl og understreger: Smittetrykket i marts var mindre, end vi troede

Seruminstitut beklager, at man ved en fejl kom til at sende forkerte tal til Berlingske om smittetrykket. Fejlen ændrer dog ikke på, at smittetrykket ved nedlukningen af samfundet i marts ifølge de opdaterede data kun var 1,5 – hvilket er betydeligt lavere, end SSI tidligere har sagt.

Statens Serum Institut opgjorde coronavirussens smittetryk i marts for højt i et notat fra 30. marts. Det ligger fast, efter at SSI har fået opdaterede data. Foto: Kasper Palsnov Fold sammen
Læs mere
Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix

Coronavirussens såkaldte smittetryk var betydeligt mindre, da regeringen den 12. marts lukkede samfundet ned, end myndighederne tidligere har oplyst.

Smittetrykket 12. marts var kun 1,5, hvor Statens Serums Institut tidligere har opgjort det til 2,6.

Det fastslår Statens Serum Institut (SSI) efter et døgn med heftig debat i kølvandet på Berlingskes historie tirsdag om det såkaldte smittetryk.

I artiklen afdækkede Berlingske, at de tal for smittetrykket ved nedlukningen af samfundet, som SSI oplyste ved udgangen af marts, var for høje – bl.a. på grund af en fejl og mangelfulde data hos SSI.

Tirsdag eftermiddag meddelte SSI i en pressemeddelelse, at SSI tidligere havde sendt forkerte tal for smittetrykket til Berlingske – tal, som også blev bragt i artiklen.

Denne fejl ændrer dog ikke på, at smittetrykket retteligt kun lå på 1,5 ved nedlukningen af samfundet den 12. marts. Det fastslår afdelingschef i SSI Tyra Grove Krause over for Berlingske i et interview tirsdag aften:

»Det er korrekt, at efter at vi har fået mere kvalificerede data, ved vi i dag, at smittetrykket lå på 1,5 den 12. marts. Vi genberegner løbende de gamle tal, og derfor kan smittetrykket hele tiden ændre sig – også tilbage i tid,« siger Tyra Grove Krause.

Kurven var ikke så høj

Smittetrykket er udtryk for, hvor mange andre mennesker en allerede smittet person smitter. Tallet er dermed indikator for, hvor hurtigt en epidemi spreder sig.

I et notat dateret 30. marts, knap tre uger efter nedlukningen, oplyste SSI, at smittetrykket havde ligget på 2,6, da samfundet blev lukket ned 12. marts, og efterfølgende faldt til 1,4 frem til den 24. marts.

Men på baggrund af SSIs opdaterede data ved vi altså i dag, at smittetrykket på disse to dage – 12. og 24. marts – var betydeligt lavere og i virkeligheden kun lå på henholdsvis 1,5 og 1,3 på de to dage.

»Det tyder med andre ord på, at toppunktet på smittetrykkets kurve ikke er så højt, som det så ud til, da vi begyndte at lukke ned,« siger Tyra Grove Krause, der dog understreger, at man først senere i marts – efter nedlukningen – begyndte at beregne smittetrykket.

Forkerte tal fra SSI

Gennem hele tirsdagen svirrede det med forskellige tal og konklusioner om smittetrykket i marts efter Berlingskes historie. Sidst på eftermiddagen offentliggjorde SSI en pressemeddelelse, hvoraf det fremgik, at nogle af de tal, Berlingske har fået udleveret af SSI, og som ligeledes blev gengivet af Tyra Grove Krause i tirsdagens Berlingske, var forkerte.

Forklaringen er teknisk:

Berlingske kunne i artiklen tirsdag på baggrund af SSIs data fortælle, at en del af årsagen til de forkerte tal i notatet 30/3 var, at man havde bragt tal, der ikke var renset for smittede i udlandet, som ifølge SSI er mest retvisende.

SSIs data, Berlingske havde fået udleveret, viste, at tallene i stedet for 2,6 og 1,4 burde have været 1,8 og 1,3 med SSIs daværende viden. Disse tal bekræftede Tyra Grove Krause i et citat til Berlingske.

Men SSI oplyser nu, at tallene gengivet i Berlingskes artikel »på grund af en forskydningsfejl i et regneark« ikke er korrekte.

I stedet for 1,8 og 1,3 burde tallene med SSI’s daværende data være henholdsvis 2,1 og 1,3.

»Der var en fejl i det regneark, I havde fået tilsendt, som betød, at datoerne var forskudt med to dage. Det er en fejl fra vores side,« siger Tyra Grove Krause.

Dette ændrer dog ikke på, at tallene i SSIs notat 30/3 – 2,6 og 1,4 – stadig er for høje og altså i stedet skulle have været 2,1 og 1,3, medgiver hun.

»I notatet er der bragt tal fra en analyse, hvor der ikke er renset for smittede i udlandet. Det er under alle omstændigheder en fejl, og tallene burde ikke være bragt. Jeg kender ikke årsagen til fejlen,« siger hun.

Kan du forstå, hvis alle disse fejl får folk til at tvivle på jeres beregninger?

»Jeg forstår godt, hvis folk bliver utrygge ved en beregningsfejl, men det er min bedste sundhedsfaglige vurdering, at fejlen i notatet 30/3 ikke har nogen betydning for konklusionerne i notatet eller for vores rådgivning af regeringen dengang,« siger Tyra Grove Krause.

Gamle tal viser fald

Hun peger på, at smittetrykket faktisk – ifølge SSIs daværende data – falder betydeligt i løbet af marts, omend der er tale om andre tal og datoer. Fra den 10/3 til den 24/3 falder smittetrykket således fra 2,5 til 1,3.

Men med de helt opdaterede data ved man altså i dag, at smittetrykket i marts reelt var markant lavere – 1,5 – da regeringen lukkede samfundet ned, end SSI oplyste i notatet 30. marts.

Notatet blev dengang citeret i en lang række medier, og SSIs faglige direktør Kåre Mølbak fremhævede på et pressemøde tallene som bevis for, at regeringens og myndighedernes nedlukning af samfundet virkede effektivt.

»På den måde har vi været heldige, og vi har været kloge,« sagde Kåre Mølbak på pressemødet.

Alt skal frem

Ifølge tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen, overlæge Else Smith, viser de opdaterede tal for smittetrykket, at der er behov for at evaluere hele håndteringen af krisen:

»Der tegner sig et billede af, at vi muligvis kunne have klaret os fint gennem pandemien med en mindre bastant nedlukning,« siger hun.

»Vi skylder hinanden og fremtiden at undersøge forløbet til bunds. Det bliver ikke sidste gang, vi står foran en pandemi og skal træffe svære beslutninger. Derfor skal vi have alt frem«.