Kongen af Sønderjylland har været tættere på afgrunden end de fleste

50 år onsdag. En politisk orkan sendte Carl Holst ud i kulden og fik ham til at tvivle på retsstaten, demokratiet og politiske venskaber. Men han kæmpede sig fri af anklagerne og kom ud på den anden side.

Carl Holst har oplevet mere politisk stormvejr end de fleste. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Fire dage efter sin fødselsdag holder Carl Holst altid fri. Det har han gjort siden han for 20 år siden fyldte 30. Som regel inviterer han sin familie med ud at spise, men ellers ikke noget.

Det er en måde at fejre livet, overlevelsen, genopstandelsen om man vil. 3. maj 2000 kørte Carl Holst galt i sin bil. På vej til et partimøde på Tåsinge kolliderede hans Opel Astra stationcar med en anden bil, og det endte med, at han måtte skæres fri med svære kvæstelser.

Ulykken kunne have kostet ham livet, og på årsdagen glædes han over alt det, han har, alt det der er værd at leve for som den »glade grundtvigianer,« han beskriver sig selv som.

Få uger efter efter ulykken overtog Carl Holst, som 29. april runder 50 år, posten som amtsborgmester i Sønderjylland siddende i en kørestol og mentalt fraværende på grund af store mængder smertestillende medicin, mens hans kolleger i amtsrådet med deres stemmer for alvor satte gang i hans politiske karriere.

Carl Holsts 50-årige liv har været fyldt med flere dramaer og kriser end de flestes. Personlige såvel som politiske.

Som da han efter bare 93 dage som forsvarsminister måtte gå af efter en voldsom mediestorm, der begyndte med hård kritik af hans »dobbeltløn« som ny minister og tidligere regionsborgmester, fortsatte med kritik og politianmeldelse af hans ansættelse af en særlig rådgiver og endte med en advokatundersøgelse af hele hans embedsførelse i Region Syddanmark.

Eller som da han i mere end et år kæmpede – ret alene – for at blive renset for en række falske anklager om magtmisbrug og misbrug af offentlige midler. Sagen endte med, at alle anklager blev frafaldet.

Løkkes kriser

Det var en sag, der kastede Carl Holst ud i en personlig nedtur, hvor han ikke bare mistede troen på retssamfundet, medierne og gamle venskaber, men også måtte se sin familie lide under, at deres samlende figur, der altid havde kunnet klare alt, nu var ved at gå mentalt i opløsning.

Eller som alle de gange han i partiets navn har kastet sig hovedkulds ind i andres kriser. I flere omogange arbejdede Carl Holst på de indre linjer i Venstre for at få sin ven tilbage fra den glade VU-tid, Lars Løkke Rasmussen, valgt til næstformand og siden formand for Venstre.

Senere måtte Holst støtte og hjælpe partiets frontfigur med at rode sig ud af nogle af de kriser, han havnede i.

Carl Holst har i hele sin karriere haft en særlig evne til at dele vandene. Som amtsborgmester og regionsformand vandt han valg efter valg med store personlige stemmetal. Han fik tilnavnet »Kongen af Sønderjylland«, en titel med lige dele beundring og beskyldninger om at være for egenrådig.

Samtidig med at mange sønderjyder anerkendte hans indsats og evne til at være en af deres, blev han ofte udsat for chikane fra hadefulde borgere i forbindelse med lukning af sygehuse, initiativer til et tættere samarbejde hen over grænsen til Tyskland, og i særdeleshed da beskyldningerne om magtmisbrug i regionen endte med at blive efterforsket af politiet.

Højskole-Venstre

Carl Holst er vokset op på Rødding Højskole, hvor begge hans forældre  – den ene med rødder i Indre Mission og den anden i Grundtvig – var tilknyttet. Hans travle far, Peter Holst, sad blandt andet i Folketinget for Venstre i 1970erne, og i hans barndomshjem kom mange af datidens politiske koryfæer jævnligt forbi. På den måde fik Carl Holst politik ind i blodet fra barnsben.

Den stærke position, som Carl Holst i mange år havde i det sydlige Danmark, betød, at han i partiet ikke var til at komme uden om, heller ikke da kommunalreformen på Lars Løkke Rasmussens initiativ møblerede rundt på danmarkskortet i 2004.

Holst tilhører den del af Venstre, der er forankret i friskolerne, højskolerne og det frivillige Danmark, som var skeptisk over for Uffe Ellemann-Jensens »byvenstre« og dem i partiet, der foretrak handelshøjskolen frem for den rigtige højskole.

Den tidligere regionsformand valgte sidste år ikke at genopstille til Folketinget. Han var dybt involveret i begivenhederne omkring Lars Løkke Rasmussen store krise i juni 2014 og beskriver i bogen »Carl – prisen for et liv i politik«, hvordan fløjkampen mellem Løkke Rasmusen og Kristian Jensen  efterfølgende gjorde Venstre til en »dysfunktionel familie.«

I dag skriver Carl Holst, der er uddannet lærer,  klummer og kommentarer, holder foredrag og passer flere bestyrelsesposter. Han bor  med sin hustru Lone og parrets tre børn tæt på den højskole, hvor han som barn løb rundt i bare tæer.