Politiet i en lille svensk by havde jagtet dobbeltmorderen i 16 år. Så bad de en slægtsforsker om hjælp

Knivmordet på en otteårig dreng og en midaldrende kvinde i en svensk provinsby blev startskuddet på en menneskejagt, der skulle vare 16 år. For trods den næststørste menneskejagt i svensk politis historie blev morderen ikke fundet. Først da efterforskerne fik hjælp fra en slægtsforsker, kom der skred i efterforskningen. Han gik på jagt i DNA-registre verden over – og pludselig var der bid. Her er historien om et svensk mordmysterium, der viser, hvad kombinationen af moderne DNA-teknik og gamle, støvede kirkebøger kan føre til.

Dobbeltmordet i Linköping fandt sted om morgenen den 19. oktober 2004. Otteårige Mohammed Ammouri (foto) og 56-årige Anna-Lena Svensson blev begge dræbt med flere knivstik. 16 år skulle der gå, før morderen blev fundet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kai Rehn/Aftonbladet/Ritzau Scanpix

Det var en kølig 19. oktober 2004 – som så mange andre oktoberdage i den svenske provinsby Linköping. Skolebørnene hastede mod skolerne, og beboerne mod arbejdspladserne.

Pludselig lød et barneskrig i den ellers så fredelige by. Og umiddelbart efter endnu et skrig – denne gang fra en kvinde. Klokken 7.54 modtog politiet en alarm om et knivoverfald.

Det blev begyndelsen på et mordmysterium, som gennem 16 år skabte utryghed i byen. Et mordmysterium, hvor der skulle en slægtsforsker med viden om DNA-sporing til, før efterforskningen fik et gennembrud i jagten på morderen.

I dag ved vi, at morderen var den 37-årige Daniel Nyqvist. Men der skulle altså gå 16 lange år, hundreder af politifolks indædte efterforskning og en slægtsforskers tur i amerikanske DNA-databaser og gamle kirkebøger, før Daniel Nyqvist blev fanget. Ham vender vi tilbage til.

Knivoverfaldet på Åsgatan skulle hurtigt vise sig at have fatale følger. Tilbage på asfalten lå den otteårige skoledreng Mohamed Ammouri og den 56-årige Anna-Lena Svensson, og begge døde af knivstikkene. Ved siden af Anna-Lena Svensson lå en såkaldt butterflykniv, der viste sig at være mordvåbenet, og som viste sig også at have gerningsmandens blod på sig.

Mord uden gerningsmand

Det lokale politi strømmede til området, hvor der blev trukket afspærringsstrimler på kryds og tværs af vejene for at beskytte gerningsstedet. Flere vidner henvendte sig til politifolkene og fortalte om en mulig gerningsmand. Han – for vidnerne mente, at det var en mand – var høj, slank og klædt i mørkt tøj. Måske en slags hættetrøje. Han var set gående fra området.

Det første spor af gerningsmanden blev fundet i en madbutik nær gerningsstedet. Da en ansat skulle åbne butikken, fandt han en sort blodig hue i et avisstativ udenfor butikken. Huen blev et vigtigt spor og viste sig at indeholde et hårstrå fra gerningsmanden.

Kort inden havde dagens første kunde været inde i butikken for at købe noget at drikke. Ekspedienten fortalte politiet, at han havde oplevelsen af, at den høje unge mand, der havde en grå hættetrøje på, havde forsøgt ikke at vise sit ansigt. Det havde ekspedienten undret sig noget over.

Politiet rykkede talstærkt ud, da de fik anmeldelsen om et knivstikkeri kort før klokken otte den 19. oktober 2004. Teknikere gik straks i gang med at lede efter spor på gerningsstedet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Göran Billeson/Ritzau Scanpix.

Mohamed Ammouri var blevet stukket ned bagfra med talrige knivstik og efterladt blødende på asfalten. Politiet formoder, at Anna-Lena Svensson overværede drabet på drengen, og at hun forsøgte at flygte. Hun blev, anslår politiet, indhentet af morderen, som stak hende ned med flere knivstik.

Og der sluttede sporene i første omgang for politiet.

Intet motiv

Ingen vidste, hvorfor de to ofre skulle dø. Efterforskningen kunne ikke påvise, at de to skulle have kendt hinanden. Formodninger om, at der lå rascistiske motiver bag mordene, var også svære at underbygge, når der nu engang var tale om både en otteårig dreng af anden etnisk oprindelse og en 56-årig etnisk svensk kvinde. Begge ofrenes familier afviste, at de havde uvenner, fjender eller var blevet truet. Meget tydede på, kom politiet frem til, at der var tale om en enkeltstående begivenhed. Måske en gal mands værk.

