Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

De nuværende restriktioner bør i hvert fald vare til sidst på sommeren

»Ser man på nogle historiske kendsgerninger, som f.eks. erfaringerne fra den spanske syge 1918-1920, så bør restriktionerne i hvert fald vare til sidst på sommeren,« skriver Mogens Nørgaard Olesen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Slæk ikke på restriktionerne for tidligt

23. marts forlængede regeringen de strenge restriktioner for at bekæmpe coronasmitten. Det er både fornuftigt og modigt gjort. Netop ved barske restriktioner kan det lade sig gøre at få bugt med smitten, og efterhånden er det gået op for de fleste, at det var alt for sent, at restriktionerne blev indført. Selv efter at coronaepidemien var brudt ud i Norditalien, tog folk af sted på skiferie, og ingen ansvarlige myndigheder advarede om risikoen for, at smitten ville brede sig også til Danmark. Tag endelig af sted og nyd ferien. Sådan lød parolen endda fra nogle læger.

Nu ser situationen anderledes ud. Sundhedspersonalet må kæmpe for at helbrede de mange smittede, og hos de fleste danskere har fornuften forhåbentlig sejret. Men det tog også sin tid.

Og allerede nu er der mange, som spørger, hvornår epidemien er forbi. Ser man på nogle historiske kendsgerninger, som f.eks. erfaringerne fra den spanske syge 1918-1920, så bør restriktionerne i hvert fald vare til sidst på sommeren. Efter den første smittebølge i juli 1918 lod man børnene gå i skole, og det mente Københavns stadslæge, Axel Ulrik, ikke at der var noget problem i. Men det var der. Fra oktober 1918 til marts 1919 havde man det voldsomste sygdomsudbrud med masser af døde.

En sådan fejltagelse må ikke begås denne gang. Sker det, kommer vi virkelig til at opleve økonomiske problemer.

Mogens Nørgaard Olesen, Frederiksværk

Tak og ros til Skattestyrelsen

Indrømmet, det tog et par dage at få telefonisk kontakt til den afdeling, der kunne hjælpe med et (for mig) lidt kompliceret spørgsmål i forbindelse med selvangivelsen 2019. Men da det først lykkedes, fik jeg en enestående kvindelig medarbejdet i røret, der hjalp med både imødekommenhed, grundighed, pædagogisk sans og humor. Mit problem blev løst.

I disse coronatider er det klart, at det må tage sin tid at få forbindelse, når medarbejderne arbejder hjemmefra. Mit utålmodige gemyt til trods må jeg udtrykke både min tak og min ros.

Kirsten Birck, Hellerup

Morgensang

Midt i denne mørke coronatid er Philip Fabers morgensang på DR 1 et herligt lysglimt.

Veloplagt fører han os igennem den danske sangskat. Fra salmebog, højskolesangbog  og populære toner fra danske film. Man mindes barndommens morgensang. Hvor forsvandt den hen?

Leif Jensen, Frederiksberg

Når halen logrer med hunden

Jeg mindes tit den film med bl.a. Dustin Hoffman, som skildrer, hvordan de fleste af os får vores viden og meninger styret af medierne. I filmen var det bevidst manipulation, hvor man bildte folk ind, at der var en international krise, som den amerikanske præsident på tvivlsomt genvalg løste på bedste vis, og dermed fik en ny periode.

Det sker vist også ubevidst?

Jeg er for doven til at søge nyheder aktivt og nøjes med »dagens ret« fra flow-TV og aviser. Således tror jeg nu, at udover covid-19 er der ingen problemer i verden. De sidste to uger har der åbenbart ikke været problemer ved den græsk-tyrkiske grænse, der kommer ikke flere bådflygtninge, i Syrien ånder alt fred og idyl, Gudenåen har trukket sig tilbage, det er slut med knivstikkerier og skudepisoder på Nørrebro, der er styr på Skat osv. osv. osv.

Hvis jeg har ret, så er det jo ikke så galt endda?

Anton Hansen, Farum

Baltic Pipe, nej tak

I forbindelse med at Europa-Parlamentet i februar vedtog, at EU kan subsidiere nye gas- og olieledninger, udtalte Niels Fuglsang, MEP for Socialdemokratiet, at »... jeg vil ikke bruge borgernes penge på at støtte fossil energi«, hvilket i sig selv er en yderst fornuftig udmelding i kampen for at undgå katastrofale klimaforandringer.

På trods af massive folkelige protester blev der samtidig fra den socialdemokratiske regerings side givet tilladelse til, at der igangsættes et massivt fossilt energiprojekt på tværs af Danmark. I oktober 2019 underskrev Klima-, Energi- og Forsyningsminister Dan Jørgensen nemlig den sidste tilladelse, der manglede, før byggeriet af Baltic Pipe, som efter planen skal føre norsk fossil gas gennem Danmark til Polen, kunne starte.

Socialdemokratiet kan ikke både blæse og have mel i munden, så den plan må ændres. For at undgå katastrofal, uoprettelig global opvarmning må vi lade kul, gas og olie blive i undergrunden. De milliarder, der investeres i dette projekt, skal i stedet bruges til langsigtede grønne investeringer og ikke denne økonomisk spekulative og miljømæssigt farlige rørledning, der kun vil føre til yderligere global opvarmning.

Så hermed en opfordring til regeringen: Stop Baltic Pipe nu.

Tobias Jespersen, researcher, Miljøorganisationen NOAH