Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Gå væk, dit dumme påklædningspoliti: Hvorfor blander du dig i vores stiletter?

»Jeg glæder mig til, at vi en dag får en kvindelig statsminister, der føler sig tryg nok til at omfavne sin femininitet med hud, hår og kjole, og i mellemtiden sætter jeg min stilethæl, som jeg vil,« skriver Jane Thoning Callesen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Berlingske bragte 14. januar et debatindlæg, hvori Birgitte Erhardtsen harcelerer over to eksempler på kvindelig tøjstil, der ifølge hende bidrager negativt til kvinders position i erhvervslivet.

Det første eksempel er Michelle Obama, som på forsiden af bestselleren Becoming optræder i en bluse, der fritlægger skulderen. Dermed gør Obama sig, ifølge Erhardtsen, skyldig i at bruge sit køn til at fremme bogens salgstal. Den lader vi lige stå et øjeblik.

Det andet eksempel vedrører en unavngiven advokat i København, der efter sigende bærer pink stiletter under sin advokatkappe, hvormed hun ifølge Erhardtsen taber sin troværdighed. Jeg troede ellers, vi var færdige med at diskutere den slags efter sagaen om Nina Munch-Perrins hæle sidste år, men nej. Det fortsætter åbenbart i 2020.

For dagen efter Erhardtsens indlæg kunne man i Alt for Damerne læse, at også Helle Thorning-Schmidt har mærket tøjbetjentenes magt. For at blive taget alvorligt som politisk formand måtte hun i flere år skrue ned for sit feminine udtryk og i stedet iføre sig opsat hår og (uklædelige) jakkesæt med skulderpuder.

Erhardtsens kritik af feminin fremtoning og Thorning-Schmidts beskrivelse af, hvordan det for hende var en ulempe at være »for meget« kvinde, viser, at der stadig rumsterer et påklædningspoliti, som dikterer, hvor kvindelig man kan tillade sig at være, hvis man vil frem i verden.

Det er jo absurd. Lad os prøve at vende den om. Forestil dig et debatindlæg, som i fuld alvor kritiserer Jesper Buch for at knappe skjorten for langt ned i Løvens Hule, og som i samme ombæring klandrer en mandlig advokat for at bære stramme bukser i retssalen. Eller forestil dig et interview med Anders Fogh-Rasmussen, hvori han beskriver, hvordan han måtte nedtone sin maskulinitet, løsne slipseknuden og lade håret gro for at bevare sin autoritet.

Det kan man ikke rigtigt se for sig. Heldigvis. For det giver jo ikke mening, at man skal skrue ned for sit køn for at blive taget alvorligt som person. Jeg glæder mig til, at vi en dag får en kvindelig statsminister, der føler sig tryg nok til at omfavne sin femininitet med hud, hår og kjole, og i mellemtiden sætter jeg min stilethæl, som jeg vil. Uanset hvad Birgitte Erhardtsen og resten af tøjpolitiet siger.

Jane Thoning Callesen, Odense