Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Regeringens gnierlinje sætter den europæiske sikkerhed over styr

Regeringens linje om at modsætte sig enhver budgetstigning i EU er uklog og skadelig for vores sikkerhed, mener Frederik Bast Phillip. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft

I Danmark såvel som i resten af Europa er vi med ét blevet mindet om, at verden er et farligt sted. Covid-19 har mindet om os den hobbesianske forudsigelse, at livet i naturtilstanden er grimt, brutalt og kort. Men den tese gør sig gældende udover blot den pandemi, vi står i, for hvis vi fremover skal være sikre i Danmark, kræver det, at vi koordinerer i EU og investerer i vores sikkerhed.

Europa står overfor geopolitiske udfordringer så velkendte, at de nærmest ikke behøver at blive gentaget: Et aggressivt Kina, et ekspansionsklart Rusland og det faktum, at vi ikke kan sætte vores lid til USA. Der er brug for øget koordinering, og det kommer næppe gratis. Det kan sammenlignes med den indboforsikring, vi alle sammen betaler. Det er ærgerlige penge at skulle slippe, for de kunne givetvis være brugt sjovere, men den dag, indbrudstyven står med kobenet ved døren, er forsikringen alle pengene værd.

Derfor er regeringens linje om at modsætte sig enhver budgetstigning i EU uklog og skadelig for vores sikkerhed. Der er behov for fælles investeringer både i vores sikkerhed såvel som i den europæiske genopbygning. Det er nemlig bydende nødvendigt, at vores sikkerhed skal prioriteres i dag, og ikke den dag Putin står med kobenet ved den estiske grænse.

Frederik Bast Phillip, medlem af Europæisk Ungdom, Odense

Afviste asylansøgere

Bør regeringen løslade afviste asylansøgere, der er frihedsberøvet? Det foreslår Nikolas Feith Tan og Trine Otto Hansen fra Institut for Menneskerettigheder her i avisen.

Det er jeg ikke enig i.

Vi har et system i Danmark, hvor politiet og domstolene løbende vurderer, om betingelserne for at frihedsberøve bl.a. afviste asylansøgere fortsat er opfyldt. Hvis der er afviste asylansøgere, som er frihedsberøvet uden udsigt til at blive udsendt, vil det altså være op til politiet og i sidste ende en dommer at beslutte, om de skal løslades. Om det er under coronakrise eller ej.

Det system er jeg tryg ved.

Når det er sagt, så er det meget vigtigt for regeringen, at udlændinge uden lovligt ophold rejser hjem. Det gælder bl.a. afviste asylansøgere, som jo har fået afslag på asyl i to instanser. De har ikke krav på beskyttelse. Og det eneste retfærdige er, at de rejser hjem. Derfor håber jeg, at vi hurtigst muligt kan få gang i hjemsendelserne igen.

Mattias Tesfaye, udlændinge- og integrationsminister (S)

Spildevands-svineri

At man sviner, er ikke et argument for at svine endnu mere. Det er på tide at få styr på spildevandsrensningen i København.

Holger Hagelberg, Hellerup

Ingen roser uden torne

Den magtfuldkomne statsminister Mette Frederiksen har et problem – et personligt problem sammen med sin dygtige iscenesætter Martin Rossen. Der er gået partipolitik næsten hver eneste gang, statsministeren træder offentlig frem og i jeg, jeg jeg-form fortæller, hvad hun har gjort og vil gøre. Ikke ret meget med et samlende »vi«.

Senest oplevede vi den tilsyneladende iscenesættelse af små skolebørn, der under statsministerens besøg på deres skole i Mette Frederiksens fødeby, Aalborg, havde lært at råbe »Danmarks bedste statsminister« og senere overrække statsministeren en rød rose – socialdemokratiets symbol, med ordene »en rose til en rose«.

Det sprang i øjnene – men at statsministerens hofkanal, DR 1, vælger at bringe en reportage fra begivenheden, mens vi alle står med de enorme økonomiske problemer og konsekvenserne af nedlukningens regning på 200 milliarder kroner, som, forstår vi pludselig nu, kunne være delvist undgået, hvis statsministeren og embedsmændene havde lyttet til direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøms alvorlige advarsel mod de menneskelige og økonomiske konsekvenser ved at lukke landet. Den besked fik statsministeriet 11 dage før, statsministeren lukkede landet.

Her savner jeg, at de borgerlige medier går ind i sagen og får en forklaring fra statsministeren på, hvorfor Søren Brostrøms advarsel dengang blev totalt negligeret og mørkelagt og først nu kommer frem, fordi Ekstra-Bladets kulegravere har fundet den frem. De borgerlige på Christiansborg har her en sjælden god mulighed for at kalde statsministeren i samråd.

Torben Busekist, Hellerup