Slut med »Morten Korch-idylliseringer« i arkitekttegninger. »Klogt« lyder det fra Arkitektforeningen

Nu er det slut med forførende arkitekttegninger til Københavns Kommune. Arkitektforeningen vurderer, at det ikke vil få de store konsekvenser.

Fremover skal arkitekttegninger leve op til nye retningslinjer i Københavns Kommune. Det skal ske, for at illustrationerne mere ligner slutproduktet. Her ses illustrationen af det udskældte Østerport II. Fold sammen
Læs mere
Foto: KHR arkitekter

Østerport II, Blox og Operaen.

De tre bygninger har en uheldig ting til fælles. For nogle gange betyder det ydre faktisk mere end det indre. Det har de tre nævnte byggerier alle fået at mærke, da kritikken er haglet ned over dem på skift. Blandt andet med spørgsmålet om, hvordan de overhovedet er blevet godkendt i første omgang?

»Morten Korch-idylliseringer,« lyder forklaringen fra Jakob Næsager, der sidder i Københavns Kommunes teknik- og miljøudvalg for de Konservative. De visualiseringer, som bliver fremlagt for lokalpolitikerne, er for misvisende, lyder hans vurdering. Der er simpelthen for langt fra de oprindelige fremstillinger af byggerierne til det færdige resultat.

Københavns Kommune har derfor justeret retningslinjerne for de visualiseringer, som kommunens lokalpolitikere skal tage stilling til. De skal fremover være mere nøgterne i deres afbildning af, hvordan et byggeri kommer til at fremstå. Blandt andet skal nabobebyggelser altid indgå i tegningerne, så man fornemmer, hvordan det nye byggeri vil komme til at påvirke området.

»Det er klogt. Det er meget fornuftigt, at man skal vise en kontekst, så byggeriet ikke er frit svævende, men at man kan se, hvordan det hænger sammen med de andre bygninger,« siger Johnny Svendborg, der er formand for Arkitektforeningen, til Berlingske.

»Der er ikke meget ved at se et byggeri fra månen, hvis man normalt ser det nede fra gaden. Meget af det er logisk. Det burde i virkeligheden være helt naturligt. Det er ikke så overraskende tiltag,« siger Johnny Svendborg.

Teknologien har ændret visualiseringen

Ny teknologi har gjort, at det i dag er muligt at lave meget realistiske billeder af, hvordan man forestiller sig, at et byggeri vil se ud til slut. Det var ikke muligt før i tiden. Derfor er Johnny Svendborg også i tvivl om, hvor stor betydning tiltaget rent faktisk vil få for arkitekturen i København.

»I gamle dage tegnede man håndtegninger – Operahuset i Sydney er for eksempel fra før, computervisualiseringer var mulige. Så det er jo lykkedes at lave gode huse med meget naturtro tegninger. Teknologien gør, at det nu er muligt at lave noget, det er næsten fotorealistisk. Derfor er det en ny situation. Tidligere var illustrationer lidt mere drømmende, end de var konkrete. I dag har man bare vænnet sig til, at det næsten er virkelighed i tegningerne,« siger Johnny Svendborg.

»Jeg håber, at beslutningstagerne også har kunnet vurdere tegningerne før. Det er klart, at hvis der har været nogle tegninger, hvor solen altid skinner, så er det vigtigt, at beslutningstagerne godt ved, at den ikke altid gør det. Jeg tror ikke, at der er den store forandring i det,« siger han.

Burde man gå tilbage til håndtegningerne, så man ikke er i tvivl om, at det endelige resultat ser anderledes ud?

»Jeg synes ikke, at man kan frikende politikere ved at lave nogle retningslinjer. Man skal stadig have en fornemmelse af, at processen efter visualisering er vigtig. Jeg tror ikke, man kan gå tilbage til det håndtegnede.«

Det må ikke blive for rigidt

Simon Kjems-Møller, der er associated partner i Arkitema Architects, hilser tiltaget fra Københavns Kommune velkomment, så længe det ikke ender i for rigide regler.

»Der, hvor det kunne blive en udfordring, er, hvis det bliver sat så meget på formel eller bliver så firkantet, at der ikke er nogen frihed til at portrættere projekter meningsfuldt. Det vil variere fra kontekst til kontekst og fra projekt til projekt. Noget skal ses horisontalt, andet skal ses fra et hjørne. Hvis man bliver for rigid i sin måde at efterspørge projekter, er der nogen projekter, der vil lide under ikke at kunne fortælle sin idé ordentligt. Lige så slyngelagtige, de her billeder kan være, lige så gode kan de også være til at formidle projekternes idé og nå et bedre resultat. Det ville være en skam, hvis man tog den sidste del ud af dem,« siger Simon Kjems-Møller.

Arkitektfirmaet har blandt andet tegnet biografen Big Bio Nordhavn, Nordbro på Nørrebro, der er boliger til studerende, Børneriget, der er Rigshospitalets nye børnehospital samt Besøgscentret Hammerhus på Bornholm.

Ifølge Simon Kjems-Møller er visualiseringen blevet et vigtigt redskab i deres daglige arbejde og handler altså ikke kun om at formidle slutproduktet.

»Vi bruger visualisering som en del af vores designprocess. Vi bruger det til at se, hvordan det netop vil se ud i konteksten. Et redskab, vi designer ud fra, mere end et præsentationsredskab. Vi gør det løbende fra dag ét. Vi laver aldrig noget, uden at der er kontekst på,« siger Simon Kjems-Møller om deres visualiseringer.

Frygter I, at jeres tegninger kan ligne »virkeligheden« så meget, at man bliver skuffet, når man ser det endelige resultat?

»Nej, det er ikke en frygt, vi har. Tværtimod lægger vi gerne op på de sociale medier, hvor meget det færdige resultat ligner visualiseringerne.«