Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Samfundskrisen understreger behovet for ambitiøs forskningspolitik

Det er netop i en krisetid, at vi virkelig ser behovet for et frugtbart forskningsmiljø og vidensudvikling. Coronakrisen viser, at vi som samfund hele tiden må søge ny viden og nye løsninger på tværs af fagområder.

»Fondene udviser i denne vanskelige periode allerede fleksibilitet, så projekter kan omorganiseres. Men hverken fonde eller universiteter har midler til at betale for alle de forlængelser, der er nødvendige for, at forskningsprojekterne kan komme i hus, uden store konsekvenser for fremtidige bevillinger og næste generationer af ph.d.er og forskere,« skriver Camilla Gregersen, Mette Fjord og Jan Egebjerg. Arkivfoto: Sofie Mathiassen Fold sammen
Læs mere

Mange forskningsprojekter har været mere eller mindre nedlukket fra midten af marts. Med den sidste aftale om genåbning har flere forskere fået adgang, hvilket er positivt, for forskerne brænder for at komme tilbage på fuld kraft.

Men nedlukningen af samfundet har betydet forsinkelser og aflysninger for mange forskningsprojekter. Det er blandt andet gået ud over forskning indenfor sygdom og sundhed, ny teknologi og den grønne omstilling, pædagogik, kunstig intelligens samt forskning i vores kulturarv, arbejdsmiljø, social ulighed og mange andre felter.

Der er formelt mulighed for at forlænge de forskningsforsøg, der bliver forsinket. Men udfordringen er, at der ikke følger midler med. Fondene udviser i denne vanskelige periode allerede fleksibilitet, så projekter kan omorganiseres. Men hverken fonde eller universiteter har midler til at betale for alle de forlængelser, der er nødvendige for, at forskningsprojekterne kan komme i hus, uden store konsekvenser for fremtidige bevillinger og næste generationer af ph.d.'er og forskere.

Derfor opfordrer vi politikerne til at sikre en økonomisk pulje, der kan forlænge forsinkede forskningsprojekter. Vi risikerer ellers at miste værdifuld forskning, ny viden, innovation og derved konkurrencekraft. Der er politisk vedtaget hjælpepakker til blandt andet privatansatte, hvilket vi bifalder. Der er behov for løsninger inden for forskningsområdet på linje med andre vitale samfundsområder.

Afgørende med ny viden

Det er netop i en krisetid, at vi virkelig ser behovet for et frugtbart forskningsmiljø og vidensudvikling. Det gælder selvfølgelig konkret i forhold til behandling og forebyggelse af coronavirus. Men coronakrisen viser også, at vi som samfund hele tiden må søge ny viden og nye løsninger på tværs af fagområder.

Det er afgørende for forskningsområderne, at der er stabilitet i bevillingerne. Det tager mange år at opbygge et stærkt forskningsmiljø, som internationale kapaciteter kan tiltrækkes til. Til gengæld tager det forsvindende kort tid at nedbryde et forskningsmiljø. Derfor ser vi med bekymring på, hvis midlerne til offentligt finansieret forskning bliver mindre som følge af et faldende BNP de kommende år. Vi opfordrer kraftigt politikerne til at opretholde det nuværende afsatte beløb, selv hvis BNP skulle falde. Ellers vil der ske en destabilisering af forskningsmiljøerne, som det kan tage årtier at genopbygge.

Større forskningsambitioner vil medføre en regning for staten, men det er kun en brøkdel af, hvad det vil koste, hvis vi ikke forbereder os på fremtidige storeudfordringer. Vi håber på politisk anerkendelse af, at vores samfund er afhængigt af høje forskningspolitiske ambitioner. Viden og forskning er vigtigt for, at Danmark kommer godt ud af denne krise og gennem de samfundsudfordringer, der venter på den anden side af coronakrisen.

Camilla Gregersen er formand for Dansk Magisterforening, Mette Fjord er underdirektør for Kompetencer og Viden i DI, og Jan Egebjerg er forskningsdirektør i Lundbeckfonden