Medier: Slem skade til Zlatan Ibrahimovic

 
0 Fold sammen
Læs mere

Zlatan Ibrahimovic er røget ind i dét, der frygtes at være en ny, alvorlig skade.

Sky Sport i Italien beretter, at verdensstjernens har fået en slem skade i læggen, og det samme gør de to andre store fodboldmedier Corriere dello Sport og Gazzetta dello Sport.

De to sidstnævnte tilføjer også, at man frygter en endnu mere grim skade i akillessenen, og at det vil vise sig inden for de kommende timer, når lægerne på hospitalet kan fælde en dom.

Hvis det blot er læggen, kan den slags klares på et par måneder, mens akillessenen er straks værre.

Skaden skete, da han kunne mærke et stik i læggen efter et skud, og han forblev på jorden i et par minutter i stærk smerte og blev herefter kørt hen til omklædningsrummet.

Svenskeren tog sig et bad, inden han forlod Milanello haltende - uden krykker, men medierne skriver alle, at det syntes at være en alvorlig skade.

Med kontraktudløb efter denne sæson og en alder på 38 år spekuleres der nu i, om karrieren kan være ovre. Ifølge legenden Sinisa Mihajlovic har svenskeren netop givet ham en melding om, at det er slut om lidt.

Men, og det er egentlig et stort men, den slags har der været tale om før efter, og som Zlatan Ibrahimovic igen og igen har pointeret, så nægter han at stille støvlerne på hylden, fordi en skade stopper ham.

For tre år siden fik han eksempelvis en alvorlig skade, som havde 'ødelagt' hans knæ, men Zlatan Ibrahimovic rejste sig og fik efter opholdet i Manchester United kontrakt i først MLS og nu Serie A.

Dengang sagde han sådan om sin den skade, alle troede havde slået ham ud af fodboldbanen.

»Én ting er sikker: Det er mig, der bestemmer, hvornår det er på tide at stoppe og intet andet. Det er ikke en mulighed at give op. Vi ses snart,« skrev han på Instagram,

Nu skal han til det igen.