De danske boligejere låner som aldrig før – men tidligere lånkonge dykker dybt

Danskerne har aldrig lånt så mange penge hos realkreditinstitutterne, som de gjorde i 2019. Men bemærkelsesværdigt nok er gælden ikke steget særligt meget, og en af de tidligere mest populære låneformer dykker samtidig betragteligt i omfang.

Her ses huse i et villakvarter i Brønshøj. De danske boligejere har været flittige som aldrig før til at låne penge i værdien i deres hjem. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

De danske boligejere har udnyttet de lave og faldende renter i en sådan grad, at 2019 slog alle rekorder. For aldrig tidligere har danskerne lånt så mange penge hos realkreditinstitutterne.

Tal fra Finans Danmark viser således, at realkreditinstitutterne i 2019 udbetalte lån for 909 milliarder kroner. Det er ifølge Jeppe Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, »et historisk stort beløb«, hvor 2005 indtil nu havde den største låneudbetaling med knap 750 milliarder kroner.

Til boligejere alene blev der udbetalt 556 milliarder kroner, hvilket heller aldrig er set højere. Også her må 2005 vige fra rekordpladsen til fordel for 2019.

»Danskernes låneoptagelse brød gennem lydmuren i 2019. Det er lidt svimlende at tænke på, at der samlet set er udbetalt lån for noget, der leder tankerne hen på en billion kroner. Inden vi dejser helt om, skal vi dog huske på, at sidste år var præget af historisk store konverteringsbølger, hvor der også blev indfriet lån for et historisk stort beløb,« siger Jeppe Borre.

Trods det rekordhøje realkreditudlån er gælden således kun steget med 89 milliarder kroner. Det skyldes, at størstedelen af udlånet har været anvendt til at indfri anden realkreditgæld. Der er dermed vel at mærke den største udlånsstigning i det forgangne årti, men den er ikke historisk stor og overgås af flere år i midten af 00erne. Udlånet steg altså relativt moderat med knap fire procent.

Største forsigtighed i 12 år

Allerede i foråret skyllede en konverteringsbølge ifølge Jeppe Borre ind over landet med indfriede lån for omkring 100 milliarder kroner, hvor der stor grad blev søgt over mod 1,5-procentlånet. Efterfølgende faldt renten på ny til aktuelle en procent og i en periode til 0,5 procent, som affødte de historisk store konverteringsbølger i sommer og i efteråret, da der blev indfriet lån for 185 milliarder kroner.

Men danskerne er trods de massive lånebeløb blevet langt mere forsigtige. Ifølge Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom hos Nordea Kredit, skal man over 12 år tilbage for at finde et tidspunkt, hvor antallet af de ellers tidligere meget populære afdragsfrie lån var lavere, end det er i dag. 43,7 procent af boligejernes realkreditlån er i dag uden afdrag.

Tager man udgangspunkt i, at der findes cirka 1,4 millioner boligejere med realkreditlån, så betyder det, at 611.000 boligejere har valgt ikke at afdrage på deres gæld. Det er 33.000 færre end på samme tidspunkt året før, da antallet af boligejere med afdragsfrie lån lå på 644.000. Da antallet var højest i 2013, var antallet oppe på 793.000 boligejere.

Interessen for at betale afdrag skal ifølge Lise Nytoft Bergmann forklares med flere faktorer. For det første gør de lave renter det nemmere for boligejerne at komme i gang med at afdrage.

»For det andet har vi været igennem en årrække, hvor den afdragsfrie periode er udløbet på mange af de første afdragsfrie lån, og det har givet boligejerne en oplagt anledning til at genoverveje deres behov. Og for det tredje har reglerne om højtbelånte boligejere fra 2018 betydet, at færre boligkøbere starter ud med en afdragsfri periode, fordi boligkøberne ikke længere har frit lånevalg, hvis de har en høj gæld i forhold til deres indkomst,« siger hun.