Boris Johnson er testet positiv for corona

Den britiske premierminister Boris Johnson er testet positiv for coronavirus, oplyser en talsperson ifølge BBC. Premierministeren vil stadig lede landet.

 

Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, er testet positiv for coronavirus.

Det skriver flere britiske medier fredag heriblandt BBC.

Oplysningen kommer fra BBC-journalisten Laura Kuenssberg, der i et Tweet skriver, at Boris Johnson har milde symptomer og vil gå i hjemmeisolation på Downing Street.

Ifølge Laura Kuenssberg, vil Johnson stadig bestride sine officielle poster som premierminister.

På sin Twitter-profil har Boris Johnson lagt en video op, hvor han selv sætter ord på situationen.

»Hej folkens, jeg give jer en opdatering på noget, der sker i dag, som er, at jeg har udviklet milde symptomer på coronavirus. Det vil sige en høj temperatur og en vedholdende hoste, og på opfordring fra sundhedschefen, har jeg taget en test. Den har vist sig positiv,« siger Boris Johnson i videoen.

»Vær ikke i tvivl,« siger Boris Johnson, og slår fast, at han med nutidens medicinske hjælp kan fortsætte sine officielle pligter ikke mindst med kampen mod spredningen af coronavirus i Storbritannien.

Boris Johnson giver i videoen en tak til alle, der arbejder for at stoppe spredningen og alle de frivillige, der har meldt sig. Opfordringen lyder til sidst, at alle fortsat bliver hjemme.

Opdateres...