Og så begyndte den svenske politimaskine at kværne. Flere og flere politifolk blev kastet ind i efterforskningen. Ingen kunne forstå, at ingen havde set noget, og at der kun kom få henvendelser om den mulige morder. Trods bud på alder, kropsholdning og køn manglede man brikkerne til at komme tættere på morderen.

Politiet fandt en butterflykniv liggende på vejen ved siden af det ene mordoffer. Senere viste det sig, at morderen havde efterladt en blodig hue udenfor en butik i Linköbing. Det gav vigtige DNA-spor i jagten. Fold sammen
Læs mere
Foto: Stefan Jerrevång/TT/Ritzau Scanpix.

Den ene måned tog den anden. År fulgte år, uden at politiet kom tættere på at finde dobbeltmorderen. I de 16 år, der er gået siden mordene, gennemførte politiet 7.000 afhøringer, fik 13.000 tip fra befolkningen og foretog 5.000 DNA-test af folk i og omkring Linköping. Alt i alt regnes morderjagten nu som den næststørste politiindsats i svensk historie kun overgået af jagten på statsminister Oluf Palmes morder. Men indtil foråret 2020 var indsatsen resultatløs.

Afgørende opringning

En dag i marts 2020 ringede telefonen på efterforskningsleder Jan Staaffs kontor på politigården i Linköping.

I røret var en person, Peter Sjölund, som præsenterede sig som slægtsforsker og ekspert i DNA-søgninger i slægtsdatabaser.

Peter Sjölund er slægtsforsker og har stor erfaring i at bruge DNA til at finde slægtninge. Det blev afgørende i mordsagen fra Linköping, da han selv henvendte sig til politiet og tilbød sin hjælp. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mats Andersson/TT/Ritzau Scanpix.

»Jeg spurgte, om jeg mon kunne hjælpe dem. Det mente politiet nok, at jeg kunne,« fortæller Peter Sjölund til Berlingske.

Svensk politi havde fået lov til at gennemføre et pilotprojekt, hvor man kunne benytte sig blandt andre slægtsforskere, og hvor man kunne søge i DNA-databaser i for eksempel USA. Peter Sjølund havde tidligere arbejdet sammen med politiet i Malmø, hvor han havde været med til at forsøge at identificere et ansigtsløst lig, som blev fundet udenfor Helsingborg i 2003.

Peter Sjölund brugte også i det tilfælde databaser og slægtsforskning, og han kunne i 2019 indsnævre søgningen på det ansigtløse lig til fem personer fra den kroatiske by Rijeka.

Nu fik Peter Sjölund adgang til en del af efterforskningsmaterialet, og sammen med politiet, der benyttede supercomputere hos Nationellt forensiskt centrum – det svenske nationale retsmedicinske center – i Stockholm, bearbejdede man det DNA-materiale, som man havde indsamlet efter mordet 16 år tidligere.

»Politiet benytter normalt en simpel DNA-test, hvor man tjekker 15 DNA-markører. Vi slægtsforskere tester over 700.000 DNA-markører, når vi leder efter en person, og kan derfor opnå en langt større dybde i vores efterforskning,« fortæller Peter Sjölund til Berlingske.

Jan Staaf er manden, der som efterforskningsleder på sagen om dobbeltmordet i 16 år jagtede morderen. I løbet af foråret 2020 arbejdede han tæt sammen med slægtsforskeren Peter Sjölund og fik dermed skabt det afgørende gennembrud i sagen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Stefan Jerrevång/TT/Ritzau Scanpix.

»Vi benyttede svensk politis store computere til at rense deres DNA-materiale, så vi udelukkende sad med materiale, som var slægtsrelateret. Det kunne vi bruge til at gå ind i primært amerikanske DNA-baser, fordi de er store, og mange har indsendt deres DNA. Jeg arbejdede med kortlægning af en gruppe på 600-700 mennesker helt tilbage fra 1700- og 1800-tallet. Vi kunne se, at der var DNA-bidder hos flere personer, som gjorde, at vi vidste, at vi havde fat i noget rigtigt. Det var nødvendigt, at vi rensede ud i antallet for at få skabt det slægtsnetværk, som gjorde, at vi kunne finde frem til gerningsmanden,« siger Peter Sjölund.

Selve arbejdet gik i gang i begyndelsen af april i år. Og snart kunne Peter Sjölund sætte sig sammen med politiets efterforskere.

