Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Vi skal ikke sløse med vores dyrebare forskningsmidler

Covid-19 giver en fornyet anledning til at se på, hvordan forskningsmidlerne i Danmark bliver brugt, skriver Katarina Ammitzbøll. Fold sammen
Læs mere
Foto: Edward Bartel

Mennesker verden over sidder i disse dage og håber på en snarlig løsning på den globale covid-19-krise. For at komme pandemien til livs og redde menneskeliv, er der brug for forskning i verdensklasse, så der er mulighed for at udvikle en vaccine.

Covid-19 giver en fornyet anledning til at se på, hvordan forskningsmidlerne i Danmark bliver brugt.

Som der tidligere er blevet belyst i pressen, anvendes der uforholdsmæssigt mange forskningsmidler til dyre huslejer til staten og til at betale for de enorme byggeskandaler, som har medført forsinkelser og fordoblinger af udgifter til opførelsen af kommende universitetsfaciliteter.

Gennemsnitligt betalte universiteterne 14,8 procent af deres bevillinger til husleje. Særligt slemt var det for Københavns Universitet, hvor over 20 procent af bevillingen gik til husleje, blandt andet som følge af Niels Bohr-byggeskandalen.

Universiteterne betaler husleje gennem SEA-ordningen, der gav staten et overskud på 549 millioner kroner i husleje fra universiteterne i 2018. De mange byggeskandaler og dårlige styring af byggeområdet kalder på en genovervejelse af SEA-ordningen.

I Det Konservative Folkeparti ønsker vi at se på muligheden for universiteternes selveje af bygningerne gennem en udgiftsneutral overdragelse for staten. Hvis universiteterne kan drive byggeprojekter bedre og mere omkostningseffektivt end staten, kan det frigive mange ressourcer til forskning.

Vores universiteter oplever også, hvad der kunne minde om en kollektiv afstraffelse, hvis de modtager forskningsmidler fra EU. I en almindelig logisk tankegang vil det være ekstra forskningsmidler, men i stedet modregner staten disse midler på tværs af sektoren.

Borgerne skal vide, hvad deres skattekroner går til. De fortjener gennemsigtighed omkring, hvor langt vi er fra at kunne opfylde Barcelona-målsætningen om at anvende én procent af bruttonationalproduktet på forskning. Vi foreslår en kortlægning af, hvor stor en andel af statens bevillinger der rent faktisk går til forskning, og hvad den ene procent af BNI til forskning reelt består af.

Uddannelse og forskning er Danmarks vigtigste råstof. Det er, hvad vi lever af nu og vil leve af i fremtiden. De opdagelser og fremskridt, der sker i universiteternes forskning, er afgørende nødvendige for vores samfund. Det gælder alt fra den grønne omstilling til udarbejdelsen af en vaccine og erfaringsopsamling af håndtering af covid-19.

Katarina Ammitzbøll, forsknings- og uddannelsesordfører for Det Konservative Folkeparti