Ibis-direktør: Økonomisk vækst alene kan ikke fjerne fattigdom

40 år søndag. Kristian Weise ser som generalsekretær i Oxfam IBIS kampen mod uligheden som et uundværligt våben i sin kamp mod fattigdom.

»Nærmest alle de udviklingsprojekter, vi laver, handler om indflydelse og påvirkning. Det handler blandt andet om at hjælpe civilsamfundet i afrikanske lande med at stille deres egne politikere til ansvar,« siger Weise. På billedet er det Weise med mikrofonen til folkemøde på Bornholm 2015. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Kristian Weise har haft en rød tråd gennem det meste af sit arbejdsliv.

At kæmpe mod ulighed og fattigdom. Det har ikke ændret sig, siden han i februar 2019 skiftede direktørstolen i tænketanken Cevea ud med et job som generalsekretær hos organisationen Oxfam Ibis.

»Den største forskel er, at det er en meget større organisation,« fortæller Kristian Weise, som i sin nye position er blevet chef for 60 fuldtidsansatte på kontoret i København.

Han er uddannet fra CBS og har en kandidatgrad fra London School of Economics, men allerede i hans første job var politikken helt central. Han blev nemlig ansat som politisk rådgiver for Poul Nyrup Rasmussen, da den tidligere socialdemokratiske statsminister blev valgt til Europa-Parlamentet i 2004.

Her blev Weise et år, og siden har han uden pause været en del af den politiske interessekamp. Han blev politisk analytiker og rådgiver for den internationale fagbevægelses hovedorganisation, ITUC, i Bruxelles, og i 2008 kom han hjem til Danmark og et job hos LO (i dag FH).

Derefter gik vejen over et job som sekretariatsleder for Socialdemokraterne i Europa-Parlamentet til direktørjobbet i Cevea, og nu er det altså Oxfam IBIS, der har fået fat i Weise. Oxfam Ibis har heddet sådan, siden organisationen blev optaget i den globale NGO- og indflydelsesorganisation Oxam International i oktober 2016. Den konstellation giver flere muskler og større muligheder, forklarer Weise.

Direktøren vil sætte dagsorden

Han fremhæver blandt andet de rapporter om skattely og ulighed, som regelmæssigt udarbejdes i Oxford, Bruxelles eller i Nairobi, hvor Oxfam har sit hovedkontor.

Et konkret og aktuelt eksempel er et læk af skattepapirer fra østaten Mauritius, der blev offentliggjort 23. juli. Oxfam Ibis fik adgang til de papirer en uge før offentliggørelsen og fik dermed muligheden for at reagere hurtigt med udspil og holdninger.

»På den måde bliver vores arbejde mere globalt, og det bliver i højere grad at forholde sig til også en global økonomisk og samfundsmæssig dagsorden, snarere end kun at være en dansk udviklingsorganisation, som laver projekter i udviklingslande,« siger Weise.

Selv om arbejdet i høj grad er globalt, har han personlige ambitioner for, hvad der skal opnås i Danmark.

»Vi skal sørge for, at vi bliver meget mere kendte og markante i Danmark, så flere danskere ved, hvem vi er og vil støtte vores arbejde.«

Oxfam Ibis’ rapporter er af nogle kritikere kaldt manipulerende og dubiøse, og organisationen er anklaget for at være mere et politisk organ end en velgørenhedsorganisation, men politisk interessearbejde og udviklingsarbejde hænger i høj grad sammen i Weises hoved. I endnu højere grad nu end tidligere.

»Nærmest alle de udviklingsprojekter, vi laver, handler om indflydelse og påvirkning. Det handler blandt andet om at hjælpe civilsamfundet i afrikanske lande med at stille deres egne politikere til ansvar,« siger Weise.

Han mener dog, det er vigtigt, at flere politikere og mennesker, der arbejder med udviklingsarbejde, vil nå frem til én bestemt erkendelse.

»Det er blevet mere tydeligt, at økonomisk vækst alene ikke er nok til, at størstedelen af befolkningen får et bedre liv, og at man bekæmper fattigdom. Man må bekæmpe uligheden, for at øget velstand kommer befolkningerne til gavn.