Zlatan har forladt Italien

Zlatan Ibrahimovic har forladt Italien.

Den svenske fodboldspiller er i stedet rejst hjem til Sverige for at være sammen med sin kæreste og børn.

Ifølge Expressen skriver La Gazzetta Dello Sport i sin printudgave, at Zlatan Ibrahimovic i torsdags fløj fra Milano til Stockholm i privatfly.

Italien er det land ud over Kina, der er hårdest ramt af coronavirussen, og det italienske samfund står nærmest stille. Mere end 1.400 er døde, og kun supermarkeder og apoteker må holde åbent, mens befolkningen er isolerede derhjemme. Samtidig er al sport i landet aflyst, og Serie A ligger stille til 3. april. Indtil videre.

I Stockholm er Zlatan Ibrahimovic genforenet med kæresten Helena Seger og sønnerne Maximilian og Vincent.

Samtidig spekuleres der i øjeblikket over svenskerens fremtid i storklubben AC Milan. Her ankom han i sommer efter et par år i USA og LA Galaxy.

AC Milan har dog været præget af uro i den seneste måneder, hvor en af de ledere, Zvonomir Boban, der hentede Zlatan Ibrahimovic, er blevet fyret. Samtidig rygtes også en anden legende i klubben, sportschefen Paolo Maldini, på vej ud.

Det skulle være en udvikling, så den svenske fodboldspiller ikke sætter pris på, og der spekuleres således i, at han kan være fortid i klubben allerede om få måneder, til sommer.