Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Tillykke Oxfam Ibis – jeres useriøse makværk om ulighed er en succes

Klumme: Oxfam Ibis har med sin useriøse ulighedsrapport effektivt sat en dagsorden, så den fik erhvervsredaktøren til at læse den interessante bog om ulighed skrevet af økonomen Branko Milanović. Tænk, hvis det var Milanovićs oplyste indsigter, vi diskuterede, frem for makværket fra Oxfam Ibis, skriver Thomas Bernt Henriksen, som også byder velkommen til den nye og udvidede Business Lørdag.

Oxfam Ibis sætter ansigter på uligheden. Med deres årlige ulighedsrapport bruger Oxfam Ibis alle midler for at skabe forargelse over rigdom og ulighed. Her er otte af de rigeste mennesker i verden på et billede fra 2007, da debatten også rasede: Øverst fra venstre Microsofts grundlægger, Bill Gates; den spanske modeemperieopbygger Amancio Ortega; investoren Warren Buffett og den mexicanske forretningsmand Carlos Slim. Nederst fra venstre er det Amazon-chefen, Jeff Bezos; Facebook-stifter Mark Zuckerberg; Oracle-grundlæggeren, Larry Ellison, og Bloombergs grundlægger, Michael Bloomberg. I 2007 ejede de lige så meget som 3,6 mia. mennesker til sammen ifølge den måde, som Oxfam Ibis regner på. Fold sammen
Læs mere
Foto: DSK

Somme tider må man bare bøje sig i støvet. Det er simpelthen godt pressearbejde, at ulighedslobbyisterne i Oxfam Ibis kan sætte Danmark og verden på den anden ende med deres årlige ulighedsrapport. Et skrift skræddersyet til medierne med enkle billeder på verdens ulighed og en stærk appel til de mest ulighedsforargede.

2.153 mennesker har en større formue tilsammen end de 4,6 mia. mennesker, som ejer mindst, lyder et af ulighedskampagnens gribende budskaber. Det bliver endnu mere kulørt, når Oxfam Ibis skriver, at hvis man havde sparet 10.000 dollar op om dagen, siden pyramiderne blev bygget, så ville man stadig kun eje en femtedel af, hvad de rigeste fem supermilliardærer ejer i gennemsnit. Uha.

Det er sjovt, når Oxfam Ibis beregner pengeværdien af alle kvinders ubetalte arbejde med at gøre rent, passe børn og vaske tøj. En bagatel af 10.800 mia. dollar svarende til knap 70.000 mia. kroner eller 31 gange Danmarks bruttonationalprodukt. Man kan allerede se næste fase af velfærdsstatens udvikling, hvor regeringen sender alle en check for den tid, de bruger på tøjvask og rengøring. I Danmark vil vi dog næppe skelne mellem kvinders og mænds husarbejde, om end det stadig er skævt fordelt.

»Pyramideregnskabet er så tåbeligt, at det i sig selv ville udløse dumpekarakter i en gymnasie- eller universitetsopgave.«


Det er nedslående, at de designede budskaber fra Oxfam Ibis stort set ufiltreret ryger direkte ud i medierne i den bedste sendetid, for det er temmelig useriøst at forsøge at gøre op, om det er rimeligt eller ej, at 2.153 mennesker ejer lige så meget som 4,6 mia. Især når man graver lidt, som Berlingske gjorde forleden, og finder ud af, at formuerne er opgjort ved nettotal. Knap 17 procent af de fattige 4,6 mia. mennesker er fattige rige, fordi tallene omfatter eksempelvis danske studerende med studiegæld og dermed en negativ formue.

Pyramideregnskabet er så tåbeligt, at det i sig selv ville udløse dumpekarakter i en gymnasie- eller universitetsopgave.

Succes kommer med en pris

Oxfam Ibis er desværre særdeles nærtagende om deres rapport, selv om direktøren for Oxfam Ibis, Kristian Weise, med sin fortid som direktør for den aktivistiske venstreorienterede tænketank Cevea må vide, at succes kommer med en pris. Den tidligere britiske premierminister Winston Churchill havde som et af sine valgsprog, at man i sejrens stund skal udvise storsind. De ord kunne Weise gøre til sine egne og glæde sig over Berlingskes kritiske journalistik.

Der gik ild i Twitter, da Berlingske skrev, at ulighedsrapportens påstande om omfanget af skattesnyd bygger på 13 år gamle tal. Skattespecialisten i Oxfam Ibis, Christian Hallum, forlangte en rettelse med henvisning til den internationale forskning, som professor Niels Johannesen fra Københavns Universitet er medforfatter til, og som Berlingskes egen artikel også bygger på. I forskningen indgår flere af de store datalæk kendt som Swiss Leaks fra 2007 og Panama Papers 2012-2015.

Niels Johannesen fik i øvrigt selv ørerne i maskinen, da han i 2017 gik i medierne med sin forskning, fordi der ikke var dækning i forskningsresultaterne for at udpege 320 af de rigeste danskere til skattesnydere.

Kendsgerningen er, at Niels Johannsen og hans medforfattere i forskningspapiret skriver, at forskningen især bygger på Swiss Leaks fra 2007 – citat: »The main leak used in this research is from HSBC Bank Switzerland.« Altså 2007-data.

Nuvel, der ikke nogen grund til at gå i små sko. Oxfam Ibis har med sin useriøse ulighedsrapport effektivt sat en dagsorden, så jeg måtte sætte mig og læse den interessante bog om ulighed skrevet af økonomen Branko Milanović. Tænk, hvis det var Milanovićs oplyste indsigter, vi diskuterede, frem for makværket fra Oxfam Ibis.