Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Afskaffelsen af pensionistkortet er en bombe under det frivillige foreningsliv

Med afskaffelsen af Mimrekortet påregner Lis Nielsen at de mange frivillige i diverse foreninger nu vil komme med regninger på deres transport. Det vil blive en ikke uvæsentlig belastning for foreningens begrænsede budgetter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Foreningslivet blomstrer overalt i Danmark og de fleste steder varetages de mange forskellige opgaver af pensionister som for egen regning selv klarer den dertil forbundne transport. Med afskaffelsen af Mimrekortet påregner jeg, som foreningsleder, at de mange frivillige nu vil komme med regninger på deres transport. Det vil blive en ikke uvæsentlig belastning for foreningens begrænsede budgetter.

Det kan ikke være rigtigt at de mange frivillige, som holder foreningslivet i gang, nu skal betale væsentligt mere for deres frivillige engagement.

Dansk Vandrelaug i hovedstadsområdet har 5.100 medlemmer. Der er i snit 35 deltagere med på vore over 1.100 vandreture om året. Størsteparten er pensionister bosat i byen som elsker at komme ud i naturen hver eneste uge.

Vi arrangerer ture i hele hovedstadsområdet, men må fremover imødese, at tilslutningen til ture i yderområderne i skov og ved strand af økonomiske årsager vil blive så begrænset, at de i løbet af få måneder helt bortfalder til fordel for ture alene inden for de nærmeste 1-4 zoner.

Vandreturene har foruden motion et stort socialt sigte og er med til at forebygge ensomheden blandt ældre. DVL løser - sammen med en masse andre frivillige foreninger - en stor opgave med at bringe folk sammen og få dem med ud i naturen.

Naturen er den bedste medicin for helbredet – både på det fysiske og det mentale plan.

Friheden ved at bruge Mimrekortet og ikke skulle betale hele tiden, er en vigtig faktor for, om man spontant kommer ud i naturen eller til kulturelle oplevelser.

Vi opfordrer derfor DOT til at revurdere deres beslutning om udfasningen af Mimrekortet.

Lis Nielsen, formand for Dansk Vandrelaug København / på vegne af Dansk Vandrelaugs afdelinger i hovedstadsområdet.

Operaen

Arkitekt Holger Dahl foreslår i Berlingske 11. januar. at »reparere« facaden på Operaen.

Så vidt jeg ved, er facaden ikke beskadiget, så hvorfor ændre noget, som fungerer godt? Dahl synes, at facadegitteret er grimt.

Netop gitteret udenpå vinduerne bevirker, at der året rundt i foyeren med højt til loftet er en behagelig temperatur, og at man ikke blændes af Solen. Der er en fortryllende udsigt til byens lys eller silhuetterne af tårne og tinder i solnedgang over København alt efter tidspunkt på dagen.

Og man færdes uden at blive kigget på fra forbipasserende både. Uden gitteret ville de gennem de store, varme glasruder kunne kigge ind på publikum, som når man kigger på aberne i Zoologisk Have.

Betragter man operaerne i St. Petersborg, Wien, London og New York, udmærker de sig ikke ved skønhed, og vores opera, mener jeg, er den, der er smukkest indvendig og som fungerer bedst til sit formål.

Når man ankommer, er foyeren lys og overskuelig med de store trapper, de effektive elevatorer og dametoiletter uden kø. I salen udformet som amfiteater ser og hører man lige godt overalt, og intet steds i operaen famler man i mørke, som man gør i visse teatre.

Alt er velgennemtænkt og velfungerende, det er en fornøjelse at komme der. I tankerne sender jeg tit hr. Møller en tak.

Så kære Holger Dahl: lad venligst Operaen være som den er.

Elisabeth Christensen, Holte

Blå departementschef?

Mette Frederiksen har ansat en ny departementschef. Det drejer sig om en af de ledende skikkelser i den forhadte moderniseringsstyrelse. Tak skæbne! Var det ikke hende, der ikke undte de offentligt ansatte deres frokostpause? Jo, det var det. Mon ikke Mette Frederiksen gjorde klogt i at tænke ud over de rammer, som Corydon bragte socialdemokraterne i? Vi er nemlig mange, der er trætte af røde politikere, som egentlig er blå.

Michael Pedersen, Vejen

Dansk film med undertekster

Hvor heldig kan man være?

Jeg er stærkt hørehæmmet og ser derfor aldrig danske film i biografen – kun i fjernsynet, hvor de kan tekstes. Det betyder jo, at jeg kun kan se »gamle« film. Jeg kender rigtig mange i samme situation, som gør ligeså. »De forbandede år« syntes jeg alligevel, at jeg måtte se nu - så jeg prøvede i Gentofte Kino, hvor jeg ved, at der altid er teleslynge (jeg tænkte, at jeg kunne gå, hvis det alligevel var for svært) og tænk! Til min store overraskelse var den danske film tekstet.

Det var en fantastisk filmisk oplevelse.

Kæmpe tak til producenterne af denne film for at lade den tekste - forhåbentlig får de pengene retur ved at flere nu går i biografen. Forhåbentlig vil flere danske film i fremtiden blive tekstet?

Birgitte Willumsen, København