Fodboldstjernernes forbudte fest: Hård straf venter La Liga-profiler

 
0 Fold sammen
Læs mere

Fire fodboldstjerner med fruer og en overtrædelse af corona-reglerne.

Det har sat sindene i kog i Spanien, at fire profiler fra Sevilla FC har holdt poolparty med deres kærester, mens landet fortsat er i heftig corona-lockdown.

Det er spillerne Lucas Ocampos, Luuk de Jong, Franco Vasquez og Ever Banega, som er blevet taget med fest-bukserne nede, og som nu riskerer at få en straf fra deres klub og fra det spanske fodboldforbund.

Lørdag eftermidag dukkede der billeder op af de fire Sevilla-spillere til fest i solen med deres bedre halvdele, som alle er storsmilende i sommertøj og shorts.

Det er i Spanien ulovligt at være samlet mere end 10 personer ad gangen, de samme regler anbefaler La Liga-klubberne. På billederne fra festen, som kom ud på de sociale medier, inden de blev slettet, kan man se op til 12 personer.

Det forventes nu, ifølge spanske medier, eksempelvis Marca, at Sevilla FC står over for at modtage en bøde, som klubben vil sende videre til spillerne.

Spanien har været hårdt ramt af corona-epidemien med tæt på 29.000 døde, hvorfor den spanske liga ikke er genstartet endnu. Det sker dog formentligt i juni.

I mellemtiden skal spillere holde sig til de strikse corona-regler, som blandt andet indbefatter, at de kun må omgåes deres holdkammerater foruden deres egen familie.