Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Mor Mettes klamme hånd

»Virksomhederne er nu blevet afhængige af politisk bestemte erhvervspakker og må finde sig i statens skadelige indblanding i, hvordan man skal drive sin virksomhed,« skriver May-Britt Kattrup Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Selvros var Nicolai Wammens vigtigste budskab gennem et helt pressemøde 26. maj. Emnet var egentlig Finansministeriets økonomiske redegørelse, og vi blev da også præsenteret for en katastrofal nedgang i Danmarks BNP på hele 5,3 pct., men det gled hurtigt i baggrunden, mens regeringens hjælpepakker og »holde hånden under erhvervslivet« stjal billedet. Gad vide, hvor mange gange disse ord blev nævnt.

Årsagen til at hjælpepakkerne overhovedet er nødvendige samt præmisserne for hjælpepakkerne, hørte vi intet om. At Mette Frederiksen egenrådigt og åbenbart uden sundhedsfaglige anbefalinger har lukket samfundet ned, lukket skoler, stækket dansk erhvervsliv og forhindret virksomhederne i at drive deres forretninger, meldte historien ikke noget om.

Selv om det hedder sig, at et enigt folketing har stået bag, har proces og informationsniveau været af en sådan karakter, at inddragelse og demokrati mere har været af navn end af gavn.

Inden Mette Frederiksen lukkede samfundet, havde hun meget behændigt sørget for at ændre §27 i den oprindelige epidemilov fra 1920. Også omtalt i Berlingske 27. maj. En lov som sikrede virksomhederne erstatning, hvis staten lukkede virksomheder eller forhindrede dem i at drive den.

I stedet for denne lovbestemte sikring, er erhvervslivet nu underlagt Mette Frederiksens subjektive magt. Så nu har man bare at logre med halen. Danse efter statsministerens pibe, sende ansøgninger, som er dyre og bureaukratiske, og håbe, at man falder ind under Mor Mettes nåde og får lov til at modtage en kompensation, som man tidligere var berettiget til ved lov. Og huske at sige tak og bukke. Og kritiske røster udebliver.

Virksomhederne er nu blevet afhængige af politisk bestemte erhvervspakker og må finde sig i statens skadelige indblanding i, hvordan man skal drive sin virksomhed.

Jensens Bøfhus måtte sande dette, da staten nægtede hjælpepakker, hvis ikke man indordnede sig under 3F-regimet.

Privathospitalerne måtte unødigt se deres kapacitet inddraget og modtage ordre om at aflyse alt aktivitet til stor skade for både patienter, erhverv og samfund. Og deres brancheforening klappede hælene i og »viste samfundssind«.

Den slags autoritær og magtfuldkommen regeringsledelse er en stor fare for vores fremtidige fritidsrettigheder, for velstand og for velfærd.

May-Britt Kattrup (fhv. MF, LA), Hørsholm