Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Vores verdensfjerne stat

Se på de videnskabelige erfaringer med covid-19, og de lavpraktiske erfaringer, som allerede har bevist deres værd i Asien (som her i Sydkorea), så stopper vi den epidemi, mener Thor Grønlykke Fold sammen
Læs mere
Foto: YONHAP

Danmark har en meget stor medicinalindustri. Der findes næppe et land med flere laboratorier pr. indbygger. Derfor er det uendeligt tragisk og samfundsødelæggende, at regeringen har valgt sin helt egen coronastrategi, nemlig at lukke ned for landets erhvervsliv og sende borgerne hjem i stedet for konsekvent at teste og isolere syge danskere. Regeringen og Mette Frederiksen (børnenes statsminister), agerede indenfor rammerne af typisk dansk børneopdragelse: I starten var holdningen laissez-faire, men da man erkendte smittefaren, reagerede man følelsesbetonet og uklogt ved at lukke landet og sende borgerne hjem.

Vores over-akademiske politikere og embedsfolk troede, at det udelukkende var den offentlige sektors opgave at redde danskerne. Derfor skulle borgerne hjem i sikkerhed, så man kunne styre processen og overskue opgaven.

Forløbet har været en demonstration af manglende kendskab til ressourcerne i det civile produktive Danmark. Dér er der nemlig langt større idérigdom, handlekraft og sund fornuft, end politikerne åbenbart aner. Efterhånden kommer der så mange fortællinger frem om civile danskere og virksomheder, som har tilbudt deres hjælp og ekspertise uden at blive hørt eller taget alvorligt.

Der er kapacitet til tusindvis af sygdomstest dagligt på landets laboratorier. Spørgsmålet er, hvor længe danskerne vil acceptere at sidde uvirksomt hjemme og se deres forretninger og arbejdspladser forsvinde, mens Sundhedsstyrelsen og regeringen skændes om vejen ud ad den håbløse situation, de har bragt landet i. Sikkert i bedste mening, men med et ufatteligt ressourcespild til følge.

Birgitte Nymann, Nimtofte

Offentligt ansatte versus privatansatte

I forbindelse med coronakrisen blev en del offentligt ansatte, der ikke varetager kritiske funktioner, sendt hjem med løn (vi har ingen tal). Det samme gælder ikke for de privatansatte. De skal holde ferie eller afspadsere i fem dage.

Partierne til venstre for midten synes åbenbart ikke, at den forskel er et problem. Formanden for BUPL kan heller ikke se noget problem i det og synes, at det er ærgerligt, at man forsøger at lave en »dem og os-retorik«. Men der er desværre en »dem og os«. Vilkårene er ikke ens for begge grupper.

Hvor er venstrefløjens solidaritet med andre grupper end lige de offentligt ansatte? Vi har fået at vide, at vi alle skal bringe ofre i disse tider. Er at tage en uges ferie virkeligt for meget forlangt?

Marlis Frederiksen, Svendborg

Det lugter stærkt af forår

Det er endelig blevet forår – efter en lang og meget våd vinter.

Vandet begynder langsomt at trække sig tilbage. Når det er tørt nok, kan landmanden komme i marken. Det giver travlhed, når der skal sås vårafgrøder og plejes vinterafgrøder. Jorden skal forberedes, og der skal gødes, så planterne får noget at leve af. Planternes mad er gødning – i form af handelsgødning eller husdyrgødning, dvs. gylle – og gylle lugter. Det kan vi alle sammen mærke, når vi bevæger os ud i det åbne land i denne tid.

Gylle er dyrenes afføring – der er tale om genbrug. Planterne på marken bliver til føde til vi mennesker og foder til dyrene. Landbrugsdyrene giver os mælk og kød. Og deres afføring giver – som gylle – liv til nye planter. På den måde indgår gyllen i et naturligt kredsløb.

Gyllen spredes over store arealer, derfor lugter det mange steder – det sker, fordi gyllen skal spredes præcist efter planternes behov, således at alle næringsstofferne anvendes af planterne og ikke havner andre steder. Derfor breder lugten sig vidt ud over landskabet. Men bare rolig – det er kun i en periode.

I stedet for at rynke på næsen af gyllevognen og dens lugt – tænk på, hvad den lugt bidrager til – øl af byggen, franskbrød af hveden og rugbrød af rugen. Gylle lugter, ja – det kan være meget her i foråret – men det er grundlaget for de sunde danske fødevarer og en god del af de eksportkroner, vores land nyder godt af.

Og er der noget, denne vanskelige tid viser, er det nødvendigheden af en stærk fødevareproduktion i Danmark, så vi også i kriseperioder kan få noget at spise.

Peter Bohsen Jensen, bestyrelsesmedlem i Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug

Tag din medicin som foreskrevet

100.000 indlæggelser og 5.000 døde er der vist ingen der kunne forestille sig når Coronaregnskabet en dag kan gøres op.

Det er ikke desto mindre de tal, formændene for Farmakonomforeningen og Apotekerforeningen sidste år offentliggjorde i deres appel om større omhu, fordi vi ikke tager vores medicin som foreskrevet.

Hvis vi på denne baggrund ser på vores generelle sygdomssituation, burde vi omgående indskærpe at alle vore hjemmehjælpere og pårørende til ældre blev pålagt, regelmæssigt at kontrollere, at livsvigtig medicin bliver taget som foreskrevet.

Tænk på, hvor mange ekstra respiratorer, der i dag ville stå til rådighed hvis vi i langt større grad havde fulgt de to formænds råd, hvilke lidelser, der kan undgås, og hvad sygehusvæsenet kan spare fremover.

Steen V. Skånstrøm, Nærum