Erdogan tordner og truer Europa med flygtninge. Men i dag kan han møde sin overmand i Putin

Erdogan har betalt beskyttelsespenge til Rusland siden 2016. Men med den seneste uges eskaleringer i Syrien kan han pludselig ende i åben konflikt med russerne i Syrien. I dag mødes han med præsident Putin.

 
Flygtninge og migranter i Tyrkiet strømmer mod grænsen til Grækenland. Forstå situationen her. Video: Reuters/Ritzau Scanpix. Fold sammen
Læs mere

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, ventede ikke opkaldet. Da militæret i 2016 forsøgte at stable et kup på benene mod ham, troede han, at han ville høre fra sine vestlige allierede dagen efter. Men Ruslands præsident, Vladimir Putin, ringede først.

Det foregående år havde de to statsledere ellers haft et mildest talt køligt forhold til hinanden, efter at Tyrkiet havde skudt et russisk kampfly ned langs den tyrkiske grænse til Syrien. Men Putin ville, da han ringede, erklære sin støtte til Erdogan. Forholdet var repareret. I hvert fald for en stund.

Nu truer konflikten i Syrien dog igen med at sende de to statsledere ud i åben konflikt, skriver The Washington Post. Og selv om Erdogan har »åbnet portene« til Europa og sendt busser med flygtninge og migranter til Grækenlands grænse, er der ikke meget, der tyder på, at hans vestlige allierede vil komme ham til undsætning i Syrien.

Med andre ord: Erdogan kan have spillet sine kort dårligt forud for det møde, han torsdag skal have med Putin i Moskva om situationen i Syrien, sådan som Financial Times skriver i en analyse:

»Den tyrkiske statsleder nyder at få Europa til at skælve over sine flygtningetrusler, men det er den russiske statsleder, der styrer spillet.«

Afhængig af Putin

Siden Putins telefonopkald i 2016 har Erdogan distanceret sig fra sine vestlige allierede i NATO og i stigende grad gjort sig afhængig af Putin.

Han har inviteret Rusland til at føre den nyåbnede Turkstream-gasledning gennem Tyrkiet, så den styres uden om Ukraine. Og til vestlige regeringers store forargelse har han købt et russisk missilforsvarssystem i stedet for et NATO-system.

»Det er lidt ligesom beskyttelsespenge,« siger Soner Cagaptay, Tyrkiet-ekspert, til The Washington Post.

»Jeg tror, at det er meget svært for Erdogan at skulle gå væk fra sådan en handel, for hvis han gjorde, ville han miste Putins opbakning,« fortsætter han.

Men Erdogan og Putin står på hver sin side af konflikten i Syrien: Assad-regimet får hjælp fra Rusland i en intens bombekampagne mod Idlib, mens Tyrkiet bakker op om de oprørere, som den anden side forsøger at komme til livs.

Siden 34 tyrkiske soldater blev dræbt i et syrisk luftangreb i sidste uge, hævder Tyrkiet at have nedskudt tre syriske kampfly, ødelagt otte helikoptere og et større antal kampvogne. Det har på dramatisk vis forhøjet risikoen for en konfrontation mellem russiske og tyrkiske styrker.

Forud for torsdagens møde har Rusland spillet med musklerne og sendt seks krigsskibe gennem Istanbuls Bosporusstræde til den syriske havneby Latakia, skriver Reuters.

»Russerne vil tale med hårde ord i dag,« mener Dmitri Trenin, der er Rusland-ekspert ved tænketanken Carnegie Center, ifølge The Washington Post:

»Putin vil ikke lægge fingre imellem, og han har tænkt sig at presse Erdogan hårdt, så han kan lægge et endnu hårdere pres på oprørerne i Idlib,« siger Trenin til The Washington Post.

Erdogan ønsker at skabe en såkaldt »sikker zone« langs grænsen til Tyrkiet i blandt andet Idlib.

Det vil han dels for at knuse truslen fra de kurdere, som USA og andre vestlige lande allierede sig med for at nedkæmpe Islamisk Stat i Syrien, dels for at sikre sig, at de omtrent en million flygtninge, som lige nu opholder sig langs grænsen, ikke strømmer ind i Tyrkiet.

På lang sigt har han også en plan om at genbosætte nogle af de 3,6 millioner syriske flygtninge, som han allerede huser i Tyrkiet, i den sikre zone.

Men det syriske Assad-regime ønsker – med hjælp fra Putin – at genvinde kontrol over hele Idlib. Nu er spørgsmålet, hvor meget Putin vil give Erdogan på dagens møde.