Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Når taleren ikke skriver talen

Alle sætninger, der kommer ud vor statsleders mund, er ikke hendes egne. De er derimod skræddersyet til at give os lige præcis det billede, som vor leder ifølge videnskabelige analyser skal ses i, mener Thomas Møll Bramming. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech

At stille op og bruge sig selv og sine ord virker som den reneste form for kommunikation. Vi tror på, at det er dig, der taler til os, og at det er dine ord, der kommer ud, fordi vi ser det.

Der er dog en del af talen, som tilskuerne ikke får lov at være en del af. Hele skabelsesprocessen foregår typisk i eget kredsløb, og som publikum går vi ud fra, at talen er skrevet af taleren. Hvis dette ikke er tilfældet, men taleren stadig foregiver at have skrevet den selv, vil man kunne føle sig bedraget.

I dag ved vi måske godt, at ministrene sjældent skriver deres egne taler, og det har vi accepteret ud fra ideen om, at ministre i dag har så travlt, at det er okay, at deres arbejde bliver fordelt mellem embedsmænd og heriblandt taleskrivere.

Alligevel bliver jeg indigneret ved tanken. Tanken om et misforhold mellem taler og talen, hvor fx Mette Frederiksens taler bliver tilpasset hende, ligesom et jakkesæt, der bliver udvalgt alt efter hvilket indtryk, det vil give publikum. Her kunne man indvende, at det er meget rimeligt at vælge et jakkesæt med den rette udstråling til situationen. Men hvad så, når det ikke længere er politikeren, der udvælger det?

Sådan er det med ministrenes taler, der skrives af eksperter med mindst fem års universitetsuddannelse. Taleskriverne sidder som teknikere i maskinrummet med deres ekspertviden. Deres taleskrivning er baseret på videnskab og teori, kan dele og samle publikum alt efter ønske, og få enhver elitær politiker til at tale lyde jordnær.

Derfor spørger jeg ind imellem mig selv: »Forholder jeg mig til min statsministers egne ord eller en velsmurt maskines?«

Uetisk er det måske ikke, men der er stadig et misforhold, hvor vi serveres en poleret Mette Frederiksen. Det er en udvikling, der nok ikke vendes nu, og derfor skal vi gøre os det bevidst, at alle sætninger, der kommer ud vor statsleders mund, ikke er hendes egne. De er derimod skræddersyet til at give os lige præcis det billede, som vor leder ifølge videnskabelige analyser skal ses i.

Måske er det derfor, at Mette Frederiksens taler fungerer bedre i kontrollerede omgivelser bag TV-skærmen end på scenen i Fælledparken 1. maj, og måske vil det gavne de mest polerede politikere at bryde illusionen en gang imellem, og distancere sig lidt fra den velsmurte politiske »Hit Machine 2020«.

Thomas Møll Bramming, København