Svensk feministparti ville have billedhugger Kirsten Justesen til at undsige et værk skabt af en mand: »Det kunne der ikke være tale om«

Kirsten Justesen har arbejdet som billedhugger i adskillige årtier. I al den tid har hun været bevidst om, at hun havde andre spilleregler i kunstens verden. Alene fordi hun er kvinde.

»Kvindelige kunstnere kan kun få succes, når de er i godt humør,« siger Kirsten Justesen. (Arkivfoto) Fold sammen
Læs mere
Foto: Jonas Skovbjerg Fogh

I 2006 blev den danske billedhugger Kirsten Justesen kimet ned af partiet Feministisk Initiativ fra Sverige, der ville have hende til at tage afstand fra Robert Rauschenbergs værk »Monogram.« Det er et værk, der viser en ged med et bildæk omkring sig. Det står på Moderna Museet i Stockholm. Feministisk Initiativ ville have værket solgt, så der i stedet kunne indkøbes værker skabt af kvindelige kunstnere.

»Men det kunne der ikke være tale om,« siger Kirsten Justesen.

Kirsten Justesen

»Kunsthistorien har en maskulin selvfølgelighed i sig. Det har været hårdt arbejde at vende sproget og at vende blikket op igennem 50erne og fremefter. «


Mange år er gået siden dengang. Gennem sit virke som kunstner har Kirsten Justesen bemærket, at kvinder i kunsten arbejder på andre præmisser end mænd.

»Kvindelige kunstnere kan kun få succes, når de er i godt humør,« siger hun.

Kirsten Justesen værk ICE. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kirsten Justesen.

En vigtig erkendelse

Debatten om kvinders plads i kunsten er »fuldstændig passende,« mener hun. Hun peger på en debatbog fra 2005, »Før usynligheden.« Den er fra en konference, der netop satte fokus på kvindelige kunstneres vilkår. Den bygger på nedslående tal, der viste, at kun 6,5 pct. af museernes indkøb fra 1989 til 1998 var skabt af kvinder.

»Det er mange år siden, at jeg kom frem til denne erkendelse: Kvindelige kunstnere taler i telefon sammen. Mandlige kunstnere mødes på værtshuse. Men jeg er fra en generation, hvor vi begyndte at erobre værtshusene,« siger Kirsten Justesen.

»I alle de forskellige kunstpolitiske positioner, jeg har været i, har jeg handlet. Jeg har altid arbejdet for de kvindelige kunstnere, og jeg har gjort hjemmearbejdet, så jeg har kunnet foreslå den bedst kvalificerede kvindelige kunstner til en medalje, et legat eller en udvalgspost.«

Prins pilfinger

»Før usynligheden« er nu 15 år gammel. Der er flere kvinder udstillet, men der er langtfra tale om halvdelen. Det går i den rigtige retning, siger Kirsten Justesen. Men langsomt. Dog har #MeToo sat skub i udviklingen.

»Kunsthistorien har en maskulin selvfølgelighed i sig. Det har været hårdt arbejde at vende sproget og vende blikket op gennem 50erne og fremefter. Men slipstrømmen fra #MeToo kan ændre noget, for kendisserne fra Hollywood lukkede munden op og talte højt om prins pilfinger. Der er sket en bevidshedsudvidelse,« siger Kirsten Justesen.

Kirsten Justesen

»Nu kan det være, at Harvey Weinstein med sit pilfingeri har gjort, at vi er på vej i den rigtige retning. Det er bare gået rigtig langsomt i det her lille land.««


Hvad er næste skridt for at opnå kønsbalance i kunstverdenen, hvis det står til Kirsten Justesen?

»Nu mangler vi galleristerne. Vi mangler pengedelen. Follow the money. Nu kan det være, at Harvey Weinstein med sit pilfingeri har gjort, at vi er på vej i den rigtige retning. Det er bare gået rigtig langsomt i det her lille land.«