Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Kaffepausen er ikke et politisk projekt

Hvor meget skal politiske partier lige blande sig i, hvor folk borgerne har lyst til at tage en pause eller nyde en kaffestund? spørger Helle Bonnesen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen

Enhedslisten går nu til kamp mod flere altaner i København. Det er ikke arkitekturen, der bekymrer mest. Nej, det er frygten for ulighed, fordi boliger med altaner stiger i værdi og dermed giver mere ulighed på boligmarkedet.

Enhver form for logik stopper her.

I årevis har flertallet på Rådhuset, herunder Enhedslisten, gladeligt doneret store summer til renoveringer og sammenlægninger af gårdanlæg. Dermed er fællesskabets penge gået til udvalgte ejere og andelshavere, som på kommunens regning har fået forskønnet deres gårde, og ejendommene har opnået en større værdi.

Konservative har stemt imod hver gang, men har altid været i mindretal.

Det er at skabe ulighed, endda med fingrene langt nede i den fælles pengekasse.

Men når borgere ud af egen lomme vil forskønne deres ejendom med en altan, så forsvinder begejstringen. Hvor er logikken?

Andre partier udtaler, at det er bedre, at vi mødes i gårde og parker. Helt ærligt, hvor meget skal politiske partier lige blande sig i, hvor folk borgerne har lyst til at tage en pause eller nyde en kaffestund?

Hvis flere altaner skulle bekymre, er det netop af arkitektoniske årsager. Vi skal bevare et smukt og stilrent København, og det er vigtigt at eventuelle nye altaner bliver nøje gennemtænkt i forhold til byens udtryk og æstetik. For vi skal alle se på byen hver dag. Men ingen skal bestemme, hvor jeg skal holde kaffepause.

Helle Bonnesen, medlem af Københavns Borgerrepræsentation (K)

Hvad med toiletterne?

Jeg tilbringer for tiden dagene på Bornholm, den smukkeste ferieø.

Turisterne er også så småt ved at vende tilbage, og folk som har planlagt udenlandske ture vælger nu at besøge det smukke Danmark i øst og vest. Men samtlige offentlige toiletbygninger er lukkede. Tisser og pøller de besøgende mindre? Næ, men det lægger et unødigt pres på de nyåbnede restauranter, som nu også skal agere toiletbygning for turister. Hvorfor kan kommunerne ikke coronasikre deres toiletbygninger, når private virksomhedheder kan? Men de offentlige ansatte tissekoner er jo også sendt hjem med fuld løn! De er »skideligeglade«.

Hanne Andersen, Næstved

CO2-neutralt brændstof er ingen hellig gral

Partnerskabet mellem Ørsted og Danmarks store transportselskaber som præsenteret i Berlingske 25.-26. maj er uden tvivl positivt. Det foreslås at indfange CO2 samt at udvinde brint fra vand ved hjælp af havvindmøllestrøm. Ved at sammensætte den grønne, bærdygtige brint med CO2 opnås metanol, der skal være brændstof i Maersks skibe. Den indfangede CO2 genbruges i metanolen og udledes på ny i atmosfæren, når skibsmotorer forbrænder metanolen.

Vi kalder det »CO2-neutralt«, når udledningen flyttes fra kildepunktet, fx et kraftvarmeværk til det oceangående fragtskib. Ved at hælde gammel CO2 på nye flasker, har vi ved et trylleslag opnået bæredygtig shipping og kraftvarmeproduktion. Men udledningen er der stadig. Metanol er ikke emissionsfri. Den er mindre miljøskadelig end marine diesel, men ikke grøn og bæredygtig.

Det samme gælder e-fuels til fly. CO2s nye klæder – e-fuels – må ikke foranledige os til at tro, at flyvning og shipping dermed er uskadeligt for klimaet. Så længe det endnu ikke er muligt at sejle og flyve på batterier eller brint, bør vi begrænse disse transportformer ved i højere grad at producere, forbruge og rejse mere lokalt. Så kan vi lagre den indfangede CO2, frem for at genudlede den i transportsektoren.

René von Bülow Thygesen, energirådgiver, Chicago, Illinois, USA

Samfundssind

Var det ikke på tide at Mette Frederiksen udviste samfundssind og levede op til sin del af samfundskontrakten ved ikke at foretage unødige rejser med risiko for at sprede smitte?