»Vi sad sammen og gennemgik de første 900 personer, der matchede. Sammen indkredsede vi 25 særligt interessante personer, flest i Sverige, men også nogle i blandt andet USA. Alle var på den ene eller anden måde beslægtet med gerningsmanden. Så gik jeg i gang med at lægge et puslespil, hvor jeg forsøgte at skabe et overblik over personernes slægtninge – alt sammen for at finde tråde imellem dem,« siger Peter Sjölund.

Peter Sjölund bruger en kombination af DNA-databaser og gammeldags slægtsforskningsmetoder – for eksempel gennemgang af kirkebøger og dødsannoncer – når han leder efter slægtninge. De samme redskaber viste sig afgørende i jagten på dobbeltmorderen fra Linköping. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mats Andersson/TT/Ritzau Scanpix.

Peter Sjölund fortæller, hvordan han knoklede nærmest nat og dag – og udover DNA-databaserne benyttede han de normale redskaber til slægtsforskning, blandt andet kirkebøger, dødsannoncer og så videre.

Og det koncentrerede arbejde gav resultat. Et resultat, som politifolkene i Linköping havde drømt om i 16 år.

»Det var fredag den 5. juni om aftenen, at jeg endelig var færdig med mit arbejde. Jeg tog telefonen og ringede til efterforskningsleder Jan Staaf ved Linköping Politi. Han var til et studenter-arrangement og kunne først ikke rigtigt forstå min besked:

»Jeg har fundet ham.«

Faktisk havde Peter Sjölund fundet to mænd med et DNA, der matchede dobbeltmorderen. Det var et brødrepar. Nu skulle en DNA-test af de to afsløre, hvem af dem, der var manden bag drabene 16 år tidligere på otteårige Muhammed og 56-årige Anna-Lena.

Et tip

Politiet i Linköping kunne måske have løst mordgåden flere måneder tidligere.

13. januar 2020 ringede telefonen på politigården i byen. I røret var en mand, som hævdede at være barndomsven med en lokal mand – en mand, som han mente kunne være værd at undersøge i den 16 år gamle uopklarede sag om dobbeltmordet i byen. Barndomsvennen hævdede endda, at manden, som han mente politiet skulle undersøge, dengang havde haft en stor interesse i knive. Et tip, som politiet tog særdeles alvorligt.

Den 37-årige Daniel Nyqvist erkendte hurtigt dobbeltmordet, da han 9. juni i år blev pågrebet af politiet i Linköping. Det viste sig, at han nærmest havde levet under jorden siden mordet og kun havde sporadisk kontakt til omverdenen. Han hverken arbejdede eller havde venner. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ulf Höjer/Aftonbladet/Ritzau Scanpix.

Kort efter blev en 37-årig mand indkaldt for at få foretaget en DNA-test. Der var blot ét problem. Manden dukkede ikke op, og politiet gjorde ikke mere ved tippet.

Det ændrede sig 5. juni 2020. For manden, de havde fået et tip om i januar, var den ene af de to brødre, som slægtsforskeren havde udpeget.

I løbet af weekenden arbejdede politiet på højtryk, og 9. juni 2020 om morgenen slog de til og anholdt de to brødre.

DNA-match

En DNA-prøve viste et fuldstændigt match på den ene – og han, den 37-årige Daniel Nyqvist, erkendte overfor politiet, at han var dobbeltmorderen.

Politichef Jan Staaf kunne siden fortælle, at Daniel Nyqvist nærmest virkede lettet over at have erkendt dobbeltmordet.

Daniel Nyqvist omtales som en enspænder, der i mange år nærmest var forsvundet fra jordens overflade, selvom det viste sig, at han alle årene faktisk boede i samme boligkompleks.

Den 37-årige morder havde haft en normal opvækst i udkanten af Linköping. Som ung var han rodløs, og gamle venner har fortalt, hvordan han i perioder drak. Han fik gennemført en gymnasial uddannelse, selvom han dumpede i sin hovedopgave, der handlede om yndlingsspillet, Counterstrike.

På et tidspunkt flyttede Daniel Nyqvist ind i en lejlighed i Linköping, og han fik tilbudt et arbejde som som portner. Ingen kan imidlertid huske, om han nogensinde dukkede op på jobbet.

Og netop det – at være en usynlig mand, som ingen rigtigt kan huske – har tilsyneladende været måden, som Daniel Nyqvist levede sit liv på. I ensomhed bag en computerskærm i lejligheden og ude af politiets søgelys.

Kun fordi en stædig slægtsforsker ikke ville give op, blev Daniel Nyqvist fundet.

Ingen ved, hvorfor han den oktoberdag i 2004 dræbte Mohamed Ammouri og Anna-Lena Svensson.

Tilståelsessagen ventes for retten i løbet af efteråret.