Sammenbrud i Bruxelles: Dramatisk topmøde er faldt til jorden

Forhandlingerne om et nyt EU-budget er brudt sammen efter mere end døgns frugtesløse forhandlinger. Mette Frederiksen spillede en hovedrolle undervejs.

Budgettopmødet i Bruxelles sluttede uden hvid røg. Et døgn med intense forhandlinger bragte ikke parterne tættere på hinanden i det prekære slagsmål om EUs budget. Fold sammen
Læs mere
Foto: Julien Warnand/Reuters/Ritzau Scanpix

Måske det allerede stod klart torsdag aften, da Angela Merkel gik i seng ved 22-tiden. I kan jo ringe, hvis der er noget vigtigt, lod den tyske kansler sine venner i EU vide, inden hun fortrak til sit hotel.

På rundt regnet samme tid tog den franske præsident, Emmanuel Macron, ud for at spise en sen aftensmad på et brasserie i EU-kvarteret i det centrale Bruxelles.

Den hollandske premierminister, Mark Rutte, havde tidligere afsløret, at han havde medbragt en biografi om den polske komponist Frédéric Chopin. Der ville formentlig blive god til at læse i den undervejs i topmødet, mente han.

Fredag morgen sagde Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), at hun fortsat havde svært ved at se et kompromis for sig.

»Mit temperament er til, at vi skal sige, at dette var så langt, vi kunne nå denne gang,« sagde statsministeren til den danske presse.

Lidt senere fredag var det Viktor Orbáns tur til at prædike pessimisme:

»På dette tidspunkt er vi meget langt fra en aftale,« sagde den ungarske premierminister i en sjælden optræden – den første i to år – for den internationale presse.

Det handler om penge

Fredag aften brød forhandlingerne så officielt sammen.

En talsmand for EUs præsident bekræfter på Twitter, at forhandlingerne om et nyt budget er brudt sammen.

EUs 27 regeringschefer har været samlet for at diskutere unionens budget, der løber for syv år, og som skal træde i kraft, når det nuværende syvårige budget udløber ved årets udgang.

I snart to år har diplomater, embedsmænd og ambassadører forgæves forsøgt at finde en vej frem, og med en stadig mere presserende deadline var regeringscheferne nu kaldt sammen for at forsøge at nå et kompromis.

Årsagen til uenighederne er lige så simpel, som den er indlysende: Det handler om penge.

Budgettet fastsætter, hvor mange penge de enkelte lande skal indbetale i kontingent for medlemskabet, og hvordan pengene efterfølgende skal fordeles blandt landene.

Det er en prekær debat, der tjener som en akavet påmindelse om den indbyggede skævhed, som Unionen hviler på: Nogle lande betaler mere end andre, og nogle får mere ud af samarbejdet end andre. I tekniske termer kendt som nettobetalere og nettomodtagere.

Debatten er blevet yderligere vanskeliggjort af, at Storbritannien, der var nettobetaler, formelt er udtrådt af Unionen og efterlader et gabende hul på 60 milliarder euro.

En kamp om marginaler

Danmark, som på papiret er et af de lande, der betaler mere, end vi får, har af samme grund talt for et stramt budget, der svarer til 1,00 procent af medlemslandenes samlede BNI. Sammen med andre nettobetalere som Holland, Østrig og Sverige har statsminister Mette Frederiksen indgået en alliance, som i månedsvis har kørt en offentlig offensiv for et restriktiv budget.

De fire lande har samtidig talt for et opgør med den hidtidige fordeling af pengene – lidt mere end 1.000 milliarder euro fordelt over syv år – og slået på, at midler skulle flyttes fra landbrugsstøtten og strukturfondene for i stedet at blive målrettet moderne politikker som forskning, grøn omstilling og en bedre beskyttelse af de ydre grænser.

Endelig har de fire lande – med støtte fra Tyskland – understreget, at den nuværende rabatordning, der for Danmarks vedkommende indebærer en årlig tilbagebetaling på en milliard kroner, skulle fastholdes i det nye budget.

Over for de fire lande står noget nær resten af EU. En lang række lande har været stålsatte på, at der ikke pilles ved strukturfondene, de såkaldte samhørighedsmidler. Det er penge, der bruges til at understøtte udviklingen i fattige områder. Det er svømmehaller, landeveje og aktivitetshuse til EUs fattigste regioner.

De samme lande har talt for et budget i størrelsesorden 1,3 procent af BNI. Afstanden mellem 1,3 og 1,0 kan lyde som bagateller, men i det samlede regnestykke er der hundredvis af milliarder euro til forskel.

Andre lande – anført af Frankrig – har haft opmærksomheden rettet mod landbrugsstøtten og en fastholdelse af det nuværende niveau.

Mark Rutte, hollandsk premierminister

»Det er nemmere at danne en belgisk regering end at aftale et EU-budget.«


Med andre ord: EUs præsident, belgieren Charles Michel, har haft alletiders diplomatiske opgave foran sig for at få enderne til at mødes.

På forhånd havde Charles Michel spillet ud med et forslag, hvor budgettet stod til at svare til 1,074 procent af BNI, og hvor der ville være moderate reduktioner på landbrugsstøtten og strukturfondene, mens de omdiskuterede rabatter stod til at blive gradvist udfaset.

Udspillet havde på forhånd modtaget en nedadvendt tommelfinger fra størstedelen af deltagerne: Danmark og de allierede hæftede sig ved budgettets størrelse og afviklingen af rabatterne som to – stort set – uspiselige elementer.

Lande som Portugal, Polen og Ungarn hæftede sig ved, at der ville blive færre midler til landenes fattige regioner, mens de baltiske lande – anført af Litauen – var utilfredse med at se posen med penge til de tre landes landmænd skrumpe.

Sammenbruddet indtræffer

En række bilaterale møder torsdag aften bragte ikke parterne nærmere hinanden, og tendensen syntes at fortsætte fredag, hvor der blev spekuleret ivrigt i, at mødet kunne slutte så tidligt som først på eftermiddagen.

Diplomatiet gav dog ikke op, og mirakler er – som flere regeringschefer påpegede – tidligere indtruffet i Europabygningen i Bruxelles.

Forhandlingerne fortsatte op ad eftermiddagen, og først på aftenen præsenterede Charles Michel så et nyt forhandlingsudkast.

EUs præsident, belgiske Charles Michel, måtte fredag aften erkende, at han ikke kunne samle EUs 27 ledere om sit kompromis til et nyt budget. Det ligner et sviende nederlag for den nytiltrådte præsident, der trods intense forhandlinger og stribevis af møder ikke syntes at have bragt parterne nærmere hinanden. Fold sammen
Læs mere
Foto: OLIVIER HOSLET.

Denne gang stod budgettet til at svare til 1,069 procent af medlemslandenes BNI. En med andre ord beskeden reduktion på 0,005 procent fra det indledende kompromisforslag. Til gengæld stod Danmark og de øvrige nettobetalere nu til at fastholde sine rabatter.

Også dette forslag var tilsyneladende uspiseligt. Det er endnu uklart, hvem der trak stikket, men det afsluttende møde, hvor alle regeringschefer var tilstede, blev afsluttet på under en halv time. Det taler for, at en lang række lande har vurderet Charles Michels forslag som uspiseligt.

»Det er nemmere at danne en belgisk regering end at aftale et EU-budget,« spøgte Hollands Mark Rutte torsdag aften.

Belgien har foreløbig været uden regering i 270 dage.

Michael Alsen er Berlingskes korrespondent i Bruxelles