Oprah: Pladeselskabschef ville presse mig til at droppe film om sexmisbrug

Ifølge talkshowværtinden Oprah Winfrey har den tidligere pladeselskabschef og iværksætter Russell Simmons forsøgt at få hende til at droppe arbejdet med en dokumentarfilm, hvor flere kvinder beskylder ham for seksuelle overgreb og voldtægt. Selv om Winfrey har trukket sig som producent, har filmen premiere på Sundance Festivalen.

Ifølge Oprah Winfrey forsøgte hiphopikonet og den tidligere pladeselskabschef Russell Simmons at presse hende til at droppe en dokumentar, der anklager ham for flere tilfælde af sexovergreb og voldtægt. Fold sammen
Læs mere
Foto: CAITLIN OCHS

»Han kontaktede mig flere gange og forsøgte at presse mig.«

Sådan siger den amerikanske TV-vært Oprah Winfrey til nyhedsbureauet om hiphopikonet og den tidligere pladeselskabschef Russell Simmons, der i en ny dokumentar beskyldes for at have udsat 12 kvinder for både seksuelle overgreb og fuldbyrdede voldtægter.

Oprah Winfrey skulle have produceret dokumentaren »On The Record«, og i den forbindelse har Simmons angiveligt kontaktet hende i flere omgange for at få hende til at trække sig. Ifølge New York Times er flere af de medvirkende kvinder også blevet kontaktet af Simmons.

»Jeg fortalte ham direkte i telefonen, at jeg ikke vil lade mig presse til at opgive min støtte til filmen. Jeg vil kun gøre det, som i min optik er det rigtige,« sagde Oprah Winfrey fredag til The New York Times.

»Rigeligt med beviser«

Oprah Winfrey understreger, at Russell Simmons ikke haft indflydelse på hendes beslutning om at trække sig fra dokumentarfilmen. Hun siger til nyhedsbureauet AP, at hun har valgt at trække sig fra dokumentaren på grund af nogle uoverensstemmelser i en af de medvirkendes historie. Derfor ønskede hun, at udskyde premieredatoen for »On The Record«.

Filmen får premiere på Sundance Film Festival 25. Januar. Ifølge filmens instruktører Kirby Dick og Amy Ziering indeholder den flere beviser imod Simmons.

»Kvinderne (i filmen, red.) har ofret sig ved at stå frem og fortælle deres historier med deres egne ord. Vi er stolte over at støtte dem,« siger de to instruktører.

Oprah Winfrey i The New York Times

»Jeg fortalte ham direkte i telefonen, at jeg ikke vil lade mig presse til at opgive min støtte til filmen. Jeg vil kun gøre det, som i min optik er det rigtige.«


62-årige Russell Simmons var med til at starte pladeselskabet Def Jam sammen med produceren Rick Rubin i 1983 og frem til det blev solgt til Universal Music Group i 1996.

De første anklager mod ham dukkede op i 2017, da Los Angeles Times bragte en artikel, hvori fem kvinder anklagede ham for sexmisbrug og en angivelig voldtægt. Samtidig bragte The New York Times flere artikler, hvor en række kvinder anklagede Simmons for upassende opførsel inklusive tre tilfælde af voldtægt.

Russell Simmons har efterfølgende trukket sig fra bestyrelsesposten i en række virksomheder, men afviser alle anklager. I 2017 sagde han til New York Times:

»Disse horrible anklager har rystet mig i min grundvold. Alle mine forhold har været baseret på samtykke.«