Nej, Berlingske, man kan ikke sammenligne skattelettelser med lønforhøjelser

Jeg så gerne, at der på lønningsdagen var et større beløb på min konto. Sådan har de fleste det nok. Men hvordan opnår man så egentlig det? Jo, enten tjener man flere penge, eller også giver man færre af dem væk, efter at man har tjent dem. Men de to ting er altså ikke det samme, selvom det i sidste ende har samme resultat: flere penge til rådighed.

I en leder 22. juli skriver Berlingske, at også offentlige lønmodtagere kan motiveres af penge. Ingen overraskelse der. Men de tilføjer, at »for lønmodtagerens motivation er det ligegyldigt, om en højere belønning kommer fra lavere skat eller højere løn.«

Det kan for såvidt være rigtigt nok – netop fordi resultatet jo er det samme, men skattelettelser er ikke det samme som lønforhøjelser.

Økonomisk liberalt anlagte medier og politikere vil meget gerne skabe en fortælling, hvor enhver skattelettelse – særligt dem i bunden – er at sammenligne med at forære alle danskerne en lønforhøjelse, men den påstand misforstår fuldstændigt, hvad løn er.

Et større stykke af kagen

Man behøver ikke at være ræverød marxist for at anerkende, at en arbejdsplads skaber profit ved at have arbejdere ansat, hvis samlede lønudgifter er mindre end firmaets indtægter. Det er det, der kaldes overskud. Man skal tjene mere, end man betaler – pengene skulle jo gerne yngle.

Når vi taler om skattelettelser og lønforhøjelser, som om det er det samme, misforstår vi altså noget grundlæggende. Lønforhøjelser handler ikke kun om at få flere penge mellem hænderne. Det handler om, hvor stor en del man får i den profit, man selv er med til at skabe. En medarbejder, der får en lønforhøjelse, får ganske enkelt et større stykke af kagen.

Mathias Ottesen Nielsen

»Det skal være meget klart, at den løn, som en medarbejder får, også er et udtryk for, hvor stor en del vedkommende får af overskuddet. Det er skattelettelser ikke.«


Men en medarbejder, der kun får tilstrækkelig løn, får krummer. Størstedelen kan arbejdsgiveren så beholde. Hvilken fordeling af overskuddet, der i sidste ende er fair, er selvfølgelig en lang diskussion, men det skal være meget klart, at den løn, som en medarbejder får, også er et udtryk for, hvor stor en del vedkommende får af overskuddet. Det er skattelettelser ikke.

Jeg har svært ved at se, hvordan sammenligningen af skattelettelser og lønforhøjelser kan have anden konsekvens, end at arbejdsgiverne får lov til at sy flere sedler i foret. For hvis arbejdstagere begynder at tage til takke med lavere skat, betyder det bare, at de opgiver kravet om en større del af kagen.

Mathias Ottesen Nielsen, kandidat-studerende i filosofi, Aarhus