Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Vi har alle grunde til at blive valgt fra

»Det er på tide, at alle udefrakommende påduttede forklaringer helt forsvinder. Det er på sin plads at høre direkte fra os, der bærer tørklæde,« skrev Halima Jongo. Fold sammen
Læs mere
Foto: ANDREW KELLY

Nej, det er ikke fair

Kære Halima Jongo, i en kommentar 16. marts påberåber du dig retten til at bære tørklæde og til at dette ikke må have indflydelse på dine muligheder på jobmarkedet. Jeg er helt enig med dig i, at du må bære tørklæde, som du vil - det er din ret. Og det burde ikke betyde noget, når du søger et bestemt job. Og det er OK at kæmpe for at nedbryde fordomme.

Men desværre er vi mennesker ikke »ideelle væsener«. Vi har alle, hver især, vores plus- og minus-præferencer, som vi udvælger efter i alle tilværelsens forhold, og altså også når det gælder nye medarbejdere. Og det har ikke noget med retfærdighed at gøre, det har noget med det menneskelige væsen at gøre.

Jeg er for eksempel ret sikker på, at en leder, der har islam som trosretning, vil lægge mange ansøgninger fra homoseksuelle til side, andre af os vil lægge jobansøgninger til side, hvis det medfølgende foto eksempelvis viser store tatoveringer i ansigtet, piercinger her og der eller en hanekam-frisure.

Og selv er jeg da sikkert gennem tiden blevet »fravalgt«, fordi jeg har et fysisk handicap. Det er sådan, vi er som mennesker. Vi har hver især ret til at være, som vi vil, og ikke at være »mainstream« på alle områder. Men vi må så erkende, at det så i visse sammenhænge kræver noget mere af os at blive udvalgt. Fair? Næ, men menneskeligt. Vi skal også passe på med at kræve noget af andre, som vi ikke selv kan/vil leve op til. Jørgen Kloster, Viby Sj.

Tyverier skal straffes hårdt

Med forbløffelse og dyb forargelse læser jeg om tyverier af mundbind m.v. fra hospitaler etc. og vil i den anledning foreslå en øjeblikkelig skærpelse af strafniveauet for sådanne tyverier, der må betegnes som helt uacceptable, ikke blot generelt, men så sandelig specielt i den aktuelle situation. Indfør såkaldt straksdom på minimum tre måneders ubetinget fængsel. Preben Jack Petersen, Charlottenlund

Hold afstand i supermarkedet

Stadigt flere bliver smittet med coronavirus, og antallet af dødsfald hos svage medborgere stiger. Ældre og personer med kroniske sygdomme er særligt udsatte for at blive alvorligt syge, hvor respiratorbehandling kan være livsnødvendig. Ifølge Sundhedsstyrelsen er håndhygiejne og øget afstand mellem personer afgørende for at mindske smitte. På denne alvorlige baggrund kan det undre, at man ikke ser en ændring i folks adfærd, når de står i kø til kassen i supermarkeder. Det synes at være et åbenlyst sted at holde ansvarlig afstand, og det rejser spørgsmålet, om danskerne har fattet alvoren. Ole Kamstrup, Holte

Mangelfuld viden

I Dagens brev i Berlingske 16. marts roser Hjørdis Faaborg de dansksindede sønderjyder for deres optræden under grænseregionens nationale konflikter i 1800- og 1900-tallet. Jeg vil ikke gå ind på, hvor berettiget denne ros er, men blot påpege, at Hjørdis Faaborgs historiske viden er temmelig mangelfuld.

Otto von Bismarck var ikke general. I 1864 var han preussisk ministerpræsident (eller regeringschef, om man vil). Det var derfor ikke ham, der stod i spidsen for de tropper, der stormede de danske skanser ved Dybbøl den 18. april 1864, men derimod den preussiske prins Friedrich Karl, også kendt som »Den røde prins« på grund af farven på hans husaruniform.

Hjørdis Faaborg har også fået historien om Bismarck-statuen galt i halsen. I 1901 blev der på Knivsbjerg mellem Haderslev og Aabenraa opført et stort Bismarck-tårn med en ca. syv meter høj bronzestatue af Bismarck. Netop på grund af frygt for hærværk blev denne statue før Genforeningen flyttet til Aschberg eller Askbjerg i Sydslesvig, hvor den stadig står. Det tomme tårn blev i 1945 sprængt i luften af ukendte gerningsmænd, formentlig personer med tilknytning til modstandsbevægelsen.
Henning Midtgaard Hanssen, Risskov

Samarbejd med bankerne

Vil Mette Frederiksen stadig beskatte bankerne ekstra? Vil hun stadig lægge ekstra skat på køb og salg af værdipapirer? Ja, undskyld jeg spørger – men det er faktisk vigtige spørgsmål i en coronatid. Under valgkampen krævede Socialdemokraterne, at bankerne skulle betale 1.5 mia ekstra i skat. De ville også indføre ekstra skattebetaling for aktiehandler – en betaling, der rammer almindelige pensionsopsparere hårdt. Cepos har beregnet, at det vil koste en 22-årig LO-arbejder 100.000 kr. på pensionsformuen ved pensionering.

En ting var valgkampens trusler. Nu nu står vi i en situation, hvor virksomhederne har mere brug for kredit fra bankerne end nogensinde. Er det tiden til at hæve skatterne på banker? Og vi står i en situation, hvor pensionsopsparerne har tabt 20 procent på deres investeringer i aktier. Indtil videre. Er det nu, vi skal gøre situationen værre?

Statsministerens forslag var dårlige for et år siden, da økonomien gik godt. Og de er ekstremt dårlige i dag, hvor økonomien er i krise. Jeg vil derfor opfordre Statsministeren til at skabe ro om den finansielle sektor ved højt og tydeligt at skrotte forslagene om bankskatter og ekstra skat på køb og salg af værdipapirer. Cecilia Lonning-Skovgaard, beskæftigelses- og integrationsborgmester (V), København