Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Maskuline ord skal ud af jobopslag: »Vi er nødt til at sige fra over for identitetspolitiske tiltag som disse«

Det er i sig selv sundt og godt at sikre, at jobopslag appellerer til alle de kandidater, som skulle ønske at søge en forskerstilling. Men det er efter min mening helt forkert at skrive jobopslag, så fokusset ligger i, at ansøgere skal søge baseret på køn eller etnicitet og ikke fordi, de har det, der skal til for at bestride stillingen.

»Vil AAU for forskerstillinger på humaniora så i stedet tilføje de såkaldte »maskuline« ord, for at styrke ligestillingen og få flere mænd til at forske i humaniora? Nej, det tror jeg ikke.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Aalborg Universitet (AAU) fortalte 6. marts, at ord som »analytisk«, »kompetent« og »succesfuld« i jobopslag kan skræmme kvinder væk fra at søge forskerstillinger. Kvinder er nemlig mindre selvsikre og konkurrenceorienterede, og de har derfor udviklet et program, der skal scanne alle jobopslag for ord med bias og fjerne disse.

Lars Hvilsted Rasmussen, der er dekan på AAU Sund og formand for universitetets Udvalg for Ligestilling og Diversitet, siger til Magisterbladet, at »med programmet får vi neutraliseret universitetets stillingsopslag, så de henvender sig til alle potentielle ansøgere i stedet for nogle få udvalgte. Det giver os mulighed for at nå en bredere og mere forskelligartet ansøgerpulje, så vi kan finde den mest kvalificerede ansøger uanset køn, alder eller etnicitet.«

Det er i sig selv sundt og godt at sikre, at jobopslag appellerer til alle de kandidater, som skulle ønske at søge en forskerstilling. Men det er efter min mening helt forkert at skrive jobopslag, så fokusset ligger i, at ansøgere skal søge baseret på køn eller etnicitet og ikke fordi, de har det, der skal til for at besidde stillingen.

Det virker også til at være et rimeligt malplaceret forslag, når man kigger på tallene for kvinder i forskning. I 2018 stod kvinderne for 48 pct. af tilgangen af studerende på ph.d. uddannelserne i Danmark. Året før var det tal 51 pct. Kvinderne forsker altså og lige så meget som mændene.

Hvis man ser på tallene for humaniora, var der i 2017 63 pct. kvinder der begyndte på en ph.d. Vil AAU for forskerstillinger på humaniora så i stedet tilføje de såkaldte »maskuline« ord, for at styrke ligestillingen og få flere mænd til at forske i humaniora? Nej, det tror jeg ikke. Det handler nemlig om, at kvinder skal frem. Og ikke fordi de er dygtigere eller bedre end mænd, men fordi man anser dem som værende det svage køn, der skal hjælpes på vej – gerne på bekostning af mændene.

AAUs nye tiltag er en del af den identitetspolitiske bølge, der med ord som »ligestilling« og »diversitet« tager kvaliteten ud af vores uddannelsessystem. Hvis analytiske evner og kompetencer betyder mindre end køn og etnicitet, kan vi ikke prale af hverken ligestilling, fri forskning eller et succesfuldt uddannelsessystem.

Vi studerende vil undervises i forskning, fordi den er relevant for vores fag, ikke fordi forskeren bag har været kvinde, brun eller non-binær. Kvalitet bør veje højere end køn og hudfarve, og vi er nødt til at sige fra over for identitetspolitiske tiltag som disse. Hvis et forskningsjob kræver, at man er analytisk, skal det også stå i jobopslaget. Cille Hald Egholm, formand, Konservative Studerende på Københavns Universitet