Jeg tænker naturligvis på hendes rejse fra København eller Nordsjælland, hvor hun bor, til Aalborg for at åbne en skole efter lang tids nedlukning. Risikoen var, at hun og hele hendes slæng af pressefolk, spindoktorer, sikkerhedsvagter og pressekorpset fra DR og TV 2 kunne sprede smitten fra højsmitte-områder til områder næsten uden smitte. Et uklogt ensidigt populistisk optog til ingen verdens nytte for samfundet og helt uden et anerkendelsesværdigt formål.

I Sverige anbefales det ikke at foretage en rejse i bil af længere varighed end to timer. Det udstiller i særdeleshed den ukloge beslutning om at lukke grænserne. Mette Frederiksen udelukker herved samfærdsel mellem områder med lav smitte, Skåne og Nordtyskland, til Danmark, medens interne danske rejser mellem højsmitteområder som Nordsjælland til lavsmitte-områder som Aalborg ikke udskammes. Højst uklog beslutning at lukke grænserne, og dertil kommer manglen på sundhedsfaglig evidens.

Ib Mogensen, Hørsholm

Skal man blive syg af at gå på hospitalet?

Normalt er hospitalet et sted, man går hen for at blive helbredt, men man løber en risiko for at blive syg, når man henvender sig i Frederiksberg Hospitals blodprøveambulatorium.

Blodprøveambulatoriet ligger i et trange lokaler. Der er ikke mulighed for tidsbestilling, og i venteværelset må der nu kun være 15 personer. Ingen håndsprit ved indgangen, der også er udgangen. Man skal gå gennem en smal gang for at trække et nummer, der bliver vist på en lystavle i venteværelset. Man kan ikke undgå at komme for tæt på andre mennesker, der går ud og ind, eller står og holder øje med deres nummer.

Den dag, jeg var der, var ventetiden ca. 75 minutter, så mindst 60 mennesker var tvunget til at vente udendørs på parkeringspladsen. Folk sad for tæt på de få bænke, der er. Mange har helbredsproblemer, så ikke alle kan klare at stå op i over en time. Alle var tvunget til at komme for tæt på mange forskellige mennesker, når de skulle holde øje lystavlen i venteværelset.

Hvorfor er der ingen, der tager ansvar for, at det kan være trygt at gå på hospitalet?

Maja Thorup, speciallæge, Frederiksberg

Sammenligning duer ikke

En Jørgen Rasch, der er tilhænger af, at virksomheder flytter deres overskud til skattely, så de ikke er med til at finansiere danske velfærdsgoder skriver i et svar til mig 26. maj, at jeg må forstå, at der ingen forskel er på virksomheder, der flytter deres penge ud af Danmark og danskere, der grænsehandler.

Der er nu en ret klar forskel. Der er nemlig forskel på beskatning af indkomst og forbrug. Danske skatteborgere kan ikke flytte deres indkomstbeskatning til et skattely, men det kan virksomheder, der på papiret ikke tjener en krone i Danmark – og dermed ikke beskattes – men altså ikke desto mindre driver en indtægtsgivende forretning, fordi de flytter deres indtægt her i landet til andre lande, betaler royalties til et søsterselskab i fx Luxembourg eller på anden måde får det til at fremstå som om, man ingen indtægt har i Danmark.

Jeg vil derfor fastholde, at det er dybt urimeligt, at virksomheder, der ikke bidrager til den danske velfærdsstat får del i hjælpepakkerne.

Hans Kristian Skibby, MF (DF), erhvervsordfører

Nedfrosne æg

Hvor er det rystende at læse en artikel - Dittes æg blev smidt ud - og så læse, at det er en stor sorg, at hun ikke kunne få et tredje barn.

Det må jeg kalde et stort luksusproblem og stærkt provokerende for alle os, der ikke har fået et barn.

Slap dog af og vær glad.

At loven måske skal laves om vedrørende opbevaringstiden for æg, vil jeg ikke udtale mig om, da det har jeg ikke forudsætninger for.

Doris Vejby-Sørensen, Hellerup