Nu kan Brexit-danskeren endelig rejse hjem fra EU: »Jeg har faktisk ikke noget positivt at sige«

Om lidt er Brexit en realitet. Britiske diplomater, embedsfolk og politikere vil de kommende uger og måneder forlade Bruxelles. Blandt dem er danske Henrik Overgaard Nielsen, der som medlem af The Brexit Party nåede syv måneder i et system, han foragter dybt. Hvad har han lært?

60-årige Henrik Overgaard Nielsen har i syv måneder været medlem af Europa-Parlamentet for britiske The Brexit Party. Udenlandsdanskeren nåede i sin tid i Danmark at være en central del af modstandsbevægelsen mod EU. Fold sammen
Læs mere
Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

Han ser træt ud, Henrik Overgaard Nielsen. Håret er pjusket, øjnene tunge, stemmen dyb.

Det var i forrige uge, han lagde en lille video op på Twitter, optaget i Strasbourg, den allersidste samling for den danske politiker, der af omveje er endt som EU-parlamentariker for britiske The Brexit Party.

»Sidste afstemnings-session i Strasbourg nogensinde. Jeg glæder mig virkelig til at komme hjem,« sukker han på videoen.

En uge senere – nu i Bruxelles – sukker han igen og læner sig tilbage i kontorstolen.

Har han oplevet noget positivt i sin tid i Europa-Parlamentet, har Berlingske lige spurgt ham. Anledningen er, at Henrik Overgaard Nielsens tid som europaparlamentariker er ved at rinde ud. Som alle andre britiske valgte træder han ud af Europa-Parlamentet 31. januar, når briterne formelt forlader EU.

»Jeg har faktisk ikke noget positivt at sige,« siger han.

»Der har da været et godt kammeratskab med de andre medlemmer i Brexit Party, og det har været hyggeligt at hilse på de danske politikere hernede. Det er da rart og fint nok, men noget positivt? Nej, det synes jeg ikke,« konkluderer han.

En mærkelig størrelse

Henrik Overgaard Nielsen flyttede til London i 1996 og åbnede få år efter en tandlægeklinik. I Danmark havde han markeret sig som en central figur i JuniBevægelsen, og han var en af frontfigurerne i den succesfulde nej-kampagne, da danskerne i 1992 skulle stemme om Maastricht-traktaten. Hans far, Poul Overgaard-Nielsen, organiserede som medlem af Radikale Venstre EF-modstanden op til den danske folkeafstemning i 1972.

Modstanden mod EU tog Henrik Overgaard Nielsen med sig til London, og ad omveje blev han sidste forår spurgt, om han ville stille op for Nigel Farages protestparti ved EP-valget i maj sidste år.

»Så må man jo step up to the plate, (tage ansvar, red.),« som Henrik Overgaard Nielsen formulerer det. På det tidspunkt havde udenlandsdanskeren markeret sig i den britiske EU-debat som en varm fortaler for et britisk exit, og der var lydhørhed fra omverden for hans erfaringer fra dansk politik.

Henrik Overgaard Nielsen endte med at blive valgt ind ved et europaparlamentsvalg, som både befolkning og politikere i det store og hele fandt overflødigt, og hvor The Brexit Party endte med at triumfere stort.

»Vi var jo reelt bange for, at der kunne komme en ny afstemning, og en overgang troede vi faktisk, at vi havde tabt Brexit. Hvis det var kommet til et second referendum (ny afstemning, red.), gav pladserne i parlamentet os en platform til at kæmpe mod det,« siger Henrik Overgaard Nielsen om partiets rolle.

Så langt nåede det som bekendt ikke. Sidste sommer gik Theresa May af, Boris Johnson blev ny premierminister og med ham ved roret lykkes det – nærmest mirakuløst – at få forhandlet en udtrædelsesaftale i stand med EU, som et nyt britisk parlament nu har godkendt.

En uge fra at være en realitet

Brexit er med andre ord en uge fra at være en realitet, og Henrik Overgaard Nielsens tid som valgt politiker nåede at vare syv måneder.

»Jeg tror, vi som parti har været med at rykke de konservative i den rigtige retning på det her spørgsmål, og vi har også flyttet debatten i befolkningen, det kan vi godt være stolte af,« siger Henrik Overgaard Nielsen.

The Brexit Party var på mange måder en anormalitet i Europa-Parlamentet. Man var ikke medlemmer af nogen større gruppe, man havde ingen større politisk plan ud over at trække briterne ud af unionen, og de 29 medlemmer er vel blevet bedst kendt for en række mærkelige stunts, som da gruppen under en samling i Strasbourg nægtede at rejse sig for EU-hymnen for til sidst at ende med at stå med ryggen til.

De 29 medlemmer af Brexit Party nægtede i første omgang at rejse sig for EU-hymnen under en samling i Strasbourg. Da de alligevel blev tvunget til at rejse sig, valgte de at stå med ryggen til.

»Det er da ikke det mest sofistikerede politiske argument, jeg er kommet med,« medgiver Henrik Overgaard Nielsen.

»Men det skabte da lidt medierøre, og det skal man også kunne tage med.«

Ødsleri

Og hvad tager han ellers med efter syv måneder i skiftevis Strasbourg og Bruxelles med udvalgsarbejde, plenarsamlinger og maratondebatter – det vi almindeligvis kender som EU-politik?

»Det har nok forundret mig mest, hvor stort spild af penge, der er hernede. Det er utroligt. De beløb, man får i hænderne som parlamentariker, er helt vilde. Du får 320 euro om dagen (i diæter, red.) til at leve for – og det er altså ud over din løn. Hvis du eksempelvis flytter herned, så har du jo ikke ekstra udgifter til hotel og fly, men du får dem alligevel skattefrit og lige i lommen,« siger Henrik Overgaard Nielsen.

»Det er et ødsleri,« konstaterer han og fremhæver en anden gammel traver: Flytningen af parlamentet mellem Strasbourg og Bruxelles.

»Det koster 125 millioner euro om året, og der er jo en plenarsal her i Bruxelles også,« påpeger han.

Henrik Overgaard-Nielsen har boet i London i 20 år. Sidste år blev han valgt ind i Europa-Parlamentet for The Brexit Party. Her er han fotograferet under sin valgkampagne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Uffe Taudal.

Henrik Overgaard Nielsen savnede også mere reel indflydelse og egentlig interesse for de ting, man stemmer igennem.

»I realiteten er det begrænset, hvor meget indflydelse, du har. Jeg har siddet i budgetudvalget, og der bliver budgettet stemt igennem på fem minutter. Det er altså 170 milliarder euro. Vi kigger jo ikke på de enkelte linjer og går i dybden med det. Det er mere: Så giver vi 50 millioner euro til det og 50 millioner euro til det. Hvis folk vidste, hvad de betalte til, ville de råbe meget højt,« siger han.

»Jeg er af jo den overbevisning, at jo mere man ved om EU, jo mere skeptisk vil man blive,« siger Henrik Overgaard Nielsen.

Helt færdig som politiker er han formentlig ikke. Når han om en uges tid forlader Bruxelles for good, håber han at kunne skabe en politisk platform, hvorfra han kan fortsætte med kampen for et Storbritannien udenfor EU.

»Efter første februar vil det være sådan, at hver gang en falder og brækker benet, eller togene ikke kører, så vil en masse påstå, at det er på grund af Brexit. Der bliver det vigtigt at kunne komme ind med det modsatte budskab og nuancere debatten,« siger han.

Michael Alsen er Berlingskes korrespondent i Bruxelles