Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Groft sagt: Elbæks nye politiske projekt må få sartrosa som partifarve

Eva Selsing. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Forskelligheden

Eva Selsing

Åh, det gik og går temmelig dårligt for Alternativet. Nid og nag og Fock og Geil og det hele bevæger sig aldeles ad hekkenfeldt til. Og dog. For mens det gamle Ås tilbageværende medlemmer kæmper for at vise deres berettigelse, har de afhoppede rester – anført af tylskørt-nestor U. Elbæk – vist enedes om at stifte noget nyt. Et »nyt politisk projekt,« som uden tvivl kommer til at minde meget om det gamle, nye politiske projekt. Forvent mere urban lækkerhed og Comme des Garcons til de velbehagelige yogier og veganere og hvad navlepillerne ellers hedder, rundt omkring Hovedstaden. Partifarven må blive sartrosa!

Jojo, det dages, gør det, for Uffes muligheder for at komme tilbage i rampelyset. For kan man egentlig sige, at en »empati«-T-shirt findes, hvis ikke der er nogen, der ser den?

Findes Polen?

Hans Hauge

Hans Hauge. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Det er, som om det ikke er gået op for dansk TV, at EU engang for længe siden blev udvidet med de østeuropæiske lande. Den bilkørende del af befolkningen ser dagligt lastbiler fra Polen, Rumænien og Litauen, men det er alt, de ser til det udvidede EU. Hvordan er coronasituationen i vort store naboland Polen? Eller Ungarn? Eller Letland? Og vi kunne fortsætte. Vi aner det ikke. De lande findes ikke i TVs verdensbillede.

Vi ved derimod alt om, hvad der sker i lande, som ikke er med i EU. Er TV med i en folkebevægelse mod EU? Næppe. Måske skyldes det noget ganske elementært. Der er ingen, der gider lære polsk, når nu de er så gode til engelsk, at de næsten kan forstå Boris Johnson. Og så har DR jo en »international korrespondent« i  USA.

Pers penge

Peter Nedergaard

Peter Nedergaard. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Per Arnoldi har været i medierne om kunstnernes problemer som følge af nedlukningen af kulturbegivenhederne i forbindelse med covid-19-pandemien. Arnoldi bruger sig selv som eksempel på de miserable forhold, som kunstnerne lever under i disse epidemiske tider. Han tjener næsten ingen penge, fordi kulturaktiviteterne aflyses. Han er – som han siger –  tvunget til alene at skulle leve af en simpel folkepension.

Skræk og ve! Det er der nu mange, der må. Som også Berlingskes kloge erhvervsjournalist, Birgitte Erhardtsen, bemærker, er det mærkeligt, at Per Arnoldi med så mange lukrative udsmykningsopgaver over årene i bagkataloget, ikke har evnet at lægge bare nogle småslanter til side. Groft sagt vil gerne supplere: Blandt folk med et »jysk« forhold til penge ville Per Arnoldis klynkeri blive mødt med hånlatter