Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Demokratikomissionen misser vigtig pointe

»Den politiske debatkultur har bevæget sig fra gamle, støvede forsamlingslokaler til sociale medier, hvor fritstillethed kombineret med en illoyal relation til partierne kvalificerer den demokratiske samtale på en fornyende facon,« skriver Kristian Marstal. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann / Ritzau Scanpix

I en kronik i Berlingske forleden kunne man læse formanden for Demokratikommissionen, Lisbeth Knudsen, udlægge resultatet af kommissionens rapport om demokratiets tilstand i Danmark.

De konkluderer, at demokratiet er udfordret ved bl.a. at argumentere med, at politiske partier er blevet professionaliserede karrieremaskiner med få medlemmer, frem for fortidens folkebevægelser, hvor en større procentandel af befolkningen var medlem af et parti. Men tiden har ændret sig.

Den politiske debatkultur har bevæget sig fra gamle, støvede forsamlingslokaler til sociale medier, hvor fritstillethed kombineret med en illoyal relation til partierne kvalificerer den demokratiske samtale på en fornyende facon. Der er i andre termer skabt et sundt alternativ til partiforeningerne, som alt andet lige må betegnes som en sejr for ytringsfriheden og demokratiet.

En anden upræcis generalisering er, at Knudsen hævder, at alle partier er »en strømlinet politisk kamp om magten«. Det er ingenlunde et korrekt billede af virkeligheden. Her er partier enormt forskellige fra hverandre. Nogle partier fokuserer på at sammensætte profilerede enere, mens andre baserer sig på en søjle af kollektivitet og trofasthed.

Her ville det være mere hensigtsmæssigt og kvalificeret at undersøge den demokratiske tilstand internt i politiske partistrukturer. Jeg er kritisk over for rapporter, som i kliniske termer kortfattet skulle kunne diagnosticere demokratiets ve og vel. Demokrati er en ufattelig størrelse.

Fra at tale om en fri demokratisk samtale mellem to mennesker til at løfte sig op og italesætte landets magtstrukturer og styreform er en abnorm bevægelse, som end ikke de tykkeste bøger i riget evner at omfatte

Kristian Marstal, S-medlem, København