Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Priden er frihed til forskellighed – ikke en lukket fest

Priden handler om at have lov at være den, man er. Uden andres fordømmelse. LGBT Danmark synes at have misforstået det budskab.

»Desværre har vi de seneste dage set eksempler på, at LBGT-miljøet har haft røster, der åbenbart ønsker at lukke sig om sig selv.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Lørdag summer Københavns gader af fest. Priden danser sig farverigt gennem byen med alle slags mennesker ombord på vognene, der ruller på et hav af diversitet.

Groft sagt lader minoriteten på vognene sig hylde af et publikum, der for manges vedkommende udgør majoriteten i samfundet. Heteroseksuelle, unge som gamle, børnefamilier. Alle dem, som normalt ikke ser sig selv om en minoritet. Og inden nogle nu hidser sig op over den formulering, så lad os slå fast, at der også er masser af heteroseksuelle med i optoget og masser af homoseksuelle blandt publikum. Pointen er blot, at det er et kæmpe gennembrud for LBGT+-miljøet, at flertallet hylder forskelligheden på denne dag. Det er et gennembrud, en sejr og en nødvendighed for lige rettigheder.

For hvis noget skal forandres i vores samfund, går det historisk lettest, hvis majoriteten støtter forandringen. Sådan var det, da kvinderne skulle have stemmeret og krævede ligestilling. Et mindretal kan kæmpe længe og hårdt selv, men hvis forandringen virkelig skal lykkes, må flertallet forstå, acceptere og kæmpe for forandringen.

At priden er blevet en folkefest, er en stor sejr LBGT-miljøet. Det kan ikke være et problem. Desværre har vi de seneste dage set eksempler på, at LBGT-miljøet har haft røster, der åbenbart ønsker at lukke sig om sig selv. Røster, der skader sagen mere, end de gavner.

»Desværre har vi de seneste dage set eksempler på, at LBGT-miljøet har haft røster, der åbenbart ønsker at lukke sig om sig selv.«


Som da Vivi Jelstrup fra LGBT Danmark opfordrede de to eks-ministre Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) og Tommy Ahlers (V) til endnu tydeligere at erklære deres biseksualitet. Vivi Jelstrup havde åbenbart et særligt behov for at putte de to herrer i en særlig kasse med et tydeligt stempel i panden. Hvorfor i alverden det?

Din seksualitet er din egen, og du bestemmer selv, hvor meget du vil fortælle om den. Det skal andre ikke blande sig i, og de to herrer virker kompetente nok til selv at kunne afgøre, hvordan de vil flage den sag. Det burde være centralt for LGBT Danmark. Priden er netop en hyldest til frihed til forskellighed og retten til at være den, man er. Som man vil.

Et andet eksempel på, at sagen lukker sig om sig selv, er LGBT Danmarks kritik af, at virksomheder bruger regnbuefarverne til i disse uger at sælge alt fra kager til hårspænder uden nødvendigvis at donere nogle af pengene til organisationen. Det kaldes pinkwashing eller rainbow washing og er under al kritik, må man forstå.  Og selv om det altid klæder virksomheder at walk the talk, så de ikke blot siger ord uden handling, har ingen som bekendt patent på regnbueflaget. Igen burde LGBT tage glædeligt imod al den positive opmærksomhed, som priden skaber om deres sag. Også selv om det ikke betyder kroner i kassen. Den brede befolknings opmærksomhed er netop et kæmpe aktiv for sagen i sig selv.

Dermed ikke sagt, at majoriteten skal overtage priden. For den skal ikke miste sin kant og budskab. Der er stadig masser af rettigheder at kæmpe for som f.eks. homoseksuel, og derfor har vi stadig brug for dage, hvor vi hylder og reflekterer. Som vi i årevis har gjort det på kvindernes internationale kampdag.

At København i disse dage er pakket ind i regnbueflag, er et symbol på, at minoriteten ikke står alene, men at mange gerne vil stå sammen med dem og kæmpe for retten til forskellighed. For at man kan være den, man er. Helt uden stempler og andres indblanding.

Rigtig god pride.

METTE ØSTERGAARD